Zette skriver:
Der gik lang tid for mig og min kæreste, og vores læge var rigtig lang tid om at henvise os, fordi han mente at i vores alder skulle det gerne kunne lykkes på den naturlige måde. At dømme ud fra dit billede er du jo fit for fight også (mere end mig) men håber da ikke du får samme besked, som jeg, hvis du ønsker dig det så meget.
Normalt kan man først blive henvist omkring 1 år efter man har smidt p-piller og prøvet sådan rigtigt. Talt dagene til æggeløsning osv. Men nogle er heldige at blive henvist med det samme, hvis de fx er meget overvægtige eller har andre problemer.
Da jeg kontaktede lægen første gang sagde han at vi skulle prøve indtil foråret og så komme igen. 5 måneder er lang tid at vente når man gerne vil igang. Til foråret kom vi så til 1.samtale. Der forklarer man så hvor længe man har prøvet, og hvad man har gjort. Lægen starter for det meste med at finde ud af om din kæreste har dårlig sædkvalitet, fordi det er det nemmeste at behandle. Hvis han har det, så kan man være ret sikker på at få barnet hurtigt, fordi der er så mange teknikker nu, at det bare fungerer :-)
Hvis de nu finder ud af at sædkvaliteten ikke er alarmerende dårlig, som i min kærestes tilfælde, så bliver man henvist til en gynækolog. Man kan selvfølgelig selv bestille tid der, men så skal du blot huske på at det ikke er gratis og koster kassen. 1200 kr. pr. konsultation.
Du skal væbne dig med tålmodighed hvis du bliver henvist, vi skulle vente i 3 1/2 måned på at komme til. I mit tilfælde kom vi så derop, og jeg blev scannet, hvor han mente at min æggestok hang. Den højre. Han ville herefter prøve at få styr på min æggeløsning, og jeg fik 3 tider til blodprøver og skulle derefter hjem og vente på min menstruation.
Den første tid er på 2. dagen af din menstruation, den næste omkring 21.dagen efter din menstruation der hvor de fleste almindelig kvinder har æggeløsning, hvis du har lange cyklusser så tager han endnu en blodprøve ugen efter dvs. på 28.dagen og så ellers hver uge indtil din menstruation kommer.
Det positive for mig var at min menstruation aldrig kom, og at vi istedet fandt ud af at jeg har en guldklump i maven.
Hvad der efterfølgende sker, ved jeg af gode grunde ikke. Men jeg ønsker dig held og lykke.
Du skal iøvrigt ikke bruge penge på æggeløsningstester, de er langt fra sikre, og viser ofte at man har æggeløsning selvom man ikke har. Spild af penge i følge min gynækolog.
Du kan evt. smide alkohol og smøger på hylden, hvis du gør brug af dette. Og motion er jo altid en god ting, men nu ser du rimlig fit ud 
Kærlig hilsen
Zette
jeg syntes bare...som en behandlingspatient selv ... at man skal passe på med at sige at "sådan her foregår det", for din fortælling stemmer slet ikke overens med det vi gik igennem, det er utrolig forskelligt, og man kan kun fortælle sin egen historie, ikke at "sådan her sker det" 