Skifte skole?

Anonym skriver:

Fint du ved, hvad du taler om

Men hvad hvis eleven ikke er startet på distriktsskolen fordi eleven har et andet behov i en tidlig alder - fra 0. klasse. Så skal skolen vel ikke automatisk betale?

Jo, hvis barnet hører til den pågældende distriktsskole, er det skolen, der skal betale, om barnet så aldrig har gået der - HVIS det altså er i en af de kommuner, hvor denne praksis er gældende. 

Anonym skriver:

Her i weekenden har vi fundet nogle forskellige tiltag, hvor vi starter med selv at køre nogle opgaver og programmer herhjemme med datteren. Fungerer det ikke for hende, så hyrer vi en hjælpelærer frem til sommerferien og giver det heller ikke resultater, så skifter hun skole efter sommerferien. 

Derudover vil jeg bede deres lærer om et møde i den her uge for at høre om der er noget skolen kan/vil gøre. Han har dog kun været der i 3 uger, så jeg ved ikke, om han magter at gøre noget, men de har ikke andre lærere, så jeg kan kun gå til ham. 

Fra vores perspektiv fik jeg så en lidt negativ nyhed her i morges. Fordi det ikke går så godt i skolen, har vores datter svært ved at koncentrere sig og kan godt lave lidt pjat og i dag mødte vi så ind til, at der stod en hund i klassen. En af min datters veninder har svært ved sociale relationer og har ikke villet i skole i et stykke tid. Hun har så fået lov til at tage sin hund med. Det er en virkelig sød og legesyg hund, men den er ikke trænet servicehund og er normalt ikke en hund, der bare ligger stille i et hjørne derhjemme. 

Pigen skal selvfølgelig have den hjælp hun har brug for, og det skal selvfølgelig have en chance, men ser jeg det udelukkende ud fra vores synspunkt, så forventer jeg, at det bliver en hindring for vores datters koncentration på skolearbejdet, da hun normalt har fuldt fokus på dyr, når der er et til stede, men jeg håber at jeg bliver positivt overrasket. 

Det lyder også grundlæggende som en ret vanvittig løsning på et overordnet/strukturelt problem. Jeg er spændt på at høre hvordan I oplever at det udspiller sig, og hvordan skolen rammesætte og griber sådan en løsning an.

Selvfølgelig skal elever ikke gå i en skole som grundlæggende er så elendig, at de har brug for at have kæledyr med for at kunne holde ud at være der. Enten skal den arme pige have tilstrækkeligt med hjælp og støtte et andet sted, eller også skal skolen gøres til en skole man kan holde ud at være i. Lidt ligesom at løsningen selvfølgelig ikke skal være, at familier begynder at hive private undervisere ind, fremfor selv og sammen med skolen at lære ungerne det de har brug for. Jo mere du beskriver, jo mere synes jeg ikke kun at det lyder til at være det faglige som halter på skolen, men også i høj grad det ledelsesmæssige og organisatoriske på mange andre planer (det påvirker selvfølgelig også fagligheden) - og jeg ville faktisk overveje et skifte, selvom det vægter det sociale virkelig højt. Jeg håber at I finder en god løsning. 

StortOgSmåt skriver:

Det lyder også grundlæggende som en ret vanvittig løsning på et overordnet/strukturelt problem. Jeg er spændt på at høre hvordan I oplever at det udspiller sig, og hvordan skolen rammesætte og griber sådan en løsning an.

Selvfølgelig skal elever ikke gå i en skole som grundlæggende er så elendig, at de har brug for at have kæledyr med for at kunne holde ud at være der. Enten skal den arme pige have tilstrækkeligt med hjælp og støtte et andet sted, eller også skal skolen gøres til en skole man kan holde ud at være i. Lidt ligesom at løsningen selvfølgelig ikke skal være, at familier begynder at hive private undervisere ind, fremfor selv og sammen med skolen at lære ungerne det de har brug for. Jo mere du beskriver, jo mere synes jeg ikke kun at det lyder til at være det faglige som halter på skolen, men også i høj grad det ledelsesmæssige og organisatoriske på mange andre planer (det påvirker selvfølgelig også fagligheden) - og jeg ville faktisk overveje et skifte, selvom det vægter det sociale virkelig højt. Jeg håber at I finder en god løsning. 

 

Det  er nu ikke så slemt, at eleverne ikke kan holde ud at være der. Den pågældende pige har altid haft nogle udfordringer, men det er blevet meget værre de seneste par år. VI har kendt hende siden min datter og hende gik i dagpleje sammen, så de har altid leget meget sammen, men efter corona har de stort set ikke set hinanden uden for skolen, da pigen ikke kan holde ud at være sammen med andre.

Nu har løsningen med hunden kun været en dag, men ifølge min datter skal pigen og hunden sidde i et lokale alene med computer og lydbøger og dermed ikke være en del af klassen. Det er selvfølgelig bedre for min datters koncentration, men jeg synes ikke, at det er ok for pigen. Det virker mere som om man bare vil opbevare hende end løse problemerne. Min datter kender sikkert ikke alle detaljer i det, så forhåbentlig er der mere løsning end bare pige og hund i et lokale med lydbøger.

Vi har været meget glad for skolen i indskolingstiden men i takt med, at skolen er gået fra en lille landsbyskole med 60-70 elever til en lidt større landsbyskole med 120 elever, er det som om skolen ikke har kunnet klare det. Man var vant til klasser med elevantal fra 7 elever til en stor årgang på 14 elever, og nu er årgangene på 25 elever. I takt med det øgede elevantal har man også fået flere elever med udfordringer, og dem har de ikke kunnet takle, og de fleste af dem er bare hevet ud af en del af undervisningen og sat for sig selv.

Min oplevelse af skolen er, at den er god til at give en tryg start, og den er god til stærke elever, der har nemt ved at lære og ikke har nogle udfordringer. Hvis vi kan gøre vores datter til en stærk elev, kan skolen fungere for hende, men ellers vil det nok være bedre at skifte.

Mor og meget mere skriver:

Hvis det så “bare” var de penge, en elev i distriktsskolen koster, der skulle følge barnet til specialskolen - men det er en langt højere udgift, da distriktsskolen skal betale prisen for en plads på specialskolen, og den er jo markant højere end en plads i almenskolen. Det er virkelig mange penge, der er tale om - jeg har linket til en artikel bl.a. med eksempler på taksterne tidligere i tråden. 
Og igen, som nævnt flere gange i tråden: Der er forskel fra kommune til kommune på, om distriktsskolen skal afholde udgifterne eller ej. Dette belyses også i artiklen. 

Jeg er helt med på, at der kan være forskel fra kommune til kommune. Men sådan er det i vores kommune.

Anonym skriver:

Fint du ved, hvad du taler om

Men hvad hvis eleven ikke er startet på distriktsskolen fordi eleven har et andet behov i en tidlig alder - fra 0. klasse. Så skal skolen vel ikke automatisk betale?

Det vil altid være distriksskolen som skal betale uagtet om barnet er startet på distriksskolen eller kommer direkte til specialskole. Sådan er det i vores kommune. 

Anonym skriver:

Det  er nu ikke så slemt, at eleverne ikke kan holde ud at være der. Den pågældende pige har altid haft nogle udfordringer, men det er blevet meget værre de seneste par år. VI har kendt hende siden min datter og hende gik i dagpleje sammen, så de har altid leget meget sammen, men efter corona har de stort set ikke set hinanden uden for skolen, da pigen ikke kan holde ud at være sammen med andre.

Nu har løsningen med hunden kun været en dag, men ifølge min datter skal pigen og hunden sidde i et lokale alene med computer og lydbøger og dermed ikke være en del af klassen. Det er selvfølgelig bedre for min datters koncentration, men jeg synes ikke, at det er ok for pigen. Det virker mere som om man bare vil opbevare hende end løse problemerne. Min datter kender sikkert ikke alle detaljer i det, så forhåbentlig er der mere løsning end bare pige og hund i et lokale med lydbøger.

Vi har været meget glad for skolen i indskolingstiden men i takt med, at skolen er gået fra en lille landsbyskole med 60-70 elever til en lidt større landsbyskole med 120 elever, er det som om skolen ikke har kunnet klare det. Man var vant til klasser med elevantal fra 7 elever til en stor årgang på 14 elever, og nu er årgangene på 25 elever. I takt med det øgede elevantal har man også fået flere elever med udfordringer, og dem har de ikke kunnet takle, og de fleste af dem er bare hevet ud af en del af undervisningen og sat for sig selv.

Min oplevelse af skolen er, at den er god til at give en tryg start, og den er god til stærke elever, der har nemt ved at lære og ikke har nogle udfordringer. Hvis vi kan gøre vores datter til en stærk elev, kan skolen fungere for hende, men ellers vil det nok være bedre at skifte.

I princippet kan du ikke tillade dig, at have en holdning til pigen som i følge din datter skal sidde alene og hører lydbøger. Din datter ved 100% ikke, hvad der ligger til grund for, hvordan at pigen har det. Din datter har måske hørt noget, men i sådanne situationer skal man altid sætte spørgsmålstegn ved om det også er rigtig viden. Måske har hun angst som gør, at hun bare ikke kan komme afsted og så er det et enormt skridt, at hun overhoved kan komme i skole. 

Du kan selvfølgelig ikke kontakte lærerne, da de har tavshedspligt. Men du kan kontakte forældre og sige, at du støtter dem og at deres datter må have det svært og at du gerne vil hjælpe, hvis de har behov for det

MoarHvidovre skriver:

Det vil altid være distriksskolen som skal betale uagtet om barnet er startet på distriksskolen eller kommer direkte til specialskole. Sådan er det i vores kommune. 

Præcis, ligesom det også er distriktskolen som skal vurderer om de kan rumme barnet eller ej.

Min dreng starter direkte i specialt pædagogisk tilbud og der skulle vi også først have møde med skolelederen på distriktskolen også selvom vi aldrig ville lade ham gå der (alt for stor skole), hvor vi skulle fortælle om ham og hans vanskeligheder og så skulle skoleinspektør vurderer om de kunne rumme ham

MoarHvidovre skriver:

I princippet kan du ikke tillade dig, at have en holdning til pigen som i følge din datter skal sidde alene og hører lydbøger. Din datter ved 100% ikke, hvad der ligger til grund for, hvordan at pigen har det. Din datter har måske hørt noget, men i sådanne situationer skal man altid sætte spørgsmålstegn ved om det også er rigtig viden. Måske har hun angst som gør, at hun bare ikke kan komme afsted og så er det et enormt skridt, at hun overhoved kan komme i skole. 

Du kan selvfølgelig ikke kontakte lærerne, da de har tavshedspligt. Men du kan kontakte forældre og sige, at du støtter dem og at deres datter må have det svært og at du gerne vil hjælpe, hvis de har behov for det

Jeg skriver da heller ikke noget sted, at jeg vil kontakte lærerne eller andre om pigen. 

Jeg mener, at man kan tillade sig at have en holdning til alt, men man kan ikke tillade sig at blande sig i alt, og jeg ville aldrig blande mig i, hvordan skolen eller forældrene skal håndtere pigen. Jeg kunne aldrig finde på at kontakte lærerne om pigens situation, da det ikke er noget, der på nogen måde vedrører mig, men derfor kan jeg alligevel have en holdning til det. 

Nu skriver jeg i mit indlæg, at vi har kendt pigen siden dagplejen, så jeg kender meget til hendes situation, men da mit problem ikke handler om hende, har jeg ikke beskrevet hendes udfordringer i detaljer, men hun har ikke angst.

Pigen blev kun nævnt som et eksempel på, hvordan man håndterer børn med udfordringer på mine børns skole, og hun er ikke den første, hvor løsningen har været at sætte barnet for sig selv. 

Anonym skriver:

Jeg skriver da heller ikke noget sted, at jeg vil kontakte lærerne eller andre om pigen. 

Jeg mener, at man kan tillade sig at have en holdning til alt, men man kan ikke tillade sig at blande sig i alt, og jeg ville aldrig blande mig i, hvordan skolen eller forældrene skal håndtere pigen. Jeg kunne aldrig finde på at kontakte lærerne om pigens situation, da det ikke er noget, der på nogen måde vedrører mig, men derfor kan jeg alligevel have en holdning til det. 

Nu skriver jeg i mit indlæg, at vi har kendt pigen siden dagplejen, så jeg kender meget til hendes situation, men da mit problem ikke handler om hende, har jeg ikke beskrevet hendes udfordringer i detaljer, men hun har ikke angst.

Pigen blev kun nævnt som et eksempel på, hvordan man håndterer børn med udfordringer på mine børns skole, og hun er ikke den første, hvor løsningen har været at sætte barnet for sig selv. 

Man kan bare ikke komme med et eksempel uden, at man kender hele baggrunden. Der kan være mange grunde til, at pigen sider alene. Det er muligt, at du har kendt pigen siden vuggestuen, men man ved stadigvæk ikke, hvad der ligger til grund for det - og man skal passe på med at dømme uden, at vide 100% hele historien bag

MoarHvidovre skriver:

Man kan bare ikke komme med et eksempel uden, at man kender hele baggrunden. Der kan være mange grunde til, at pigen sider alene. Det er muligt, at du har kendt pigen siden vuggestuen, men man ved stadigvæk ikke, hvad der ligger til grund for det - og man skal passe på med at dømme uden, at vide 100% hele historien bag

Jeg kan godt se, at det måske ikke er klart for en udefra, der læser min tråd, men jeg kender baggrunden for den pågældende pige, så derfor var eksemplet meget oplagt for mig. Jeg kan dog godt se, at når man læser tråden udefra uden den samme viden, som jeg har så giver det dog nok ikke helt så meget mening.

Godt nok har jeg ikke siddet med til et møde, hvor beslutningen om, hvordan man ville håndtere pigen blev truffet, men jeg ved, hvad pigens udfordringer er og hvorfor hun skal skubbes ind i skolen nu. Løsningen fra skolens side på adfærdsudfordringer har bare hver gang været isolation i eget lokale uden andet, at en lærer kigger ind en gang imellem. Det er dog første gang, at nogen har deres hund med.