husrensning update

Sikke noget altså...... Der var to her. Den ene var en kvinde der havde mistet et barn og derfor var tiltrukket af Carla. Hun blev sendt væk. Den anden var min farfar! Han har passet mig (sammen med min farmor) da jeg var lille. Han døde i 97 og jeg har altid været overbevist om at han har været min skytsengel. Da jeg boede i min anden lejlighed har jeg flere gange været overbevist om at han har været og se til mig og hver gang har jeg smidt ham ud. Det er så ham der er her igen. Han er her for at passe på mig og Carla og han kommer med en masse kærlighed. Han var ked af at han havde skræmt mig. Hun ville sende ham væk, men det var han ikke så glad for. Han ville træde mere i baggrunden men han ville ikke helt væk, så jeg måtte acceptere at han var her engang imellem og det kan jeg også bedre når jeg ved det er ham. Carla og han har meget glæde af hinanden og de snakker sammen (sagde hun). Hun gik direkte hen til et billede af min farfar og spurgte hvem det var (før vi fandt ud af det var ham) og så sagde jeg at det var min farfar. Så sagde hun: Det er ham der er her! OKAY!!! Men jeg kunne ikke lade være med at grine af at han ikke ville væk. Han kigger bare forbi engang imellem. He he... Jeg ringede til min farmor og fortalte det (det havde jeg lovet). Hun blev noget overrasket. Og så sagde hun noget jeg blev meget målløs over. Dengang min farfar døde havde jeg en halskæde med et knækhjerte... Det knak jeg og lagde den ene del ned til ham i graven. Den anden halvdel har jeg inde på soveværelset (HVOR DE FANDT HAM OG SNAKKEDE MED HAM ) WOW! Det mindede hun mig om og så sagde hun: Så er du jo selv lidt ude om det. Ha ha ha. Jo.... Og oveni det hele fortalte jeg at det havde puslet ovre i hjørnet af stuen. Så gik hende den ene derhen og begyndte at grine. "Ja det er da klart!! Det er jo her hans billede står. Han har prøvet at fortælle dig det var ham!" Godt så!!!! Jeg hører så ikke særlig godt efter.

Da de var gået og jeg snakkede med min farmor lagde jeg Carla ned i kravlegården. Hun lå og pludrede og lige pludselig blev hun helt stille og der lå hun og kiggede over mod billedet af ham. Mærkeligt!!!! Men nu kan jeg da sige til ham hvis han gør mig bange og han skal smutte. Det er jo ikke hans hensigt.... Altså... Men det er lidt sjovt at han ikke ville væk. Hende den ene spurgte også om han var meget kontrollerende og bestemmende og det har han altid været, så jeg kan lige høre ham sige at der ikke er nogen der skal bestemme om han skal være her eller ej.  ha ha ha.

opdager lige at jeg har skrevet "hun sagde" en masse gange. "Hun" er clairvoyanten der var her

Ihhh hvor er det vildt altså!

Men det er da en rar tanke at din farfar passer på jer

Jeg var til stort foredrag med Marion Dampier Jeans for et par år siden hvor hun fik kontakt til min søster.
Det er så vildt at opleve og det viskede al min tvivl væk omkring om der findes "spøgelser"

eej vor lyder det bare super vildt.....og mega spændene... Jeg har stadig min tvivl om sådan noget..men hælder bestemt til af, ja der findes ånder eller sjæle eller hva man vil kalde det... >>oG din historie gør da virkelig a man tror på det.... gud vor jeg syntes det var spændene a læse...

Ajj, hvor spændende. Håber at i får fred nu.....................ja, lige bortset fra de små visitter din farfar insistere på.

Mette

ja det var meget spændende. Og lidt uhyggeligt at få at vide der har været en fremmed dame her. Det kunne jeg ikke lide at høre...  men ja jeg må jo så finde mig i min farfar. Hi hi. Min kæreste er ikke bange og han kan ikke forstå jeg er lidt endnu. Som han siger så har jeg jo altid været glad for min farfar og han har altid været god ved mig, men det er bare det der med at det er så uhåndgribeligt. Jeg ved ikke altid hvornår han er her og hvor i huset han er....

Men det er mærkeligt. Jeg har ALTID været overbevist om at han var min skytsengel og da Carla blev født sagde jeg at nu ville han nok også blive hendes. Og det er han så! Vildt altså!!!

I dag har jeg prøvet at lave en aftale med min farfar for Carla lå og pludrede det meste af natten hvilket hun ellers aldrig gør og har sagt til ham at han ikke må være her om natten og at han ikke må opholde sig i soveværelset. Hvis han skal komme her skal han være i stuen og gerne når Casper er hjemme. He he. Og så har jeg lagt halskæden ind i en lille æske forans hans billede inde i stuen

michella80 skriver:

I dag har jeg prøvet at lave en aftale med min farfar for Carla lå og pludrede det meste af natten hvilket hun ellers aldrig gør og har sagt til ham at han ikke må være her om natten og at han ikke må opholde sig i soveværelset. Hvis han skal komme her skal han være i stuen og gerne når Casper er hjemme. He he. Og så har jeg lagt halskæden ind i en lille æske forans hans billede inde i stuen

Lyder som en god idé. Var han god til at holde aftaler, din farfar??

michella80 skriver:

Sikke noget altså...... Der var to her. Den ene var en kvinde der havde mistet et barn og derfor var tiltrukket af Carla. Hun blev sendt væk. Den anden var min farfar! Han har passet mig (sammen med min farmor) da jeg var lille. Han døde i 97 og jeg har altid været overbevist om at han har været min skytsengel. Da jeg boede i min anden lejlighed har jeg flere gange været overbevist om at han har været og se til mig og hver gang har jeg smidt ham ud. Det er så ham der er her igen. Han er her for at passe på mig og Carla og han kommer med en masse kærlighed. Han var ked af at han havde skræmt mig. Hun ville sende ham væk, men det var han ikke så glad for. Han ville træde mere i baggrunden men han ville ikke helt væk, så jeg måtte acceptere at han var her engang imellem og det kan jeg også bedre når jeg ved det er ham. Carla og han har meget glæde af hinanden og de snakker sammen (sagde hun). Hun gik direkte hen til et billede af min farfar og spurgte hvem det var (før vi fandt ud af det var ham) og så sagde jeg at det var min farfar. Så sagde hun: Det er ham der er her! OKAY!!! Men jeg kunne ikke lade være med at grine af at han ikke ville væk. Han kigger bare forbi engang imellem. He he... Jeg ringede til min farmor og fortalte det (det havde jeg lovet). Hun blev noget overrasket. Og så sagde hun noget jeg blev meget målløs over. Dengang min farfar døde havde jeg en halskæde med et knækhjerte... Det knak jeg og lagde den ene del ned til ham i graven. Den anden halvdel har jeg inde på soveværelset (HVOR DE FANDT HAM OG SNAKKEDE MED HAM ) WOW! Det mindede hun mig om og så sagde hun: Så er du jo selv lidt ude om det. Ha ha ha. Jo.... Og oveni det hele fortalte jeg at det havde puslet ovre i hjørnet af stuen. Så gik hende den ene derhen og begyndte at grine. "Ja det er da klart!! Det er jo her hans billede står. Han har prøvet at fortælle dig det var ham!" Godt så!!!! Jeg hører så ikke særlig godt efter.

Da de var gået og jeg snakkede med min farmor lagde jeg Carla ned i kravlegården. Hun lå og pludrede og lige pludselig blev hun helt stille og der lå hun og kiggede over mod billedet af ham. Mærkeligt!!!! Men nu kan jeg da sige til ham hvis han gør mig bange og han skal smutte. Det er jo ikke hans hensigt.... Altså... Men det er lidt sjovt at han ikke ville væk. Hende den ene spurgte også om han var meget kontrollerende og bestemmende og det har han altid været, så jeg kan lige høre ham sige at der ikke er nogen der skal bestemme om han skal være her eller ej.  ha ha ha.

Ej hvor spænende.

Sådan et stædig gammel menneske, som bestemt ikke mener han skal væk fra. Hihi. Men det er nu rart at vide det bare er farfar der kikker forbi.

Jeg får også ofte besøg af min far og mormor og Malucca taler og leger også med dem.

Men godt hende dame blev jaget væk.