Skilles pga utroskab flere år før.

Min mand var utro med en kollega for flere år siden. Ikke seksuelt, men følelsmæsdig utroskab.  Hvor hun fik hans opmærksom 100 procent døgnet rundt og de udveksler intime beskeder. Men han siger der aldrig foregik noget andet.

Jeg opdagede det med det samme , og kæmpede med næb og kløer .

Efter 1 år hvor jrg måtte stå i venteposition valgte han mig og vores børn...

Jrg har i årene efter kæmper med at finde tillid til ham tilbage. Er stadig bange for gentagelser . Og på vagt ... 

Og så er der en del der har naget mig hele tiden.  At han ikke vil fortælle mig hvad de skrev om hele tiden og talte i tlf om i nogengange halve timer.

Han siger det er ligemeget nu. Og at han ikke kan huske det . 

Og nu er jeg kørt træt. Træt af at min usikkerhed vinder i perioder.  At jeg stadig bliver ked af det og nærmest fantasere om at jeg havde sagt stop fra starten  . Og ikke fundet mig i den ydmygende adfærd fraderes side.

Så nu overvejer jeg skilsmisse... 

Meget endda. Så meget at jrg kigger efter lejlighed. 

Det skal siges jeg er gravid.  Og har selv tænkt det er hormoner der får mig herud nu selv om det er sket jævnligt i.årene siden

Jeg er ked af det og forvirret.  Og ville bare så gerne have vished om de åndssvage smser og samtaler.  Hvad de handlede om osv.

Men han siger bare at han ikke kan huske det. 

Det lyder lidt som mig det der.

Jeg er gift med min mand og vi har været gift i 17år. 2020 dør vores søn kort efter fødselen og hans måde at trøste sig selv var åbenbart at han valgte at være mig utro med en meget yngre pige (hun var 17år) og ikke nok med det da jeg opdagede det skred jeg hjemmefra for en kort stund og han tog hende med hjem i vores hjem bollede med hende i min seng og de fik også en unge ud af det. 

Hun kendte godt til mig og han troede ikke det hele ville gå så vidt til. Han sagde den gang at det var for at få min opmærksomhed at han tog hende med hjem osv.  Vi valgte at flytte, altså børne og jeg. Og jeg blokerede ham alle steder og søgte om skilsmisse. Han fik til sidst kontakt til os og tiggede om en chance mere. Og jeg gav mig. Men jeg fortryder det så meget for uanset hvad så kan jeg ikke komme over det og kommer aldrig til at stole på ham igen. Spørg mig hvorfor jeg er sammen med ham så det kun fordi jeg ønskede mig et barn mere og vil ikke have en ny mand ind i mit liv. Er også blevet gravid. Jeg kender ham så godt at jeg kunne få ham til at tale over sig så han fortalte mig ALT og jeg afskyre de ting han har fortalt mig. Bare de ting de har lavet sammen ting vi ikke har oplevet sammen endnu. 

For mig er det 100 procent slut og det ved han jeg har brugt Ca 2 år på alt det du nævner og ved du hvad? Det gik kun udover mig selv. Nu ved jeg alle detaljer og hun har billeder af ham på Facebook og instergram plus hun har åbnet faderskabssag mod ham fordi han nægter barnet er hans... 

Anonym skriver:

Min mand var utro med en kollega for flere år siden. Ikke seksuelt, men følelsmæsdig utroskab.  Hvor hun fik hans opmærksom 100 procent døgnet rundt og de udveksler intime beskeder. Men han siger der aldrig foregik noget andet.

Jeg opdagede det med det samme , og kæmpede med næb og kløer .

Efter 1 år hvor jrg måtte stå i venteposition valgte han mig og vores børn...

Jrg har i årene efter kæmper med at finde tillid til ham tilbage. Er stadig bange for gentagelser . Og på vagt ... 

Og så er der en del der har naget mig hele tiden.  At han ikke vil fortælle mig hvad de skrev om hele tiden og talte i tlf om i nogengange halve timer.

Han siger det er ligemeget nu. Og at han ikke kan huske det . 

Og nu er jeg kørt træt. Træt af at min usikkerhed vinder i perioder.  At jeg stadig bliver ked af det og nærmest fantasere om at jeg havde sagt stop fra starten  . Og ikke fundet mig i den ydmygende adfærd fraderes side.

Så nu overvejer jeg skilsmisse... 

Meget endda. Så meget at jrg kigger efter lejlighed. 

Det skal siges jeg er gravid.  Og har selv tænkt det er hormoner der får mig herud nu selv om det er sket jævnligt i.årene siden

Jeg er ked af det og forvirret.  Og ville bare så gerne have vished om de åndssvage smser og samtaler.  Hvad de handlede om osv.

Men han siger bare at han ikke kan huske det. 

 

Jeg ville starte i parterapi hurtigst muligt for at afklare om I kan få det til at fungere for jeres og børnenes skyld. På den måde kan I eventuelt blive skilt med afklaring eller omvendt finde en fælles vej igennem.

Min mand var utro med en kollega for flere år siden. Ikke seksuelt, men følelsmæsdig utroskab.  Hvor hun fik hans opmærksom 100 procent døgnet rundt og de udveksler intime beskeder. Men han siger der aldrig foregik noget andet.

Jeg opdagede det med det samme , og kæmpede med næb og kløer .

Efter 1 år hvor jrg måtte stå i venteposition valgte han mig og vores børn...

Jrg har i årene efter kæmper med at finde tillid til ham tilbage. Er stadig bange for gentagelser . Og på vagt ... 

Og så er der en del der har naget mig hele tiden.  At han ikke vil fortælle mig hvad de skrev om hele tiden og talte i tlf om i nogengange halve timer.

Han siger det er ligemeget nu. Og at han ikke kan huske det . 

Og nu er jeg kørt træt. Træt af at min usikkerhed vinder i perioder.  At jeg stadig bliver ked af det og nærmest fantasere om at jeg havde sagt stop fra starten  . Og ikke fundet mig i den ydmygende adfærd fraderes side.

Så nu overvejer jeg skilsmisse... 

Meget endda. Så meget at jrg kigger efter lejlighed. 

Det skal siges jeg er gravid.  Og har selv tænkt det er hormoner der får mig herud nu selv om det er sket jævnligt i.årene siden

Jeg er ked af det og forvirret.  Og ville bare så gerne have vished om de åndssvage smser og samtaler.  Hvad de handlede om osv.

Men han siger bare at han ikke kan huske det. 

 

Læs lige din besked igennem. Hvad er du i tvivl om? Du vil ikke din mand, så sørg nu for at få det afsluttet på den bedste måde - det er jo ham DU har valgt som far til dine børn og dermed skylder du dine børn at gøre dit ypperste for at skabe en tålelig relation jer imellem. Det er nu din fornemste opgave. 

Anonym skriver:

Min mand var utro med en kollega for flere år siden. Ikke seksuelt, men følelsmæsdig utroskab.  Hvor hun fik hans opmærksom 100 procent døgnet rundt og de udveksler intime beskeder. Men han siger der aldrig foregik noget andet.

Jeg opdagede det med det samme , og kæmpede med næb og kløer .

Efter 1 år hvor jrg måtte stå i venteposition valgte han mig og vores børn...

Jrg har i årene efter kæmper med at finde tillid til ham tilbage. Er stadig bange for gentagelser . Og på vagt ... 

Og så er der en del der har naget mig hele tiden.  At han ikke vil fortælle mig hvad de skrev om hele tiden og talte i tlf om i nogengange halve timer.

Han siger det er ligemeget nu. Og at han ikke kan huske det . 

Og nu er jeg kørt træt. Træt af at min usikkerhed vinder i perioder.  At jeg stadig bliver ked af det og nærmest fantasere om at jeg havde sagt stop fra starten  . Og ikke fundet mig i den ydmygende adfærd fraderes side.

Så nu overvejer jeg skilsmisse... 

Meget endda. Så meget at jrg kigger efter lejlighed. 

Det skal siges jeg er gravid.  Og har selv tænkt det er hormoner der får mig herud nu selv om det er sket jævnligt i.årene siden

Jeg er ked af det og forvirret.  Og ville bare så gerne have vished om de åndssvage smser og samtaler.  Hvad de handlede om osv.

Men han siger bare at han ikke kan huske det. 

 

Jeg forstår udmærket dine følelser og tanker. Men jeg er ikke sikker på at du vil få det bedre af at få vished om beskederne/samtalernes indhold. 

Hvad gjorde I dengang han “valgte” dig og børnene til? Hvordan kom I videre? Fik I hjælp til at få bearbejdet de sårede du følelser du sad med? 

Det er ikke sikkert I kan redde jeres forhold, men jeg synes da det er et forsøg hver - om ikke andet så til at få en afklaring på om det er bedst I går hver til sit, men stadig får opretholdt et godt samarbejde. 

Jeg tænker også der må jo alligevel være nogle følelser for ham, hvis du vælger at få endnu et barn. 

Jeg kan ikke sige hvad der er det rigtige. Og jeg kender jo ikke dig/jer og hele jeres baggrundshistorie, men ud fra hvad du skriver tænker jeg at I skal få fat i en parterapeut 

Anonym skriver:

Min mand var utro med en kollega for flere år siden. Ikke seksuelt, men følelsmæsdig utroskab.  Hvor hun fik hans opmærksom 100 procent døgnet rundt og de udveksler intime beskeder. Men han siger der aldrig foregik noget andet.

Jeg opdagede det med det samme , og kæmpede med næb og kløer .

Efter 1 år hvor jrg måtte stå i venteposition valgte han mig og vores børn...

Jrg har i årene efter kæmper med at finde tillid til ham tilbage. Er stadig bange for gentagelser . Og på vagt ... 

Og så er der en del der har naget mig hele tiden.  At han ikke vil fortælle mig hvad de skrev om hele tiden og talte i tlf om i nogengange halve timer.

Han siger det er ligemeget nu. Og at han ikke kan huske det . 

Og nu er jeg kørt træt. Træt af at min usikkerhed vinder i perioder.  At jeg stadig bliver ked af det og nærmest fantasere om at jeg havde sagt stop fra starten  . Og ikke fundet mig i den ydmygende adfærd fraderes side.

Så nu overvejer jeg skilsmisse... 

Meget endda. Så meget at jrg kigger efter lejlighed. 

Det skal siges jeg er gravid.  Og har selv tænkt det er hormoner der får mig herud nu selv om det er sket jævnligt i.årene siden

Jeg er ked af det og forvirret.  Og ville bare så gerne have vished om de åndssvage smser og samtaler.  Hvad de handlede om osv.

Men han siger bare at han ikke kan huske det. 

 

Først: Du piner dig selv, når du ønsker vished om sms’er og samtaler fra dengang. For selv hvis du fandt ud af, hvad de handlede om, ville det jo ikke give dig fred; ikke stoppe dér. Det er tanker, du for din egen skyld er nødt til at lære at slippe. Og det kan en psykolog hjælpe dig til at lære. Det vil jeg råde dig kraftigt til, uanset udfaldet af jeres ægteskab. 

Det næste er, at du skriver om “perioder”, og at det sker “jævnligt”, at du kommer derud, hvor du er nu. Hvad med resten af tiden? Har I også perioder, hvor det træder i baggrunden? Hvor I har det godt sammen, og hvor du tror på jeres fælles fremtid? Din graviditet er forhåbentlig udtryk for dette - ? 
Din mand valgte dig og børnene til dengang. Men har du også valgt ham til igen? For uanset, at det var ham, der svigtede dengang, så er det dig, der svigter nu. Ved han overhovedet, at du ser på lejlighed, og at du ikke ser for dig, at I har en fremtid sammen? Det er jo også en slags utroskab, hvis han ikke ved det.

Det er på ingen måde fair, at du står med “regningen” efter hans svigt dengang, men sådan er det desværre. Og du er nødt til for din egen, hans og allermest børnenes skyld at finde ud af, hvad der skal ske med jer. Også til den afklaring vil jeg opfordre dig til at få psykologhjælp, så du på et afklaret grundlag kan træffe valget om, hvorvidt I skal videre sammen eller hver for sig.  

Du er nødt at enten kunne acceptere det og tilgive ham 100% og give slip på det (Tro mig: indholdet på de beskeder osv vil ikke give dig noget men kun såre dig) eller gå fra ham. 

Jeg ville ikke selv kunne fortsætte i et forhold med en der var utro, min tillid ville være væk for altid og jeg vil altid gå og være nervøs. Det vil jeg ikke byde mig selv. Eller ham. 

men nogle kan godt lære at acceptere det og leve med det uden at det påvirker forholdet. Du må mærke efter hvor du står - måske terapi kan hjælpe dig. 

Først og fremmest. Det er jeg ked af på dine vegne, kram!

Det du skal mærke efter er din mavefornemmelse. Læg alt praktisk til side. Tænk kun på hvordan du har det nede i maven. Siger mavefornemmelsen dig at tilliden ikke kommer tilbage. Er den brudt? For uanset om man virkelig elsker en anden person, så er tillid bare så vigtigt. Du skylder dig selv at være ærlig her. Kan du give dig 100 procent hen til ham igen og kan du slippe tanken om, om han nu har gang i noget igen? 

Jeg er midt i en separation. Tilliden til min partner er der ikke mere og jeg ved at skilles vi ikke nu, så sker der helt sikkert tillidsbrud igen engang og det vil jeg ikke byde mig selv og børnene. Det har taget mig lang tid at nå hertil og der er dage hvor jeg fortryder så inderligt. 

Ved du at I har en reel chance, så opsøg terapi. Det er guld værd.

Se og kom væk

Mor og meget mere skriver:

Først: Du piner dig selv, når du ønsker vished om sms’er og samtaler fra dengang. For selv hvis du fandt ud af, hvad de handlede om, ville det jo ikke give dig fred; ikke stoppe dér. Det er tanker, du for din egen skyld er nødt til at lære at slippe. Og det kan en psykolog hjælpe dig til at lære. Det vil jeg råde dig kraftigt til, uanset udfaldet af jeres ægteskab. 

Det næste er, at du skriver om “perioder”, og at det sker “jævnligt”, at du kommer derud, hvor du er nu. Hvad med resten af tiden? Har I også perioder, hvor det træder i baggrunden? Hvor I har det godt sammen, og hvor du tror på jeres fælles fremtid? Din graviditet er forhåbentlig udtryk for dette - ? 
Din mand valgte dig og børnene til dengang. Men har du også valgt ham til igen? For uanset, at det var ham, der svigtede dengang, så er det dig, der svigter nu. Ved han overhovedet, at du ser på lejlighed, og at du ikke ser for dig, at I har en fremtid sammen? Det er jo også en slags utroskab, hvis han ikke ved det.

Det er på ingen måde fair, at du står med “regningen” efter hans svigt dengang, men sådan er det desværre. Og du er nødt til for din egen, hans og allermest børnenes skyld at finde ud af, hvad der skal ske med jer. Også til den afklaring vil jeg opfordre dig til at få psykologhjælp, så du på et afklaret grundlag kan træffe valget om, hvorvidt I skal videre sammen eller hver for sig.  

Vi har gode perioder.

Med kærlighed og ønsker om at blive gamle sammen. 

Men hun spøger... og især når han er fraværende og fx knap gider at svare. 

I de perioder så tænker jeg på det de havde sammen.  Noget jeg aldrig har haft med ham. 

Og så føler jeg at vores liv er en løgn .