Hvornår er det vores tur?

Kruse1 skriver:

Vi har det lidt som jer.
men vi er nu blevet bedre til at vi ikke SKAL. men prøver så vidt muligt at lade LYSTEN tage over. Selvom man jo godt ved at sex ER nødvendigt for at få et bebs

Hvor længe har i prøvet?
Og hvor længe har i været i behandling?

En dejligt lang krammer til dig. Det fortjener du

man er nødt til at stoppe op og tage en dyb indånding en gang imellem og huske sig selv på, at man jo også rigtig gerne vil have forholdet til at holde, så man kan ikke bare blive den sindssyge graviditetsjæger (som jeg har været nogle gange )

vi startede projektet i maj 2007, så det er vist omkring 2 1/2 år nu. Og nu her til december, har vi været i behandling i et år, dvs vi har været igennem 6. IUI behandlinger hvor den første resulterede i en graviditet udenfor livmoderen, og så har jeg holdt en tre måneders pause henover sommeren fordi jeg bare var fuldkommen fucked up fysisk og psykisk. hvis den ikke er der denne gang, holder jeg pause i december og januar og så starter vi IVF op til foråret

Hej det godt være det her ikk hjælper, men nu kan jeg da prøve at skrive det på en måde, så det måske kunne hjælpe lidt. Min kæreste & jeg havde prøvet at blive forældre i over et år, så gik vi til læge fordi at vi ikke kunne forstå at der ikke skete noget, vi blev sendt videre alt det der halløj, vi fik af vide at jeg havde så meget pco at jeg ikke kunne blive gravid, nej jeg blev ked af det, & jeg skulle tabe mig 25kg inde de gad hjælpe os. Så vi gik hjem efter vi fik den besked & jeg var ked af det i nogen dage, men tænkte på nu må jeg jo begynde at tabe mig, jeg tabte mig 3 kg, 2 mdr efter gik jeg til læge & fandt ud af at jeg venter mig en bette en & i dag er jeg halvvejs (:

Det jeg gerne vil frem med, det er at hvis man lader vær med at tænke på at man gerne vil have barn, hjælper det. Tror vi ikk har kunne få barn før nu, det er fordi jeg har tænkt så meget på det (:

Tjuhl skriver:

man er nødt til at stoppe op og tage en dyb indånding en gang imellem og huske sig selv på, at man jo også rigtig gerne vil have forholdet til at holde, så man kan ikke bare blive den sindssyge graviditetsjæger (som jeg har været nogle gange )

vi startede projektet i maj 2007, så det er vist omkring 2 1/2 år nu. Og nu her til december, har vi været i behandling i et år, dvs vi har været igennem 6. IUI behandlinger hvor den første resulterede i en graviditet udenfor livmoderen, og så har jeg holdt en tre måneders pause henover sommeren fordi jeg bare var fuldkommen fucked up fysisk og psykisk. hvis den ikke er der denne gang, holder jeg pause i december og januar og så starter vi IVF op til foråret

ja det er man. For man bliver ked af det hver gang man ser en negativ test
men skræmmende at man stille og roligt vænner sig til det Syntes jeg i hvertfald. selvfølgelig er det træsl men slet ikke så hårdt som de første gange.

Okay. Og hvordan foregår de behandlinger, priser osv. For syntes jeg har hørt at det er MEGA dyrt?
Men hvad gør man ikke for en lille bebs

ThulinJust skriver:

Hej det godt være det her ikk hjælper, men nu kan jeg da prøve at skrive det på en måde, så det måske kunne hjælpe lidt. Min kæreste & jeg havde prøvet at blive forældre i over et år, så gik vi til læge fordi at vi ikke kunne forstå at der ikke skete noget, vi blev sendt videre alt det der halløj, vi fik af vide at jeg havde så meget pco at jeg ikke kunne blive gravid, nej jeg blev ked af det, & jeg skulle tabe mig 25kg inde de gad hjælpe os. Så vi gik hjem efter vi fik den besked & jeg var ked af det i nogen dage, men tænkte på nu må jeg jo begynde at tabe mig, jeg tabte mig 3 kg, 2 mdr efter gik jeg til læge & fandt ud af at jeg venter mig en bette en & i dag er jeg halvvejs (:

Det jeg gerne vil frem med, det er at hvis man lader vær med at tænke på at man gerne vil have barn, hjælper det. Tror vi ikk har kunne få barn før nu, det er fordi jeg har tænkt så meget på det (:

Vildt må jeg nok sige.

Men Hvordan blev du testet for PCO?
Og havde du nogle symptomer?
Eller?

Kruse1 skriver:

ja det er man. For man bliver ked af det hver gang man ser en negativ test
men skræmmende at man stille og roligt vænner sig til det Syntes jeg i hvertfald. selvfølgelig er det træsl men slet ikke så hårdt som de første gange.

Okay. Og hvordan foregår de behandlinger, priser osv. For syntes jeg har hørt at det er MEGA dyrt?
Men hvad gør man ikke for en lille bebs

ja, jeg er npet dertil hvor jeg slet ikke kan forestille mig, at det virkelig kan lykkes...temmelig uhyggeligt!

jo behandlingerne er dyre, men man kan jo få hjælp til de første forsøg på de offentlige klinikker og det slår en del af prisen af! vi er igang på OUH fertilitetsklinik og så betaler man "kun" for medicinen. Den første gang ved IUI forsøg gav vi vist en 3500 for medicin, men så sparer man jo rabat op på sit sygesikringsbevis ret hurtigt og de sidste tre gange har vi givet 80 kr pr. gang, så det er ret vildt! min behandling (der er intet galt med nogen af os overhovedet og der er forskel alt efter hvad problemet er) foregår således at jeg tager 2 hormonpiller i fem dage fra 3. dagen i min menstruation. så tager jeg en sprøjte om morgenen i to dage og så skal jeg ind og scannes, så de kan se hvor store mine æg er. et æg skal minimum være 18 mm før det går i ægløsning, så de skal holde øje med størrelsen og regne ud hvornår det vil gå i ægløsning, så de ved hvornår de skal inseminere. så får jeg en tid hvor jeg skal tage min ÆL sprøjte og to dage efter den skal Søren aflevere sæd på klinikken klokken 8 som så bliver oprenset og klokken 11 får jeg lagt det helt op i livmodermunden, og så må man bare håbe! fjorten dage efter det skal man tage enten en hjemmetest eller en blodprøve på klinikken for at få svar. det beslaglægger ens tid meget, syntes jeg selv, jeg får det som regel skidt af hormonerne, så jeg er meget hjemme, men det er igen meget forskelligt

jeg har ikke helt styr på priserne ved IVF, men det er en del dyrere, efter hvad jeg har hørt, og hvis man så skal å privat hospital, har jeg hørt priser helt op til 40.000 kr pr. forsøg - og det har vi slet slet ikke råd til, så det kan vi simpelthen ikke.

Tjuhl skriver:

ja, jeg er npet dertil hvor jeg slet ikke kan forestille mig, at det virkelig kan lykkes...temmelig uhyggeligt!

jo behandlingerne er dyre, men man kan jo få hjælp til de første forsøg på de offentlige klinikker og det slår en del af prisen af! vi er igang på OUH fertilitetsklinik og så betaler man "kun" for medicinen. Den første gang ved IUI forsøg gav vi vist en 3500 for medicin, men så sparer man jo rabat op på sit sygesikringsbevis ret hurtigt og de sidste tre gange har vi givet 80 kr pr. gang, så det er ret vildt! min behandling (der er intet galt med nogen af os overhovedet og der er forskel alt efter hvad problemet er) foregår således at jeg tager 2 hormonpiller i fem dage fra 3. dagen i min menstruation. så tager jeg en sprøjte om morgenen i to dage og så skal jeg ind og scannes, så de kan se hvor store mine æg er. et æg skal minimum være 18 mm før det går i ægløsning, så de skal holde øje med størrelsen og regne ud hvornår det vil gå i ægløsning, så de ved hvornår de skal inseminere. så får jeg en tid hvor jeg skal tage min ÆL sprøjte og to dage efter den skal Søren aflevere sæd på klinikken klokken 8 som så bliver oprenset og klokken 11 får jeg lagt det helt op i livmodermunden, og så må man bare håbe! fjorten dage efter det skal man tage enten en hjemmetest eller en blodprøve på klinikken for at få svar. det beslaglægger ens tid meget, syntes jeg selv, jeg får det som regel skidt af hormonerne, så jeg er meget hjemme, men det er igen meget forskelligt

jeg har ikke helt styr på priserne ved IVF, men det er en del dyrere, efter hvad jeg har hørt, og hvis man så skal å privat hospital, har jeg hørt priser helt op til 40.000 kr pr. forsøg - og det har vi slet slet ikke råd til, så det kan vi simpelthen ikke.

hvad er forskellen på de forskellige IVF osv?

Hold da op. 40.000 ville vil heller ikke have råd til da:O
men er de andre der er billigere ikke lige så gode?
Eller hvorfor er det så meget dyrer,

Jeg føler virkelig med dig.

en stor  til dig

Kruse1 skriver:

hvad er forskellen på de forskellige IVF osv?

Hold da op. 40.000 ville vil heller ikke have råd til da:O
men er de andre der er billigere ikke lige så gode?
Eller hvorfor er det så meget dyrer,

Jeg føler virkelig med dig.

en stor  til dig

de 40.000 er noget jeg har hørt, og så er det på privatklinik. i det offentlige har man minimum 3 IUI forsøg, som er insemination, hvor kvinden tager hormoner og laver æg og manden aflevere sæd, som så lægges op til ægget, og 3 IVF forsøg, hvor kvinden tager hormoner, laver mange flere æg (forhåbentlig), får taget æggene ud hvorefter de lægges i en skål med sæden. hvis ægget befrugtes (uden for kroppen i IVF), så lægges det befrugtede æg tilbage i livmoderen og så skal det sætte sig fast for at man er gravid.

meget indviklet! men der er mange flere der ved meget mere end jeg gør, idet jeg aldrig har været igennem IVF (endnu) inde i barnløshedsdebatten herinde

det er dyrt at betale medicinen uanset hvad, men når man har opbrugt sine forsøg i det offentlige og skal videre på privatklinikker, så bliver det for alvor dyrt, og det er der hvor vi i hvert fald må acceptere at kampen ender, hvis det er. hvilket stinker!

har I overvejet at blive undersøgt?

Tjuhl skriver:

de 40.000 er noget jeg har hørt, og så er det på privatklinik. i det offentlige har man minimum 3 IUI forsøg, som er insemination, hvor kvinden tager hormoner og laver æg og manden aflevere sæd, som så lægges op til ægget, og 3 IVF forsøg, hvor kvinden tager hormoner, laver mange flere æg (forhåbentlig), får taget æggene ud hvorefter de lægges i en skål med sæden. hvis ægget befrugtes (uden for kroppen i IVF), så lægges det befrugtede æg tilbage i livmoderen og så skal det sætte sig fast for at man er gravid.

meget indviklet! men der er mange flere der ved meget mere end jeg gør, idet jeg aldrig har været igennem IVF (endnu) inde i barnløshedsdebatten herinde

det er dyrt at betale medicinen uanset hvad, men når man har opbrugt sine forsøg i det offentlige og skal videre på privatklinikker, så bliver det for alvor dyrt, og det er der hvor vi i hvert fald må acceptere at kampen ender, hvis det er. hvilket stinker!

har I overvejet at blive undersøgt?

Ja det er da lidt indvilket
hehe .
men har jo heller ikke sat mig ind i det, Men man er jo altid lidt nysgerrig.

Jeg kan ikke helt finde ud at om vi bare skal blive undersøgt nu, elle om vi ikke lige skal vente til april, så har vi nemlig været i gang i et år.

Kruse1 skriver:

Ja det er da lidt indvilket
hehe .
men har jo heller ikke sat mig ind i det, Men man er jo altid lidt nysgerrig.

Jeg kan ikke helt finde ud at om vi bare skal blive undersøgt nu, elle om vi ikke lige skal vente til april, så har vi nemlig været i gang i et år.

der er ingen grund til at vente, for der er stor chance for, at der er ventetid med at komme til hos klinikken i sidste ende, så hellere komme igang nu. det tager jo også lidt tid at få lavet alle undersøgelser osv. inden I rigtig kan starte behandling. jeg syntes da I skulle ringe til jeres læge og få en tid til en samtale, for ja...tiden går jo! og måske er der et problem, som gør, at I ikke kan undfange selv og skal have hjælp, og så har I forsøgt forgæves. eller også er I ligesom os: uforklarligt barnløse, sunde og raske mennesker der burde have 30 unger rendene om benene, men hvor det bare ikke vil lykkes jeg var selv sååååå skræmt over at skulle videre i systemet for et år siden, det var min mand der syntes vi skulle tage til lægen, men nu hvor vi er i gang, så er jeg rigtig glad for, at få hjælp og vejledning af mennesker der ved en hel masse om det

Kruse1

Min kæreste & jeg gik til lægen for a snakke med ham om det, han sagde a vi skulle igennem nogen prøver inden han kunne sende os hen til klininken for a få hjælp til a blive gravid, så min kæreste skulle af med en sædprøve, & den viste a det ikk var ham der var noget galt med, så vi blev sent på klininken for a få af vide hvad det så kunne være, hende lægen vi var inde ved, hun spurgte om jeg havde svært ved a tabe mig, det kunne jeg kun sige ja til & så spurgte hun om hvor tit min mens kom, det kom kun en gang imellem, sidst jeg havde den det var i starten af April 09, så sagde hun a hun troede ud fra det hun hørte & så, så havde jeg pco, hun skannede mig oppe i for a se hvord det så ud, det noget med alle dine æg ligger et sted osv, hørte ikk så meget efter, for det næste hun sagde det var bare a jeg ikk kunne få børn selv.

Men så gik der 2 mdr så begynde jeg a få ondt i mine bryster osv, så gik vi til læge & så var den hjemme, & havde kun tabt mig 3 kilo .

Så det var ikk det der gjorde a jeg blev gravid, det var a tankerne var et andet sted (: