hej med dig..
jeg vil lige sige jeg føler itrolig meget med dig:!!
min graviditet var heller ikk planlagt, og vil sige det ikk lii var drømme reaktionen jeg fik a min kæreste
(han ville ikk tale med mig over en uge)
det med familien kan godt ha en hel del med det a gøre..
jeg var ude for den situation a
1. min kæreste fik sin mor til a købe test uden at fortælle mig noget om det (troed ikke nogen vidste nogen)
2. min kærestes mor ligefrem prøvede på a overtale mig til a få det fjernet, hun mente det var det vi skulle gøre.
MEN MEN MEN ...!!! jeg havde givet kæresten det her og tænke over. jeg sagde at uanset om han ville eller ej ville jeg ha det barn og så måtte han jo så bestemme om han ville være sammen med mig (det håbede jeg jo helt klart han ville) og vores baby men at ville han ikke det så skulle jeg sQu nok klare det selv for jeg havde støtte andre steder fra.
det fik hans mor også besked på og idag er der 2½månede til termin og vi er stadig sammen og har det godt med hinanden..
du ska prøve a vise dig stærk (oss selvom du nok ikk er det i den her situation) og så følg dit hjerte, det er DIG der bære på det lille liv og det er DIG der ska gå de 40uger med det!!
han er en utrolig tarvelig mand hvis han bar lader sin familie bestemme over sig..
håber du ku bruge den mega smøre jeg fik skrevet her
men du er ikk den eneste der har prøvet en dårlig start på en graviditet..
et KÆMPE
til dig og op med humøret det ska nok gå al sammen, han ska bar ha lidt tid 
håber alt ordner sig og følg DIT hjerte og ikke hans families.
kramm og knus fra natascha
Anmeld