:'(, Han vil ikke alligevel

Hej piger. 

I mandags fandt jeg ud af at jeg er gravid, og kæresten har simpelthen være så glad for det hele, vi har klaret at hans forældre er imod det, da vi er rimelig unge.

Han er lige nu til fødselsdag sammen med din familie, og nu har de fået proppet ind i hovedet på ham, at nu skal barnet bare fjernes 

Han har gået og sagt til mig at han glæder sig helt vildt, at han vil aflyse ferie til Italien pga min termin er i den måned, osv. 

Så får jeg en SMS om at han alligevel ikke vil have barnet. Det er simpelthen så hårdt når man går og regner med noget andet han har sagt. 

Han mener ikke vi har penge nok osv, men det er jeg ikke helt enig i, jeg sidder her med kæmpe store tårer i mine øjne, og er helt rundt på gulvet over at han har stukket mig en løgn 

Hvad mener i om det hele tøser? 

Øv for en situation du er havnet i.

Jeg vil dog råde dig til at stå fast ved din mening og dine følelser. Hvis du vil have barnet skal du have barnet.

Muligheden for at din kæreste har fået imidlertidiget kolde fødder foreligger jo, og måske han skifter mening hen ad vejen.

Min graviditet var ikke planlagt, og min kæreste var bestemt ikke begejstret. Jeg valgte dog at give ham tid til at acceptere det og vendte han ikke måtte han jo ud. Heldigvis blev det langsomt bedre og i dag glæder han sig helt vildt.

Jeg håber det løser sig for dig og din kæreste bare skal over sin panikangst. Det sker for MANGE mænd.

til dig

Som du selv skriver er i ret unge (er selv 22 år, men synes selv der er sket meget fra jeg var 19), og jeg ved ikke hvor i er i jeres liv??

Hvor længe har i været sammen? Bor i for jer selv? Har i plads til den lille? Har i uddannelse? osv, alt dette er måske med til at afgøre om man føler sig klar...

Er det noget i har planlagt??

Jeg tror det bunder i at han er usikker, og det kan man måske ikke bebrejde ham, jeg kender i hvert fald ikke mange 20 årige som planlægger at skulle have barn.

Men når det er sagt så er det jo ikke fedt at han den ene dag er rigtig glad og den anden dag fortryder han, alt efter hvem han er sammen med, igen vil jeg mene det er hans modenhed der spiller...

Og igen, han er dog så gammel at han ved hvordan man laver børn og det har han jo klaret fint, så må man også tage det næste skridt...

Håber i sammen for lavet en plan omkring alle de praktiske ting, så I/han bedre kan overskue det, så det igen kan blive lykkeligt...

KNUS

RGN skriver:

Øv for en situation du er havnet i.

Jeg vil dog råde dig til at stå fast ved din mening og dine følelser. Hvis du vil have barnet skal du have barnet.

Muligheden for at din kæreste har fået imidlertidiget kolde fødder foreligger jo, og måske han skifter mening hen ad vejen.

Min graviditet var ikke planlagt, og min kæreste var bestemt ikke begejstret. Jeg valgte dog at give ham tid til at acceptere det og vendte han ikke måtte han jo ud. Heldigvis blev det langsomt bedre og i dag glæder han sig helt vildt.

Jeg håber det løser sig for dig og din kæreste bare skal over sin panikangst. Det sker for MANGE mænd.

til dig

Tak for svaret, det varmer. 

Jeg står fast ved min beslutning om at få barnet, tror også han skal sluge den. 

men det sårer simpelthen en så meget når man virkelig begynder at glæde sig, at man så får en sms, og ikke en opringning. 

Puha den er svær.. Din krop, din beslutning. Men klart er der rigtig mange argumenter for at sætte børn til verden. Økonomi, modenhed osv. Tag en snak med ham når han kommer hjem, og skriv evt du ikke tager dig til takke med en sms, og det ikke er hans familie s beslutning men jeres.

Hvor langt henne er du'??

Men svær er den!!.  Stort knuz nu hvor tingene ser triste og grå ud

MimseMajse skriver:

Som du selv skriver er i ret unge (er selv 22 år, men synes selv der er sket meget fra jeg var 19), og jeg ved ikke hvor i er i jeres liv??

Hvor længe har i været sammen? Bor i for jer selv? Har i plads til den lille? Har i uddannelse? osv, alt dette er måske med til at afgøre om man føler sig klar...

Er det noget i har planlagt??

Jeg tror det bunder i at han er usikker, og det kan man måske ikke bebrejde ham, jeg kender i hvert fald ikke mange 20 årige som planlægger at skulle have barn.

 

Men når det er sagt så er det jo ikke fedt at han den ene dag er rigtig glad og den anden dag fortryder han, alt efter hvem han er sammen med, igen vil jeg mene det er hans modenhed der spiller...

Og igen, han er dog så gammel at han ved hvordan man laver børn og det har han jo klaret fint, så må man også tage det næste skridt...

Håber i sammen for lavet en plan omkring alle de praktiske ting, så I/han bedre kan overskue det, så det igen kan blive lykkeligt...

 

KNUS

Vi bor alene og har vi gjort i 2 år efterhånden, vi står og skal flytte i en 2 værelses her d. 8/12.

Gamiil skriver:

Hej piger. 

I mandags fandt jeg ud af at jeg er gravid, og kæresten har simpelthen være så glad for det hele, vi har klaret at hans forældre er imod det, da vi er rimelig unge.

Han er lige nu til fødselsdag sammen med din familie, og nu har de fået proppet ind i hovedet på ham, at nu skal barnet bare fjernes 

Han har gået og sagt til mig at han glæder sig helt vildt, at han vil aflyse ferie til Italien pga min termin er i den måned, osv. 

 

Så får jeg en SMS om at han alligevel ikke vil have barnet. Det er simpelthen så hårdt når man går og regner med noget andet han har sagt. 

 

Han mener ikke vi har penge nok osv, men det er jeg ikke helt enig i, jeg sidder her med kæmpe store tårer i mine øjne, og er helt rundt på gulvet over at han har stukket mig en løgn 

Hvad mener i om det hele tøser? 

først kæmpetil dig. det er slet ikke rart at stå i sådan en situation. simpelhen så led af din kæreste(synes jeg) at svigte dig på den måde. Hvis du virkelig vil barnet, jamen så skal du få den, med eller uden ham. du siger han havde glædet sig og har støttet dig indtil hans familie proppede noget andet i ham. jeg synes at du skal stå fast om han så vil eller ej. men det bestemmer du selv.. det kan også godt være han har fået kolde fødder og lige skal komme sig.--

held og lykke med det du beslutter dig for søde

Tvilling skriver:

Puha den er svær.. Din krop, din beslutning. Men klart er der rigtig mange argumenter for at sætte børn til verden. Økonomi, modenhed osv. Tag en snak med ham når han kommer hjem, og skriv evt du ikke tager dig til takke med en sms, og det ikke er hans familie s beslutning men jeres.

Hvor langt henne er du'??

Men svær er den!!.  Stort knuz nu hvor tingene ser triste og grå ud

Tak for svaret. 

Jeg fandt ud af jeg er gravid her i mandags, og i følge terminsberegner på nettet er jeg 6+0 idag. 

Jeg skal til 1. lægebesøg d. 7/12, 

tak for 

Gamiil skriver:

Vi bor alene og har vi gjort i 2 år efterhånden, vi står og skal flytte i en 2 værelses her d. 8/12.

Jamen så har i jo rammerne

Men tænker egentlig også det er vigtigt at i får taget en god snak om alt det praktiske, og får kigge økonomi og sådan (hvis det var det han bekymrede sig om), nogen gange har mænd vidst bare lige brug for at se det hele for sig...og når alt det praktisk er på plads så kan han måske bedre stoppe med at bekymre sig og glæde sig i stedet...

Limya skriver:

 

først kæmpetil dig. det er slet ikke rart at stå i sådan en situation. simpelhen så led af din kæreste(synes jeg) at svigte dig på den måde. Hvis du virkelig vil barnet, jamen så skal du få den, med eller uden ham. du siger han havde glædet sig og har støttet dig indtil hans familie proppede noget andet i ham. jeg synes at du skal stå fast om han så vil eller ej. men det bestemmer du selv.. det kan også godt være han har fået kolde fødder og lige skal komme sig.--

held og lykke med det du beslutter dig for søde

Tak for svaret 

Problemet er at hans forældre mener kun det er MIN beslutning, og ikke deres dejlige lille første fødtes.  

Han har selv ringet til lægen for at få en tid, og lægen spurgte om vi så skulle beholde det, det sagde han ja til og derfor fik i en tid så sent. 

Jeg håber han de kolde fødder bliver varme igen.