Jeg er sådan i tvivl om vi bør skifte vores datter til en anden skole. Hun går på en lille landsbyskole, der kun går til og med 6. klasse, og hun er lige nu i 4. klasse. Hun er glad for skolen og har mange venner, men der er også en masse dårlige ting ved skolen, som hun er ligeglad med, da det for hende selvfølgelig kun drejer sig om vennerne.
Det faglige niveau er meget lavt efter, at hun er kommet videre fra indskolingen. Det skyldes bl.a. corona, hvor undervisningen var nærmest ikke-eksisterende, men efter coronanedlukningerne er ophørt har de haft flere læreskift og den eneste faste lærer, de har haft siden de kom på mellemtrinnet har været væk halvdelen af tiden enten med sygdom eller orlov et par gange om året i flere uger for at bygge hus.
De startede mellemtrinnet med 3 faste lærere. I slutningen af 3. klasse gik den ene på barsel og er væk et stykke tid endnu. De to øvrige lærere skulle så dække hendes timer. For nogle måneder siden vælger den ene af de 2 tilbageværende at skifte job. Dette får vi at vide ugen efter, at vi har haft skole-hjem samtale med hende og bl.a. snakket om fremtiden for børnene.
Det var så lidt spild, da matematiklæreren (som også er klasselærer) ikke deltog i samtalerne. Vi snakkede bl.a. om nogle udfordringer vores datter har, men det har ikke været muligt at få fulgt op på, fordi læreren stoppede og kort efter var den anden faste lærer igen syg med corona, så intet er overleveret. Hun havde afleveret hendes opsigelse til skolen, så de vidste godt at hun ikke skulle være i klassen ret meget mere, da der blev holdt samtaler.
Herefter dækkes der med vikarer, som er pædagogmedhjælpere fra den tilknyttede børnehave, indtil der her efter jul startede en ny lærer. Nu har vi så fået besked om, at matematiklæreren igen er syg og faktisk har været det siden nytår og, at det er længere sygom denne gang. Han fejler ikke noget kronisk tilbagevendede men er nok bare meget uheldig. Han har været væk med corona 4 gange, en længere periode med en skadet ryg og flere andre ting. Timerne har så åbenbart igen været dækket med pædagogmedhjælpere fra børnehaven, så den nye lærer står som den eneste faglærer i klassen sammen med en pædagogmedhjælper til at dække alle fag.
Alle disse skift af lærere og uro går selvfølgelig ud over det faglige. Her i 4. klasse kan vores datter stort set ikke et ord på engelsk, og i dansk er de først nu begyndt at lære at stave. Matematik går nogelunde, men det er gået ned af bakke med at følge med her, da hun var helt i top i indskolingen.
Alle på skolen er virkelig søde, men det hjælper jo desværre ikke på det faglige niveau og den kontinutet, der skal til for at skabe en god og flydende hverdag for børnene.
Derudover har jeg fået en fortælling fra en mor til et barn i klassen, som har været fuldtid med hendes søn i skole i efteråret i 6 uger, da han skulle køres ind med overvågning af hans sukkersyge. Hun er selv skolelærer og har styr på reglerne og kunne fortælle, at der slet ikke i de 6 uger var den mandskabsdækning ret meget af tiden, som der er krav om til en klasse med 25 elever. Skolen praler med at have en lærer og en medhjælper med i hovedparten af timerne, men det var der kun i meget få timer i de 6 uger hun var der.
Beklager det blev så langt men der er bare så meget i det og det fylder meget, da vi selvfølgelig vil det bedste for vores datter men er det trygheden med vennerne eller det faglige?