At blive mor som ung eller "mindre" ung, let eller svært???

Tjuhl skriver:

og dog, nu læser jeg dit spørgsmål igen, og det syntes jeg var det jeg svarede på i mit første indlæg - helt uden at rakke nogen ned. du spurgte: Bliver man bare mere bekymret og måske mere eftertænktsom når man er godt igennem 20'erne end når man er i starten af dem??

hvortil jeg svarede, at det kom an på hvilken person man er, og at min søster er ung mor og også er bekymret og eftertænksom, som du beskriver at du har været det.

ja sorry, men jeg kan ikke se hvordan jeg der får sagt, at mødre der ikke er det, er dårlige mødre, og jeg kan heller ikke se, at jeg har misforstået indlægget i mine svar.

 

Altså jeg svarede på det sidste du skrev, ikke det første indlæg som jeg bare så som et forsøg på at forklare en afvigelse i netop det udsagn jeg kom med, men det var den med at unge mødre ikke tænker jeg skrev på anden gang, da det ikke var det jeg gerne ville have formuleret i trådens start, men mere at jeg har hørt flere kvinder sige at det er hårdere og mere bekymrende at blive mor som 30 årig end som 20 årig (om det så er første eller anden gang eks), men forsøgte at sætte den lidt i relation til mine egne oplevelser, skulle måske have formuleret mig lidt bedre, men der var så mange tanker i mit hovedet at jeg havde lidt svært ved det.

Men jeg syntes personligt at man som ung er mere ubekymret og carefree.. live and let live end man er som 30 årig (og ja godt nok er der et par år tilbage før jeg når den famøse alder) men jeg kan godt mærke jeg ikke har den samme carefree livsindstilling som da jeg var 18-20, og det er ikke fordi det behøver at være en dårlig ting, men der er bare anerledes at blive gravid/få barn som ung end som knap så ung (sys jo ikke selv jeg er gammel) syntes jeg ihvertfald, men jeg påskønner alle jeres input, var egentlig bare nysgerrig.. håber at det gav mere mening.

jeg er 23 og venter barn nummer to, jeg er vildt bekymret hele tiden og var det også i sidste graviditet.. tror bestemt ikke alder har noget af sige..

jeg er 23 og venter barn nummer to, jeg er vildt bekymret hele tiden og var det også i sidste graviditet.. tror bestemt ikke alder har noget af sige..

Men det syntes jeg jo faktisk er ret så betryggende at vide, for så betyder det jo ikke nødvendigvis at jeg bliver mere nervøs når jeg (forhåbentlig) får mit næste barn, som nok først bliver efter de 30  men jeg håber da at du ikke bekymrer dig alt for meget, er så ked af at jeg ikke nød min graviditet mere, var bare så bange hele tiden at jeg bare ikke kunne vent til hun kom ud..

NikitasMoar skriver:

Altså jeg svarede på det sidste du skrev, ikke det første indlæg som jeg bare så som et forsøg på at forklare en afvigelse i netop det udsagn jeg kom med, men det var den med at unge mødre ikke tænker jeg skrev på anden gang, da det ikke var det jeg gerne ville have formuleret i trådens start, men mere at jeg har hørt flere kvinder sige at det er hårdere og mere bekymrende at blive mor som 30 årig end som 20 årig (om det så er første eller anden gang eks), men forsøgte at sætte den lidt i relation til mine egne oplevelser, skulle måske have formuleret mig lidt bedre, men der var så mange tanker i mit hovedet at jeg havde lidt svært ved det.

Men jeg syntes personligt at man som ung er mere ubekymret og carefree.. live and let live end man er som 30 årig (og ja godt nok er der et par år tilbage før jeg når den famøse alder) men jeg kan godt mærke jeg ikke har den samme carefree livsindstilling som da jeg var 18-20, og det er ikke fordi det behøver at være en dårlig ting, men der er bare anerledes at blive gravid/få barn som ung end som knap så ung (sys jo ikke selv jeg er gammel) syntes jeg ihvertfald, men jeg påskønner alle jeres input, var egentlig bare nysgerrig.. håber at det gav mere mening.

 

jo det giver mening, men igen tror jeg, at det er ekstremt indivduelt, og at det også kommer meget an på hvordan ens liv har været osv. indtil man får børn.

Tjuhl skriver:

jo det giver mening, men igen tror jeg, at det er ekstremt indivduelt, og at det også kommer meget an på hvordan ens liv har været osv. indtil man får børn.

det tror jeg helt sikkert også du har ret i..

NikitasMoar skriver:

Men det syntes jeg jo faktisk er ret så betryggende at vide, for så betyder det jo ikke nødvendigvis at jeg bliver mere nervøs når jeg (forhåbentlig) får mit næste barn, som nok først bliver efter de 30  men jeg håber da at du ikke bekymrer dig alt for meget, er så ked af at jeg ikke nød min graviditet mere, var bare så bange hele tiden at jeg bare ikke kunne vent til hun kom ud..

jeg bekymre mig meget, men har heller ikke haft nemme graviditeter.. gik i fødsel i uge 32 med nichlas, de fik det heldigis stoppet.. i denne graviditet har jeg alderede været indlagt pga blødning (muligvis slimproppen og tegnbløding)er kun i uge 28 , blev udskrevet i torsdags og kan kun gå og vente på hva der skal ske.. det er jo op til lillebebsen i maven.

karina22 skriver:

 

jeg bekymre mig meget, men har heller ikke haft nemme graviditeter.. gik i fødsel i uge 32 med nichlas, de fik det heldigis stoppet.. i denne graviditet har jeg alderede været indlagt pga blødning (muligvis slimproppen og tegnbløding)er kun i uge 28 , blev udskrevet i torsdags og kan kun gå og vente på hva der skal ske.. det er jo op til lillebebsen i maven.

Håber at lillemanden venter ihvertfald et par uger endnu.. det ville da være dejligt hvis han ventede til efter jul..  for at han bliver derinde.. 

NikitasMoar skriver:

Håber at lillemanden venter ihvertfald et par uger endnu.. det ville da være dejligt hvis han ventede til efter jul..  for at han bliver derinde.. 

ja tak, efter jul og nytår..

Jeg må altså også sige jeg ikke kan nikke genkendende til det... Jeg er 21 år og mor til en skøn lille datter på 4 måneder... og jeg havde problemer under graviditeten med at min datter ikke tog ordentligt på inde i min mave... jeg gik til scanning hver uge... og jeg var meget bekymret for hvordan hun havde det...

Men alligevel så vidste jeg bare at hun selvfølgelig havde det godt og hun klarede det hele fint på sin måde...

Jeg har en kusine som er 28 og hun har ikke ro i røven... hun tager livet så let.. som hun siger "hver ting til sin tid".

Jeg tror heller ikke, det har så meget med alder som med personlig udvikling at gøre.

Jeg var MEGET bekymret anlagt som yngre og havde slet ikke kunnet klare at få mine børn, da jeg var i starten af 20'erne, for så havde jeg bekymret mig ihjel.

Jeg har en teori, der går på, at man som barn er ubekymret, men så bliver man "klogere," lærer verden at kende og finder ud af, at der er masser af ting at være bange for. Men så bliver man jo heldigvis - eller forhåbentligt - et skridt klogere igen og finder ud af, at nok er der en masse ting at være bange for, men det hele ender jo som regel med at finde sin egen løsning og man lærer at tackle forskellige nederlag og skuffelser. Sagt meget groft.

Min pointe er, at jeg på ingen måde kan forestille mig, at man bare bliver mere og mere bekymret med alderen. Ubekymretheden fra barndommen vender tilbage bare med mere dybde, flere facetter, knapt så naiv og med et ordentligt skvæt livsvisdom, som den første unge/barnlige ubekymrethed mangler. Det gjorde min i hvert fald.

Gav det mening? 

Kh Birgitte