Imorgen er den dag jeg får et sammenbrud

åh ja det er skide hårdt.... Carla blev passet første gang herhjemme for 3 uger siden og det var godt at komme lidt ud. Jeg havde den aftale med min veninde (som var hende der passede hende) at hun skrev eller ringede hvis hun havde det mindste spørgsmål og så skulle hun skrive en sms når hun sov. Da jeg fik sms'en om at den lille engel nu sov kunne jeg slappe helt af og bare nyde aftenen (for havde jeg været hjemme havde jeg jo ikke været sammen med Carla alligevel når hun nu sov).

Og så havde vi også en aftale om at hvis Carla blev DYBT ulykkeligt og INTET virkede så skulle de hente os.... Det beroligede mig meget.

Men ja hun har ikke prøvet at blive passet ude endnu, men det varer ikke længe for jeg synes hun skal prøve det inden hun skal i dagpleje hos nogen hun kender. Det er nok værre for forældrene (LÆS:mødrene!!! hi hi) end for barnet.

Og hav nu en rigtig god aften. Det skal nok gå. Knus

Hej! Jeg håber, at det går godt med søde Emil!!! Jeg ville bare sige, at det er meget normalt, at de bliver så morsyge i den alder. Det var Felix også og jeg kunne slet ikke forstå. Jeg kunne ikke lave noget uden at have ham hængene på mine bukser... Og jeg troede, at det var mig der gjord noget forkert. Men stille og rollig fand jeg ud af, at det er meget typisk for børn mellem 1 og 2 år alderen. En tip? Det bedste var at skaffe en skammel til køkkenet! Jeg kunne virkelig ikke lave noget. Nu stå han på knæ i den og spiser nogle hapser, mens jeg stå ved siden af ham og laver mad. Han vil også gerne "hjælpe" med at vaske op. Så skal gulvet tørres bagefter   Men det går bedre, når man akceptere at sådan er det bare og man prøver at fine på nogle løsning. Nu er han 21 måneder og han er småt begyndt at lege for sig selv eller se lidt tegnefilm. Men ellers hænger han på mig hele tiden   Og det er ok, jeg kommer til at savne det helt sikker, når han bytter mig for kamaraterne!!!!!

LouiseLarsen skriver:

På en måde kan jeg godt forstå dig, og på en måde kan jeg ikke...

Selvfølgelig bliver der små tomt i morgen aften når i skal i seng og emil ikke er hjemme. Men nyd det, og tænk på at jeres forhold har behov for den alenetid....

Jeg grææd første gang mine forældre skulle have nicklas til overnattning, de hentede ham og da de kørte hylede jeg. Men da de så var væk tænkte jeg, så nu skal jeg sku gøre nogen af de ting som jeg ikke normalt ville gøre, så tog et laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang bad, og gjorde lidt ekstra ud af mig selv inden jeg skulle mødes i byen med veninderne.

Gør du det samme for din kærestes skyld!

Nyd at i bare skal være jer to. Og tro mig, din bror og hans kone skal nok kontakte jer hvis der er grund til det. At du sender en sms når i har været ude og spise er helt iorden. Men lad være med at ring, det vil virke som om du ik stoler på dem, og helt ærligt, hva skulle de gøre forkert??

Håber ikke du syntes jeg er for hård i min kommentar, men der er ikke noget værre end at passe et barn også have moren hængende i tlf hele tiden for at høre hvordan det går.....

Kram Louise 20+6

Nej  nej det er du ikke

Var også bare sms jeg havde tænkt på, hader generalt at snakke i tlf

Frederic's moar skriver:

ville også ligne et atomanlæg under nedsmeltningen...

Frederic er snart 15 mdr og han er ikke blevet passet ude endnu. Vores dp'er er den første og eneste.

Syntes ikke vi har nogen der 'egner' sig til at skulle passe ham. Farfar er 77 og nærmest døv, farmor er 55 og arbejder konstant med skiftende arbejdstider - og så har de så en pige i pleje, som de slet ikke kan styre. Hun har kvalt både katte, kaniner, marsvin mm.

Mormor og morfar bor i den anden ende af landet. Den ene tante og onkel har selv 2 børn (22 mdr og 6 mdr) hvor den store bider og slår. Onklen arbejder eller er altid på jagt og så står hun selv med begge børn og 11 heste. Den anden onkel og tante her selv en knægt på 1 år - som også er en bølle og skriger konstant.

Hvad er det dogg for en familie

Cris skriver:

Hej! Jeg håber, at det går godt med søde Emil!!! Jeg ville bare sige, at det er meget normalt, at de bliver så morsyge i den alder. Det var Felix også og jeg kunne slet ikke forstå. Jeg kunne ikke lave noget uden at have ham hængene på mine bukser... Og jeg troede, at det var mig der gjord noget forkert. Men stille og rollig fand jeg ud af, at det er meget typisk for børn mellem 1 og 2 år alderen. En tip? Det bedste var at skaffe en skammel til køkkenet! Jeg kunne virkelig ikke lave noget. Nu stå han på knæ i den og spiser nogle hapser, mens jeg stå ved siden af ham og laver mad. Han vil også gerne "hjælpe" med at vaske op. Så skal gulvet tørres bagefter   Men det går bedre, når man akceptere at sådan er det bare og man prøver at fine på nogle løsning. Nu er han 21 måneder og han er småt begyndt at lege for sig selv eller se lidt tegnefilm. Men ellers hænger han på mig hele tiden   Og det er ok, jeg kommer til at savne det helt sikker, når han bytter mig for kamaraterne!!!!!

Det er også dejligt, men til tider kan det godt være lidt for meget. jeg har accepteret det men familien osv skælder mig nærmest ud. F.eks da de kom og hentede de ting i går blev Emil vildt genert og begyndte virkelig at skrife da jeg vil sætte ham i hans stol så jeg stillede mig ved siden af ham og aede ham på hovedet osv og så siger min bror: Måske det hjælper hvis du går væk fra ham nogen gange Og det får jeg bare tit og kan sagtens gå fra ham hvis det er, kan da godt tage ud at handle uden ham og han går i vuggestue. Såre bare at få sådan en kommentar

Ja, første gang er altid den værste og sværreste gang, at skulle give slip.

Men søde Susanne, jeg er HUNDREDE procent sikker på at du har det meeeeget værre end Emil. Og selvom det er skiii svært, så forsøg endelig alt hvad du kan på, at slappe af og glæde dig over, at Emil hygger sig ude og får en masse sjov og opmærksomhed fra andre.
Og så kan I savne hinanden og falde i armene på hinanden igen imorgen 

Selvom det lyder lidt "hårdt", så er små børn lidt indbygget efter de vise ord "ude af øje, ude af sind" ....dermed ikke sagt, at han ikke vil savne Jer. Men han vil højst sandsynligt ikke have tid til at tænke så meget over det, som dig.
Jeg er sikker på, at det nok skal komme til at gå godt, og at Emil vil komme til at hygge sig og nyde det.
Og så ville det være tåbeligt, hvis MOR ikke også fik slappet af og havde nydt det, ikke sandt   .....Du kan jo altid ringe og høre hvoprdan det går, hvis du slet ikke kan slappe af. Men husk også, at lade dem nyde Emil, og at du og Frank skal nyde hinanden, så tankerne ikke ligger andre steder hele tiden....

Jeg håber det bliver en god oplevelse, så du vil få nemmere ved det fremover andre gange 

Og du og Frank må have en dejlig aften ude UDEN barn   

suanne85 skriver:

Det er også dejligt, men til tider kan det godt være lidt for meget. jeg har accepteret det men familien osv skælder mig nærmest ud. F.eks da de kom og hentede de ting i går blev Emil vildt genert og begyndte virkelig at skrife da jeg vil sætte ham i hans stol så jeg stillede mig ved siden af ham og aede ham på hovedet osv og så siger min bror: Måske det hjælper hvis du går væk fra ham nogen gange Og det får jeg bare tit og kan sagtens gå fra ham hvis det er, kan da godt tage ud at handle uden ham og han går i vuggestue. Såre bare at få sådan en kommentar

Altså, det er meget meget normalt det du beskriver. Børnene prøver at finde dine grænser hele tiden og de vil få deres vilje. Og De gør det sammen derhjemme, selv om de er i vuggestuen om dagen. Og det bliver værre og værre med de der tantrums. Felix kan virkeligt være strid nogle gange, han ved ikke rigtigt hvad han vil men han bliver alligevel sur. Nogle gange kan jeg bare ikke andet en grine lidt, for det er bare så pjatet. Og nogle gange ignorere jeg ham bare, indtil han finder ud af det, hvad han vil. Folk er lidt for hurtige til at snakke om andres børn!!!

Men det dejligt, at han lærer at sove i andre stedder og være tæt på familien. Man ved aldrig, hvornår der er pludseligt brug for hjælp nu at der er så mange der er syge!

Cris skriver:

 

Altså, det er meget meget normalt det du beskriver. Børnene prøver at finde dine grænser hele tiden og de vil få deres vilje. Og De gør det sammen derhjemme, selv om de er i vuggestuen om dagen. Og det bliver værre og værre med de der tantrums. Felix kan virkeligt være strid nogle gange, han ved ikke rigtigt hvad han vil men han bliver alligevel sur. Nogle gange kan jeg bare ikke andet en grine lidt, for det er bare så pjatet. Og nogle gange ignorere jeg ham bare, indtil han finder ud af det, hvad han vil. Folk er lidt for hurtige til at snakke om andres børn!!!

Men det dejligt, at han lærer at sove i andre stedder og være tæt på familien. Man ved aldrig, hvornår der er pludseligt brug for hjælp nu at der er så mange der er syge!

Puha Emil kan virkelig også blive gal. Så siger jeg bare til ham at jeg ikke ved hvad han vil og så skriger han lidt og stopper så brat og peger så på det han vil have. Her hjælper det bedst at inorere det eller tage ham op og give ham et ordentlig klem, så griner han også har han glemt det når man sætter ham ned igen.

Ja hjælper så heller ikke at de ikke selv har børn, så irritere mig at han skal sige sådan noget.

suanne85 skriver:

Hvad er det dogg for en familie

jeps... den er bare herlig..

Frederic's moar skriver:

jeps... den er bare herlig..

Min bror som passer Emil er næsten nogså den eneste vi har der kan passe ham. Min mor vil godt men hun kan ik rigtig holde til det pga hun er syg så hun blive rmeget træt. Så du er ikke den eneste der ikke rigtig har nogle at trække på, Emil er 16 mdr og er første gang han sover ude, så i kan nå det endnu