Tilbage til start

Wampires skriver:

åh jeg kan godt mærke at jeg har haft gemt det væk inden i..

jeg kommer tilbage på kontanthjælp.. hvis jeg altså kan få det..

jeg synes det er hårdt mentalt at have kæmpet i 5 år med uddannelse og ledighed for at prøve at komme videre og så ende tilbage igen hvor jeg startede..

jeg har virkelig kæmpet mig igennem uddannelsen og er endt med angst og en ubehandlet stress og så uden resultat der kan hjælpe vores situation positivt overhovedet..

jeg tror med 90% sikkerhed at jeg kan få kontanthjælp...

jeg kan ikke lige se hvorfor andet end at de mener det er mistænkeligt at jeg har flyttet penge rundt for at kunne afdrage noget gæld til min svigerfar.. men det er kun en enkelt gang det er sket...

åh altså det er noget møg..

jeg søger alt muligt jeg overhovedet kan.. men jeg er begrænset i forhold til arbejdstid da det skal passe med børn..

Hvad med pædagogmedhjælper jobs - der er stor mangel.

Wampires skriver:

ja..

jeg er bare bekymret for at ende i en endeløs cirkel af afprøvninger uden afslutning og blive afvist med at jeg ikke er dårlig nok..

jeg har svært ved at huske at passe på mig selv når jeg først er ude i et arbejde.. jeg giver mig selv 200 % og glemmer at der også er nogen derhjemme der har brug for mig.. glemmer hvordan jeg får det bagefter når der er ro...

og så er der den nye aftale der bekymrer mig oven i...

hvis jeg ikke bliver færdig inden 2025 så ender vi med ikke at kunne betale vores regninger hvis ikke jeg kan arbejde... vi står til at miste 2500 kr før skat i kontanthjælpen og så boligstøtten ryger der 2200 mere.. vi har kun omkring 5400 kr efter regninger lige nu og det bliver jo ikke billigere...

Hvad med din mand? Er han visiteret til noget? Eller har han slet ingen indtægt? 

Har I været i banken og snakke økonomi? 

Du siger din mand skal have ro osv. Tænker også han ville blive bedre, hvis du får ro. 

Du er nødt til at tage ansvar nu. Få den visitering, prøv. 

mor:) skriver:

Hvad med pædagogmedhjælper jobs - der er stor mangel.

jeg kan ikke overskue flere timer med flere børn end det jeg har i forvejen..

jeg har svært ved at tåle at skifte mine egne børns lortebleer så tror ikke det duer med andres børns..

jeg bliver meget påvirket af andres historier så det vil være svært at rumme andres udfordringer...

jeg har virkelig forsøgt at vride hjernen for hvor jeg kan søge henad...

Sprit25 skriver:

Hvad med din mand? Er han visiteret til noget? Eller har han slet ingen indtægt? 

Har I været i banken og snakke økonomi? 

Du siger din mand skal have ro osv. Tænker også han ville blive bedre, hvis du får ro. 

Du er nødt til at tage ansvar nu. Få den visitering, prøv. 

han har lige fået førtidspension.. efter 14 års kamp..

det er stadig meget nyt så det er noget han skal vænne sig til...

vi har ikke snakket med banken i forhold til økonomi.. vores økonomi fungerer så længe vi ikke går ned i indtægt eller får store udsving opad i udgifter..

benzin, og tandlægebesøg er der budgetteret med så det er små beløb hele året fremfor stor regning der dræner alt hver gang..

helt sikkert han vil få det bedre hvis jeg får det bedre for så kan jeg endnu mere få det hele til at hænge sammen herhjemme..

Wampires skriver:

jeg kan ikke overskue flere timer med flere børn end det jeg har i forvejen..

jeg har svært ved at tåle at skifte mine egne børns lortebleer så tror ikke det duer med andres børns..

jeg bliver meget påvirket af andres historier så det vil være svært at rumme andres udfordringer...

jeg har virkelig forsøgt at vride hjernen for hvor jeg kan søge henad...

Min mand havde sådan lidt samme hæmninger som dig 

Ej det kan jeg nok ikke 

ej det går ikke
hver gang der var et job så var det hele tiden ej 

men han sprang faktisk ud i alt muligt og har lært sindssygt meget, både om sig selv og hvad ham kan 

jeg tænker hvorfor ikke prøve at være pædagogmedhjælper prøve en ble eller to så du kan se om du kan, fordi den der “ej det tror jeg ikke” virker bare ikke særlig godt, men hvis man giver det et skud kunne det jo være det blev det fedeste job ever 

du ser mange mange begrænsninger syntes jeg

Wampires skriver:

han har lige fået førtidspension.. efter 14 års kamp..

det er stadig meget nyt så det er noget han skal vænne sig til...

vi har ikke snakket med banken i forhold til økonomi.. vores økonomi fungerer så længe vi ikke går ned i indtægt eller får store udsving opad i udgifter..

benzin, og tandlægebesøg er der budgetteret med så det er små beløb hele året fremfor stor regning der dræner alt hver gang..

helt sikkert han vil få det bedre hvis jeg får det bedre for så kan jeg endnu mere få det hele til at hænge sammen herhjemme..

Godt. 

Så er det din kamp nu. Nu skal du! Igang have fleksjob osv. Lang kamp, men den er med sikkerhed det værd

Nelliespurv skriver:

Min mand havde sådan lidt samme hæmninger som dig 

Ej det kan jeg nok ikke 

ej det går ikke
hver gang der var et job så var det hele tiden ej 

men han sprang faktisk ud i alt muligt og har lært sindssygt meget, både om sig selv og hvad ham kan 

jeg tænker hvorfor ikke prøve at være pædagogmedhjælper prøve en ble eller to så du kan se om du kan, fordi den der “ej det tror jeg ikke” virker bare ikke særlig godt, men hvis man giver det et skud kunne det jo være det blev det fedeste job ever 

du ser mange mange begrænsninger syntes jeg

jeg ser ikke begrænsninger men jeg kender mine egne grænser efter en ikk sjov barndom og et par rutscheture som ung/voksen :)

jeg ved at jeg ikke kan rumme larmen fra flere børn for når der har været besøg af kusiner/fætre til ungerne hos mine forældre så selvom de faktisk er forholdsvis rolige kommer jeg hjem efter 3 timer og er meget overbelastet.. i sådan en grad at jeg bliver fysisk dårlig..

jeg har haft presset mig selv til max mange gange og taget mange spring og derfor kender jeg min psyke nok til at sige at arbejde med mennesker/børn på den måde ikke duer til mig..

Sprit25 skriver:

Godt. 

 

Så er det din kamp nu. Nu skal du! Igang have fleksjob osv. Lang kamp, men den er med sikkerhed det værd

tak <3

Wampires skriver:

jeg ser ikke begrænsninger men jeg kender mine egne grænser efter en ikk sjov barndom og et par rutscheture som ung/voksen :)

jeg ved at jeg ikke kan rumme larmen fra flere børn for når der har været besøg af kusiner/fætre til ungerne hos mine forældre så selvom de faktisk er forholdsvis rolige kommer jeg hjem efter 3 timer og er meget overbelastet.. i sådan en grad at jeg bliver fysisk dårlig..

jeg har haft presset mig selv til max mange gange og taget mange spring og derfor kender jeg min psyke nok til at sige at arbejde med mennesker/børn på den måde ikke duer til mig..

Private hjemmeplejefirmaer ansætter ofte folk til rengøring også det kunne være en mulighed.

Jeg kender også mine grænser og bliver drænet omkring mennesker. Men stod for 11 år siden og manglede et job, så tog rengøring i hjemmeplejen og elskede det! Min chef gav mig så oplæring og lette pleje/praktiske opgaver med tiden og endte med at have mine egne faste borgere og bygge på mine kompetencer for så at tá SSA. 
Jeg havde dengang sagt jeg ALDRIG skulle arbejde med mennesker og slet ikke pleje da jeg har det utrolig svært med andre mennesker rør mig/*# jeg kan ikke lide at røre andre mennesker (udover mine nærmeste). Men endte da med at elske det arbejde og var i faget i 10 år. Er stoppet nu mhp videre uddannelse (efter endt barsel). 
Jeg tror det er sundt ens grænser bliver rykket og selvom jeg stadig den dag i dag hader når andre mennesker rør mig/røre andre, så har det aldrig generet mig på arbejdet for det var i en professionel kontekst. Man må gerne udfordre sine egne grænser lidt, og de grænser man har privat kan være anderledes i en professionel rolle.  

håber du finder vejen for dig.