Anonym skriver:
Vi har gode perioder.
Med kærlighed og ønsker om at blive gamle sammen.
Men hun spøger... og især når han er fraværende og fx knap gider at svare.
I de perioder så tænker jeg på det de havde sammen. Noget jeg aldrig har haft med ham.
Og så føler jeg at vores liv er en løgn .
Alle forhold har gode perioder og dårlige perioder, og i de dårlige perioder er det naturligt, at spøgelser fra fortiden kan komme op. Jeres spøgelse er måske lidt mere skræmmende end i mange forhold - men alligevel: At være i et langvarigt forhold kan godt være svært i perioder - i nogle perioder måske endda rigtig svært. Det tror jeg, mange kan genkende, hvad end spøgelserne så består i.
For mig at se handler kærligheden og vedholdenheden i lange forhold i høj grad af valg. Som en anden skriver: Det virker ikke til, at du har valgt ham til efter hans eskapade. Det virker ikke som om du har tilgivet ham. Og hvis I skal blive sammen, så er det vel det, du skal? Vælge ham og tilgive ham.
Og hvis du så gør det, så når de trælse tanker og følelser kommer igen - for det gør de, for sådan er vi jo som mennesker, tvivl og negative tanker slipper man ikke lige af med - så skal du stå fast på dit valg. Og sige til tankerne: Velkommen til, I må gerne være her. Men jeg ved, at I ikke vil mig noget vigtigt, for jeg har foretaget et valg, og det står jeg fast på, medmindre, der sker noget nyt.
Jeg synes, det lyder som om, I har noget at bygge på. I venter et lille nyt barn, du drømmer om at blive gammel med ham i de gode perioder.
Jeg synes, du skal fortælle ham, at det stadig spøger, og du vil så gerne have, at I skal have det godt sammen og bevare jeres familie, og så bede ham om at tage med i parterapi, så I kan få ryddet op i de her gamle traumer