Tilbage til start

Lige som en hurtig kommentar til det med at ringe. Man skal ikke ringe for at komme i betragtning til jobbet. Hvis man har et relevant spørgsmål, så er det fint, men man skal ikke ringe for at ringe. Jeg har ikke haft ringet på de jobs jeg er endt med at få. Og jeg kunne høre på mine ledere, at der var nogen som ødelagde det for sig selv ved at ringe, eller i hvert fald gjorde et dårligt indtryk (fordi de ikke havde noget relevant komme med)

KmLarsen1 skriver:

Lige som en hurtig kommentar til det med at ringe. Man skal ikke ringe for at komme i betragtning til jobbet. Hvis man har et relevant spørgsmål, så er det fint, men man skal ikke ringe for at ringe. Jeg har ikke haft ringet på de jobs jeg er endt med at få. Og jeg kunne høre på mine ledere, at der var nogen som ødelagde det for sig selv ved at ringe, eller i hvert fald gjorde et dårligt indtryk (fordi de ikke havde noget relevant komme med)

lige præcis sådan jeg har det..

de har andet at lave end at svare på spørgsmål man selv kunne have fået svar på med lidt research...

jeg har været i en virksomhed der skulle ansætte og de blev bombarderet med opkald som de ikke havde tid til fordi alle havde fået af vide at man skulle ringe for at blive husket..

det virker kun hvis du søger uopfordret ellers så er der mange der gør det og så drukner du stadig i mængden af ansøgere...

Jixy skriver:

Ud fra dit seneste svar, hvor det både lyder til du selv kæmper med flere ting, der ikke er blevet behandlet eller du har haft tid til at have fokus på og hvor det lyder til, at din mand også har noget han bøvler med, så vil mit råd til dig være at snakke med lægen om det (evt. igen hvis du har prøvet), for det lyder, for mig, ikke til at du er klar til at varetage et job som du har det lige nu. 
Du har brug for tid til at komme dig, og måske medicins og/eller psykologisk hjælp. 

 

ja..

jeg svinger mellem at sygemelde mig og så satse på at blive rask og kunne være på normale vilkår til at jeg måske vil få det nemmere med et arbejde der hjælper med noget fast struktur i hverdagen..

jeg vil være ærlig og sige at jeg gerne vil starte med at forløb mod min stress og så se hvor det fører hen.. og alt efter hvor længe det tager og hvor meget energi der skal ofres på det så må vi se om jeg kan arbejde med min angst samtidig eller bør vente.. og så er der det med at jeg et sted gerne ville blive udredt for psykisk sygdom.. jeg har en halv lillebror der har diagnoser og kunne godt være bekymret for om der var noget der gjorde at jeg så nemt blev overbelastet og fik stress...

min mand bliver aldrig bedre, der er ingen behandling eller medicin.. det eneste der kan give ham gode dage er fred og ro.. det er udfordrende at kunne give ham det han har brug for med 3 drenge i huset...

AnoMor skriver:

Det er min største frygt du fortæller om. Jeg har selv været ledig længe, gået i gang med uddannelse og er fortsat i gang med den. Frygter sådan at det hårde arbejde ender ud i at jeg ikk kan få job bagefter og ender tilbage i ledighed bagefter. For det er jo ikke planen med uddannelsen.  

håber du finder et job der passer dig snarest så du ikk behøver kh for længe. Krydser fingre for dig. Men sejt at du trods angst og stress har gennemført alligevel. Det skal du tage med dig som en sejr

Ja..

det er faktisk hårdere end jeg troede..

jeg følte at jeg var ret afklaret med det og nå ja det betyder ikke noget økonomiskt for os da jeg fik dimittendsats dagpenge som er det samme som forsørger kontanthjælp..

men i går da jeg skulle lave ansøgningen og sende den kunne jeg godt mærke at det alligevel påvirker mig..

jeg startede med at kæmpe mig igennem en kontor med en leder der hadede mig.. så ud i ledighed og overgik til kontanthjælp.. så se et lys ved chancen for at starte på slagter.. kæmpede mig igennem slagter og endte med stress og angst og måtte stoppe før jeg kunne færdiggøre mit speciale.. blev sygemeldt og kun med lovning om virkelig at passe på mig selv fik jeg lov at raskmelde mig til at kunne tage svendeprøven og så tilbage til sygemeldt.. og så efter 6 uger på dagpenge... og ja tilbage på kontanthjælp igen...

Jeg har selv lige været ledig i et stykke tid og var også udfordret på det med arbejdstiderne samt løn og krav til jobbet. 

Jeg har valgt at søge uden for min egen branche, også fordi jeg har mistet tilliden til den, og jeg er nu kommet i er barselsvikariet, hvor de forventer jeg kan forlænges.

Jeg havde mistet modet som dig og var max presset over det. Men prøvede lige igen trække vejret. Kigge på mit cv, om der var noget som kunne ændres, og så få andre til at kigge på det.

Giver dit CV mening for andre? Hvad med billedet af dig selv? Er det selfie agtigt?

er du på LinkedIn? Har du skrevet et opslag på de sociale medier med du mangler job, om folk kender et sted osv?

Det med at ringe, det har jeg dårlige erfaringer med. Jeg ved ikke om det er branche relateret, men i mange af de stillinger, jeg har søgt, har de decideret skrevet at de helst ser alt er digitalt, så hvis man har spm, så skal man skrive en mail. 

Alle de jobs jeg har fået, der har jeg aldrig ringet, men jeg har tilgengæld været hurtig om at søge stillingen, når den kom op (men ikke så hurtigt, at det virker man bare har søgt den)

Når alt det her er skrevet, så lyder det ikke til du kan varetage et fuldtidsjob. Tænker du skal have snakket med din læge og have vurderet hvordan du virkelig har det.

Wampires skriver:

Ja..

det er faktisk hårdere end jeg troede..

jeg følte at jeg var ret afklaret med det og nå ja det betyder ikke noget økonomiskt for os da jeg fik dimittendsats dagpenge som er det samme som forsørger kontanthjælp..

men i går da jeg skulle lave ansøgningen og sende den kunne jeg godt mærke at det alligevel påvirker mig..

jeg startede med at kæmpe mig igennem en kontor med en leder der hadede mig.. så ud i ledighed og overgik til kontanthjælp.. så se et lys ved chancen for at starte på slagter.. kæmpede mig igennem slagter og endte med stress og angst og måtte stoppe før jeg kunne færdiggøre mit speciale.. blev sygemeldt og kun med lovning om virkelig at passe på mig selv fik jeg lov at raskmelde mig til at kunne tage svendeprøven og så tilbage til sygemeldt.. og så efter 6 uger på dagpenge... og ja tilbage på kontanthjælp igen...

Måske kunne det give mening hvis du kommer på kontanthjælp, at snakke med din sagsbehandler fra start af om at arbejde på at komme på ressourceforløb. Måske er fleksjob den rette vej for dig?

Jeg har skrevet det før i dine tråde. 

Du skal sygemelde dig. Du skal visiteres til et fleksjob. Ingen er tjent med det her. 

Sprit25 skriver:

Jeg har skrevet det før i dine tråde. 

 

Du skal sygemelde dig. Du skal visiteres til et fleksjob. Ingen er tjent med det her. 

ja..

jeg er bare bekymret for at ende i en endeløs cirkel af afprøvninger uden afslutning og blive afvist med at jeg ikke er dårlig nok..

jeg har svært ved at huske at passe på mig selv når jeg først er ude i et arbejde.. jeg giver mig selv 200 % og glemmer at der også er nogen derhjemme der har brug for mig.. glemmer hvordan jeg får det bagefter når der er ro...

og så er der den nye aftale der bekymrer mig oven i...

hvis jeg ikke bliver færdig inden 2025 så ender vi med ikke at kunne betale vores regninger hvis ikke jeg kan arbejde... vi står til at miste 2500 kr før skat i kontanthjælpen og så boligstøtten ryger der 2200 mere.. vi har kun omkring 5400 kr efter regninger lige nu og det bliver jo ikke billigere...

Cherraly skriver:

Måske kunne det give mening hvis du kommer på kontanthjælp, at snakke med din sagsbehandler fra start af om at arbejde på at komme på ressourceforløb. Måske er fleksjob den rette vej for dig?

ja..

det tror jeg også er en god ide...

Tullemoar skriver:

Jeg har selv lige været ledig i et stykke tid og var også udfordret på det med arbejdstiderne samt løn og krav til jobbet. 

Jeg har valgt at søge uden for min egen branche, også fordi jeg har mistet tilliden til den, og jeg er nu kommet i er barselsvikariet, hvor de forventer jeg kan forlænges.

Jeg havde mistet modet som dig og var max presset over det. Men prøvede lige igen trække vejret. Kigge på mit cv, om der var noget som kunne ændres, og så få andre til at kigge på det.

Giver dit CV mening for andre? Hvad med billedet af dig selv? Er det selfie agtigt?

er du på LinkedIn? Har du skrevet et opslag på de sociale medier med du mangler job, om folk kender et sted osv?

Det med at ringe, det har jeg dårlige erfaringer med. Jeg ved ikke om det er branche relateret, men i mange af de stillinger, jeg har søgt, har de decideret skrevet at de helst ser alt er digitalt, så hvis man har spm, så skal man skrive en mail. 

Alle de jobs jeg har fået, der har jeg aldrig ringet, men jeg har tilgengæld været hurtig om at søge stillingen, når den kom op (men ikke så hurtigt, at det virker man bare har søgt den)

Når alt det her er skrevet, så lyder det ikke til du kan varetage et fuldtidsjob. Tænker du skal have snakket med din læge og have vurderet hvordan du virkelig har det.

 

 

mit billede er ikke selfie- tror jeg i hvert fald ikke da jeg aldrig er gået i op at lave sådan noget...

jeg søger alt jeg overhovedet vil kunne have en chance for at varetage.. også selvom jeg mangler noget af det de søger og så sørger jeg for at pointere hvordan jeg vil opveje for det jeg mangler...

jeg er på Linkedin men jeg kan slet ikke hitte rundt derinde.. jeg har forsøgt af flere omgange.. men nej det giver bare ingen mening..

alle jeg er venner med på FB er familie og venner som alle kender min situation for jeg er meget åben omkring det...

jeg tror det med at ringe netop handler om branche.. med kontor kan det give mening men en kantine/slagter/delikatesse har ikke tid til at stå og snakke i telefon da det afbryder arbejdsrytmen...

jeg tror jeg er nødt til at tage en snak med lægen og være ærlig til mit visitationsmøde om hvad vej jeg gerne vil eller rettere hvad vej jeg har brug for at gå lige nu..