Når lægen ikke tager en alvorligt

Jeps. Jeg har haft forskellige læger. Altid det samme.. 

min mindste måtte jeg afsted med 4 gange før de opgav håbet om at hun bare var forstoppet og skulle sendes hjem med movicol - vi kom på børneafdelingen og det viste sig at hun havde nyrebækkenbetændelse…. 

jeg selv kom derind med mega smerter i underlivet men blev fejet af med at det enten var ægløsning eller en uskadelig cyste der nok var sprunget. Jeg tudede så meget over at de ikke ville undersøge det nærmere, så de endte med alligevel at sende mig videre. Jeg skulle så akut opereres fordi min ene æggestok havde drejet sig rundt om sig selv.

jeg kom også derind med kæmpe smerter og høj feber for en måned siden. Mit eget bud var nyrebækkenbetændelse pga smerternes placering. Min læge troede ikke på det kunne være det, fordi jeg havde taget smertestillende og kunne føre en normal samtale da jeg kom der op (havde tudet af smerte i telefonen) hun var virkelig blankt afvisende og ville nærmest ikke engang teste. Men jeg fik hende da overbevist om at teste. Der gik så 2 dage med at få svar - bragende positiv. 

de undrer sig altid over hvorfor jeg først kommer i “sidste øjeblik” men det er simpelthen fordi min erfaring er at de ikke tror på mig medmindre jeg sidder og tuder i konsultationen. 

Skift læge!

Jeg har verdens bedste læge. Har beholdt hende selvom jeg er flyttet udenfor den zone hvor man kan få “hjemmebesøg” og fulgt med igen nu efter hun er flyttet praksis. Det er så vigtigt at man er tryg ved sin læge og føler at vedkommende er på ens side. 

Ja! 

Jeg er så træt af læger. 

Vi bor så i en by med kæmpe mangel på læger, så der er slet ikke muligt at skifte læge. 

Jeg er så træt af det.. 

Måske praktiserende læger bruger deres "sunde fornuft" og set de samme symptomer mange gange og i 99% af tilfældende er der ikke noget? De er der jo selvfølgelig for at opsnappe de tilfælde, hvor der rent faktisk er noget galt. 

Næh ikke noget jeg har oplevet, men jeg tror også det betyder meget hvor tit man hænger i røret. Der findes en del som hænger i øret så snart de har hostet et par gange eller hvad det kunne være og der forstår jeg faktisk godt lægens standard svar er "se det nu lige lidt an"

Jeg har lært ikke at ringe til vagtlægen med mindre der er tegn på blodprop eller noget er brækket. Det er spild af tid.

og lægen…. Jeg gik til læge fire gange + vagtlæge 1-2 gange om ugen over fire uger indtil de endelig tog fuld blodprøve og fandt ud af at jeg sandsynligvis var få uger fra at dø. Blev akut indlagt. Inden da troede de og sundhedsplejerske det var psykisk efter fødsel

Det er et svært emne, synes jeg. På den ene side skal man som patient opleve, at man bliver taget alvorligt og undersøgt grundigt. På den anden side møder de praktiserende læger et hav af patienter, som tropper op med helt banale og ikke behandlingskrævende symptomer gang på gang. Og selvfølgelig går det galt indimellem, når lægen skal vurdere det. 
Min kusine ville være praktiserende læge, men gik bort fra det under sin turnus, da hendes primære oplevelse var, at det meste af tiden gik med folk, som intet fejlede. Ikke hypokondere, men mennesker, som lige ville sikre sig, at der ikke var noget alvorligt, når de hostede eller havde rygsmerter eller ondt i maven eller … 

Kvinder kontakter i gennemsnit lægen godt otte gange årligt. Det er godt nok ofte! - også selvom der selvfølgelig indgår kronisk syge, gravide og andre med behov for flere lægeundersøgelser i antallet. Men samtidig kører man kampagner for at få mænd til at opsøge lægen oftere. Så er det altså heller ikke nemt selv at vurdere, hvor ofte man “bør” gå til læge - og ved hvilke symptomer. 

Jeg ville ikke bryde mig om at have en læge, der affærdigede mig og fik mig til at føle mig til besvær. Så hellere få klar besked om, at min bekymringsgrænse var for lav generelt.  Men tog han eller hun fejl flere gange, ville jeg skifte. Tilliden er jo helt basal. 

Verdens bedste læge, ditto kollega og sygeplejerske. Kender ikke deres nye læge. Vores læge har oftest turnus læger, og det er dejligt at vide, at nye læger lærers godt op.

Har oplevet enkelte gange, når jeg ringer, at det er den nye læge, som sidder ved tlf, og så bliver det meget firkantet. Så bliver jeg ringet op, når den nye lige har tjekket op på kutyme + min læge og sygeplejerken kender mig og f.eks bedt om at sende et billede (øjenbetændelse), og får så medicin

Sådan et lægehus har jeg været i det meste af mit liv.. det var lykken da vi var tvunget til at skifte pga flyning. Nu bliver jeg rent faktisk taget seriøst

Det gamle sted formåede at diagnosticere mig med angst over en telefonkonsultation fordi jeg var panisk over ikke at kunne trække vejret. Det viste sig ved lægevagten at jeg havde absurd forringet lungefunktion pga en veludviklet lungebetændelse. Klart jeg ikke kunne trække vejret, og ja gu er det skræmmende ikke at kunne trække vejret

Vi har en enkelt sygeplejerske, der er en sur og muggen “billet-dame”. Jøsses mand! Sidder hun ved telefonen eller står i skranken, når man kommer til åben konsultation, bliver 8 ud af 10 sendt hjem eller får booket en tid.

Det var også hende, der ville sende mig til glukose belastning under min graviditet - jeg er kendt med type 2 diabetes

De sidste par gange, har hun ikke stået ved skranken eller taget telefonen, så vi er kommet til - både min pige og jeg - uden problemer.

Sidst sagde lægen til mig: du behøver altså ikke undskylde for at komme til lægen, da jeg sad og var ved at hoste mine lunger ud pga voldsom forkølelse og hoste

Vi er i et stort lægehus, med læger, turnus læger og sygeplejersker.