Hvormeget Superfar er de når det kommer til stykket??

Hej alle på baby.

Ja jeg er lige nysgerig igen. Hvor meget deltager fædrene hjemme hos jer?
Hvormeget har faren sagt at han vil deltage til jer der er gravide?
Er det som i havde forestillet jer?

Jeg starter selv Herhjemme deltager far ikke særlig meget, men jeg forsøger at presse ham noget mere da jeg føler at det sgu også er hans tur nu. Mens jeg var gravid var faren ikke helt sikker på at han ville deltage i noget eller om han overhovedet ville være far. Han bestemte så, 4 måneder før jeg skulle føde, for at han gerne ville være der og være med til det hele. Det blev jo så ikke helt sådan og jeg gjorde alt selv fordi han ikke var der helt alligevel. Nu er vores søn 7 måneder og hans far har skiftet 2 tissebleer, givet 3 flasker og givet ham morgen mad 1 gang og det var så idag. Jeg presser ham rigtig meget for tiden for jeg har bare fået nok nu.

Jeg vil meget geren høre hvordan det er hjemme hos jer og i må også gerne kommentere hva jeg har skrevet. Husk alles meninger og kommentare skal accepteres

hejsa

jamen her tror jeg ikke jeg på nogen måde kan brokke mig.

ikke nok med at han er en super far for hans egen søn...og den søn vi har fået sammen...han har også taget mine 3 rollinger til sig, og han behandler dem som var det hans egne.

jeg indrømmer blankt at der er tider hvor jeg bander lidt over ham...eller ber ham tage baby...bare fordi. men jeg tror lige så meget det skyldes de forskelle der er mellem mænd og kvinder.... vi ser bare mere snavs end mændende.

Her deltager han = 0, har nemlig ikke set r**en af ham siden jeg var 5½ uge henne.

Her er min kæreste en super far Han har Noah lige så meget som jeg selv har .. Nogle dage mere .. Han er så sød hvis jeg er syg eller bare træt. Så får jeg lov til at gå op og sove .. og så tager han Noah .. Og han er god til selv at stå op om natten/morgen og give ham flaske

Og han kan os godt skifte ham og give ham tøj på Så alt i alt har jeg den bedste far til min søn  Og han brokker sig aldrig. Når jeg går og gør rent hjælper han selvom at Noah hænger på hans arm .. så hjælper han det han kan

Jeg kan kun svare for de første 4+ graviditetsmåneder og han var bestemt ikke noget at råbe hurra for den første måned. Han var mere gravid end mig - han var dødtræt hele tiden, peb konstant over "sygdom" og brokkede sig over det jeg skulle have hjælp til (og selvfølgelig var der også gode stunder)... Han var simpelthen skræmt fra vid og sans...

Så sagde jeg fra og gav ham noget der lignede et ultimatum - enten er du med mig eller også er du "imod" mig - og SÅ kan det nok være han tog supermands-kasketten på og kom i sving! Han er SUPERengageret i ALT omkring mig og maven. Scanninger, valg af barnevogn og navn, babyshopping, lange snakke om graviditet og symptomer, masser og atter masser af kærlighed hver eneste dag og som det nyeste morgenmad på sengen næsten hver dag... Og i dag var vi for 4.gang på babycafe og drikke kaffe på søndagsturen (faste kærestedag)

Så jeg klager ikke længere! Min kæreste er drømmemanden for en gravid - i hvertfald lige for tiden

/Rosa

Super far her....  Tager hatten af for hans måde at skulle være med i alt ting. han klarer det til ug.

Han ville gerne være med i alt, men mig der sagde: nu styrer du dig lige, ellers kan du få opgaven at bære ham de næste mange mdr.. Graviditet er skisme ikke en sygdom, så lad være med at behandle mig med fløjeshandsker konstant. Her er det vist mig der har bukserne på, mors ord er mors lov - ejj en joke...

Med mine skiftende arbejdstider, eks i denne uge arbejder jeg 16-6 morgen, må dog hvis der intet er at lave køre hjem kl 22 og køre ud hjemmefra. Så i denne uge er det farmand der henter ham i dp, handler ind, laver mad, bader og putter knægten.

Der har kun været en gang jeg virkelig blev skuffet over ham og det var under vores 2 indlæggelse med knægten da han var 9 uger gammel og var 6 dage i isolation, drop i hovedet og medicin hver 8 time. Der valgte han en aften slet ikke at komme, da han lige skulle i pool med hans venner. Der blev jeg sku lidt ked af det.

Jamen, jeg synes da bestemt han tager sin del. Både sidste gang jeg var gravid, og denne gang er han meget engageret og hensynstagen. Det var ham der skiftede de første par bleer, da jeg ikke kunne overskue det. Det var ham der gav ham tøj på de første par dage, da jeg ikke kunne overskue det... der har selvfølgelig været gode og dårlige perioder - men siden jeg startede med at arbejde efter barsel, har han været den mest huslige af os to. Jeg har været mest væk på arbejde/skole, så han har taget sig 75% af indkøb, hente/bringe, passe barn/lave mad.. Jeg har ikke noget at klage over.

Jeg har den bedste mand der overhovedet fås............han er så super god til vores 2 piger, og har taget min store dreng til sig (selvom det er svært med en teenager).

Han står op om natten, giver sutter, vand og lægger den lille til mit bryst. Han skifter og bader, synger og læser og leger med de tøser så man kun kan ELSKE ham.............. Føler virkelig at jeg har mødt min soulmate.

Synes du skal gøre op med dig selv, om du vil leve som du beskriver. For der bliver da vist ikke givet ved dørene.............vel heller ikke følelsesmæssigt til dig.

Sender dig lige et søsterligt knus.

MEtte

Det må være enormt hårdt at læse om alle de fantastiske fædre/kærester/mænd, når du selv føler at din mand både forsømmer sit ansvar som far og sin støtte af dig i det at være forædlre sammen! Her tror jeg også det bliver rigtig godt, min kæreste gennem mange mange år, er dybt engageret og glæder sig helt vildt. Jeg tror virkelig du må stille ham stolen for døren (selvfølgelig kun hvis du mener det, da falske ultimata nok ikke er så smart), for du virker som om du er godt træt af hans passive måde at være 'far' på! Og det forstår jeg udemærket godt
Har I haft nogle lange gode snakke omkring jeres begges følelser og tanker omkring det hele mht. at være blevet forældre og jeres forventninger til hinanden omkring det? Jeg ved ikke hvordan du har fortalt ham, at du ønsker han deltager mere, du har sikkert gjort alt hvad du kan, men hvis ikke I har snakket om det på en fornuftig (ikke som et skænderi) måde, så tænker jeg at det måske kan virke! Han må da også vide, at de allerfleste fædre i dag deltager aktivt på lige fod (eller i hvert fald næsten) med moren!

Jeg håber du kan få hans øjne op for hvor uretfærdig han er overfor både dig og barnet og for hvad han i virkeligheden går glip af! Pusletiden, badetiden osv. er jo nogle helt fantastiske tidspunkter at knytte sig til barnet på, og dem går han glip af gang på gang! Ved han at barnet er mere knyttet til dig og at det skyldes hans egen inaktive facon overfor barnet, som jo faktisk er HANS?

Held og lykke med det, sender dig varme tanker!

Ved den første graviditet var han da tildels med. Han var  med til scanning og spurgte til mig i hverdagene. Og det bliver vist også sådan denne gang. Men det er helt fint for mig, for det er mig og ikke ham, der er gravid   

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare resten uden det lyder forkert, men han kan ikke lide spædbørn. Han skiftede da nogle bleer, og han havde badetjansen (jeg fik bækkenløsning efter fødselen) for det kunne jeg ikke. Men ellers var ansvaret mit til drengen var ca 1 år, så begyndte han at tage lidt mere over. Han var dog først 2,5 inden de var alene hjemme sammen. I dag er 100% på.

Jeg tror i skal afstemme jeres forventninger til hinanden. Lave en fast ordning om at han laver en bestemt ting (det kunne være badet)?