Hvornår man flytter sammen og får børn

Hej alle

Har kunnet læse i nogle indlæg, at der måske faktisk er mange som fik børn med deres kæreste, selv om de kun havde været sammen i kort tid. Det synes jeg da er meget dejligt at læse. Så mig og min kæreste måske slet ikke så tidligt ude, som folk i min omgangskreds og familie måske har syntes.

Vi mødte hinanden på vores arbejde, og var sammen (og arbejde sammen) i 1½ år før jeg flyttede hjem til ham, og der begyndte vi også at prøve at blive gravide og blev det ret kort efter jeg var flyttet ind. Så vi havde været sammen i knap 2½ år, da jeg fødte. tror mange af dem vi kendte måske syntes det var hurtigt at flytte sammen, og måske endnu hurtigere at få et barn (når vi ikke engang havde kendt hinanden 2 år da jeg blev gravid) - men jeg har det bare sådan at jeg syntes vi ku føle at det var rigtigt, og hvorfor så ikke springe ud i det. Man kan bruge nok så meget tid (år) på at vente og se tiden an, for man vil jo nøde at det skal ende med at gå galt, men man kan jo aldrig helt sikre sig mod at det går galt, det kan det jo også for folk der har været sammen i 20 år.

Synes bare at vi i hvert fald har oplevet mange af de der - ej det da ret hurtigt hva...   ja og hvad så.

Hejsa:0)

Min kæreste og jeg mødte hinanden 14 september 2008. I april 2009 fandt vi ud af jeg var gravid, vi mistede desværre, han flyttede ind i Juli 2008 og vi fandt i samme måned ud af vi ventede os igen. Til Marts kommer vores søn til verdenen, og så har vi været sammen i 1 1/2 år.

Jo det er tidligt, men det rigtige for os. Jeg har en datter på snart 6 år og han en søn på snart 4. Min kæreste er fyldt 30 og jeg følger snart efter og vi vil gene have mere end et barn og helst inden vi blver for gamle osv. Så vi sprang ud i det med fødder, ben arme og det hele.

Der er aldrig garantier i livet, og jeg tror ikke mere på at man bliver sammen fordi man har været sammen i 10 før man får børn eller man har været sammen i 2 mdr.

Knus

Christina.som lever livet mens jeg har det og nyder det og ikke fortryder noget som helst:0)

andre folks smarte bemærkninger kan man som regel ikke bruge til en disse

vi blev gift da vi havde kendt hinanden i knap 6 måneder og startede projekt baby da vi havde kendt hinanden i 15 måneder. Der findes ingen garantier i livet og i sidste ende handler det om hvordan man har det sammen. Jeg oplever ofte at jeg er mere sikker på sørens og mit forhold end andre par der har været sammen tre gange så længe

Folk gør hvad de mener er det bedste for dem Om det er at flytte sammen efter 1 mdr eller 1 år - det er vel hvad man lyster. Og mener de at de er klar til børn sammen, ja så er de vel det.

Nu er jeg ikke i samme situation, for vi flyttede sammen efter 2 år, fik den første efter 8 år og når den næste kommer har vi været sammen i 13 år

Jeg og min kæreste fandt sammen 8. December 2007.. Jeg flyttede sammen med ham i Februar 2008... Kort tid efter blev jeg gravid (Planlagt)...

Vi havde også kendt hinanden inden, vi fandt sammen... Vi var faktisk bedste venner.. Og han havde da godt nok prikket til mig, om vi ikke skulle prøve og se, om det ikke lykkes med et forhold i stedet.. Jeg afviste hver evig eneste gang, det kunne jo ødelægge venskabet... Han jagtede mig i 1 år...

Til sidst kunne jeg ikke holde mine følelser tilbage for ham... I starten, havde jeg ikke eneste følelse for ham... Men det kom da med tiden...

Efterfølgende af at jeg sagde jeg havde følelser for ham, fandt vi sammen kort tid efter...

At få barn kort tid efter vi havde mødt hinanden, var det rigtige for os...

Til December har vi været sammen i 2 år...

I øvrigt, fik jeg kommentaren fra venner og familie "Ej synes I ikke lige det er tidligt nok"

Hvor min P-familie sagde det modsatte, "Det er da godt, men nu var i også venner og havde kendt hinanden inden i begyndte på forhold"

Det var så dejligt at høre det dem...

Dennis og jeg mødte hinanden 14 dage efter min seperation fra min eksmand. I maj 2007. Vi flyttede sammen i Juli i min lejlighed i Kbh, købte hus i malmø i december og i februar 2008 blev jeg gravid og har så nu Victor der lige er fyldt 1 år. Vi har "kun" været sammen i 2 1/2 år... men det er det eneste rigtige for os.. det skulle bare være os så hvof vente...

knus malou

Vi var sammen på distancen mellem Stockholm og Århus og flyttede sammen i Stockholm efter 1/2 år - hvorefter jeg så boede hos ham i 1 år og tog semester på Stockholms Universitet, flyttede hjem til Århus på kollegieværelse tild et næste semester og 4 mdr efter flyttede han  så herned og direkte ind i vores fælles lejlighed i Århus og 3 måneder efter var jeg med ønskerogn...

Alt i alt 2 år.

Min mand og jeg kendte hinanden i 4 år før vi blev kærester. Vi flyttede sammen, da vi havde været kærester i 1½ måned. Efter 3 år planlagde vi, at vi ville begynde at prøve at blive gravide efter 6 år, når jeg var færdig med min bachelor.

På vores 5-årsdag blev vi forlovet, men planlagde lang forlovelse (1½ år) pga. vores økonomi (studerende og lærling). 1 uge efter vores 6-årsdag blev jeg gravid (ret tæt på planlægningsdagen, ik!?), og vi blev gift, da vi havde været sammen i præcis 6½ år. Hjalte blev født i september, og igår havde vi 7 årsdag.

For os har det udelukkende været vores livssituation (alder, uddannelse, boligforhold og økonomi), der har gjort, at vi ikke har fået børn før. Det har intet haft med vores forhold at gøre. Jeg mener slet ikke, man behøver at have været sammen i 7 år  først

Min kæreste og jeg boede overhovedet ikke sammen eller var kærester da jeg blev gravid. Vi flyttede sammen i november 2008 og jeg skulle føde marts 2009. Han flyttede så igen i august 2009 på grund af at der simpelthen var for langt for ham på arbejde og nu bor vi sammen igen 600 meter fra hans arbejde i vores nye lejlighed. Vi elsker hinanden  meget højt og har det rigtig godt sammen.. Det skal lige siges at vi var rigtig gode venner dengang jeg blev gravid.

Er det tidlig haha  jeg blev gravid da vi havde kendt hinanden i 3 mdr og flyttede sammen efter 4 da jeg var gravid