Skilles pga utroskab flere år før.

Anonym skriver:

Kan det ikke være ligemeget for dig at vide?

Jo det kan det i princippet, men så kan alle debatterne jo sådan set være lige meget for alle, hvis man ikke kender den, der skriver personligt. Jeg spurgte, fordi jeg virkelig gerne ville forstå hende, der skrev indlægget og hun havde jo også en god grund. Hvis hun ikke havde villet dele grunden med mig, tænker jeg, at hun bare villet have ignoreret mit spørgsmål. Kan det ikke være lige meget for dig, hvorfor jeg spørger?  

Kære TS

Først et kæmpe kram til dig ��Jeg kan godt følge dine tanker. Min mand har også været utro, både den seksuelle del men også følelsesmæssigt, han var sammen med en anden over en længere periode. 
Jeg tænker nogengange som dig “Jeg skulle bare have ladet det slutte, da jeg opdagede det”. Jeg kan genkende det med at ville vide alt hvad der foregik, hvad der stod i beskederne, hvad de lavede sammen osv. Jeg har læst nogle af beskederne og det var sårende. Jeg vil ikke anbefale dig at få vished om hvad der stod i deres beskeder, for det vil ikke give dig andet end mere ydmygelse. Jeg har det ligesom dig svært i perioder, og hun har også spøgt meget for mig. Jeg ser hende ofte og får altid en lidt kedelig følelse efterfølgende. 
Tilliden kommer ikke bare tilbage, hvis den nogensinde gør. Jeg arbejder på det og vil det gerne, men det kan ikke undgåes at det kommer op i en indimellem. 

Jeg elsker min mand og kun derfor forsøger jeg at komme videre fra det. Jeg har selv gået i terapi efterfølgende får at få sat ord på mine tanker og følelser og dele det med en, som ikke dømmer dig. Jeg havde en følelse af ydmygelse, skam og flovhed over jeg valgte at blive ved ham, og ved at gå i terapi fik jeg sat nogle ord på alt det der nagede mig og for at “forstå” situationen. 
Du skal gøre hvad der gør dig glad og du kan gøre dig nogle tanker, som fx disse:

Gør han dig glad? Kan han rumme din sorg, og interesserer hans sig for at gøre det godt igen? Virker han fuldt investeret i jer to? Gør han noget for at det lykkedes?

Anonym skriver:

Kære TS

Først et kæmpe kram til dig ��Jeg kan godt følge dine tanker. Min mand har også været utro, både den seksuelle del men også følelsesmæssigt, han var sammen med en anden over en længere periode. 
Jeg tænker nogengange som dig “Jeg skulle bare have ladet det slutte, da jeg opdagede det”. Jeg kan genkende det med at ville vide alt hvad der foregik, hvad der stod i beskederne, hvad de lavede sammen osv. Jeg har læst nogle af beskederne og det var sårende. Jeg vil ikke anbefale dig at få vished om hvad der stod i deres beskeder, for det vil ikke give dig andet end mere ydmygelse. Jeg har det ligesom dig svært i perioder, og hun har også spøgt meget for mig. Jeg ser hende ofte og får altid en lidt kedelig følelse efterfølgende. 
Tilliden kommer ikke bare tilbage, hvis den nogensinde gør. Jeg arbejder på det og vil det gerne, men det kan ikke undgåes at det kommer op i en indimellem. 

Jeg elsker min mand og kun derfor forsøger jeg at komme videre fra det. Jeg har selv gået i terapi efterfølgende får at få sat ord på mine tanker og følelser og dele det med en, som ikke dømmer dig. Jeg havde en følelse af ydmygelse, skam og flovhed over jeg valgte at blive ved ham, og ved at gå i terapi fik jeg sat nogle ord på alt det der nagede mig og for at “forstå” situationen. 
Du skal gøre hvad der gør dig glad og du kan gøre dig nogle tanker, som fx disse:

Gør han dig glad? Kan han rumme din sorg, og interesserer hans sig for at gøre det godt igen? Virker han fuldt investeret i jer to? Gør han noget for at det lykkedes?

Ja han forsøger virkelig. 

Og vores forhold er i perioder virkelig godt.

Men jeg er bange for at han gør det igen...

Jeg har også tænkt på terapi. 

Stoler du på din mand? 

Hende han var utro med . Hun bor få gader herfra . Og jeg ser hende indimellem på vores børns skole.

Jeg svinger indimellem at være glad for at være sammen med ham. Og med at føle mig ja nærmest til grin over at jeg fandt mig i det og blev...

Anonym skriver:

Ja han forsøger virkelig. 

Og vores forhold er i perioder virkelig godt.

Men jeg er bange for at han gør det igen...

Jeg har også tænkt på terapi. 

Stoler du på din mand? 

Hende han var utro med . Hun bor få gader herfra . Og jeg ser hende indimellem på vores børns skole.

Jeg svinger indimellem at være glad for at være sammen med ham. Og med at føle mig ja nærmest til grin over at jeg fandt mig i det og blev...

Nej jeg stoler ikke på min mand, det vil tage mange år at opbygge. Jeg forsøger, men jeg har det ligesom dig - hvad hvis han gør det igen. Hvad forhindrer dem i at gøre det igen? Tager de det for givet at man blev og værdsætter de denne gang hvad de har?

Jeg kan godt føle mig svag fordi jeg blev, jeg har aldrig følt mig mere til grin og ydmyget, så jeg kan virkelig godt forstå dine tanker. 

Det har været svært at snakke med min mand om det, han har haft virkelig dårlig samvittighed og skyldfølelse mens jeg har haft brug for at tale om det, så jeg bedre kunne bearbejde det. 

Hvis i har nemmere ved at tale om det, så aftal eventuelt en dag om ugen hvor i kan snakke om de bekymringer du gør dig, hvad der har været godt i løbet af ugen, hvad der kan gøres bedre osv. for jeres begges vedkommende. 

Anonym skriver:

Nej jeg stoler ikke på min mand, det vil tage mange år at opbygge. Jeg forsøger, men jeg har det ligesom dig - hvad hvis han gør det igen. Hvad forhindrer dem i at gøre det igen? Tager de det for givet at man blev og værdsætter de denne gang hvad de har?

Jeg kan godt føle mig svag fordi jeg blev, jeg har aldrig følt mig mere til grin og ydmyget, så jeg kan virkelig godt forstå dine tanker. 

Det har været svært at snakke med min mand om det, han har haft virkelig dårlig samvittighed og skyldfølelse mens jeg har haft brug for at tale om det, så jeg bedre kunne bearbejde det. 

Hvis i har nemmere ved at tale om det, så aftal eventuelt en dag om ugen hvor i kan snakke om de bekymringer du gør dig, hvad der har været godt i løbet af ugen, hvad der kan gøres bedre osv. for jeres begges vedkommende. 

 

Vi kan slet ikke tale om det. 

Han bliver stresset og føler sig angrebet.  Og det ender altid i et skænderi.

Det er så hårdt... 

Anonym skriver:

Vi kan slet ikke tale om det. 

Han bliver stresset og føler sig angrebet.  Og det ender altid i et skænderi.

Det er så hårdt... 

Jeg kan genkende det du skriver. 
Men det er ham der har skabt jeres tillidsproblemer og han er nødt til at stå til ansvar for sine valg han har truffet. Omend det sikkert også er hårdt for ham at blive konfronteret med det, så er det en nødvendighed for dig, så du kan få bearbejdet det traume som det har givet dig. 
Det er en kæmpe sorg at opdage utroskab og man bliver så ødelagt af det. 

Hvis han ikke vil tale om det, så er du nødt til at tale med en terapeut/psykolog, en som kan hjælpe dig med at få bearbejdet de følelser du stadig sidder med. 
Jeg vil i hvert fald anbefale det.

Anonym skriver:

Vi kan slet ikke tale om det. 

Han bliver stresset og føler sig angrebet.  Og det ender altid i et skænderi.

Det er så hårdt... 

Hvis i ikke kan snakke om hans ‘fejl trin’,så er min erfaring,at så er det døds dømt.

Ingen af jer kan arbejde med jeres følelser,når han ikke vil stå ved sig selv.

Jeg ville personligt kræve terapi alene og parterapi,hvis forholdet skulle fortsætte.