Er jeg en dårlig mor??

Det hænger sammen sådan at Emma min datter på 2 år, kun kan bruge sin mor når jeg er i nærheden, dvs. min kæreste er ikke god nok og hendes far er slet ikke god nok, der mor mor mor mor mor og lidt mere moar..

Hun har altid været mor glad, hvilke os er dejligt. Men trods jeg har prøvet og gøre som sygehuset har bedt mig om ikke været alene med dem tage det med ro, ikke bære rundt på dem (hvilke er umuligt når de er hos mig) har nu gjort at jeg er meget tæt på min fødsel som først skal være om 8 uger.

En livmoderhals der er forkortet til det halve af hvad den burde være og en livmodermund som så småt er begyndt og åbne sig en lille bitte smule,

Og ja HVORFOR er pigerne fast hos deres far. Det er de fordi min kommune jeg boede i IKKE ville hjælpe mig med en bolig, og kunne ikke finde en bolig der var stor nok til 3 mennesker. Jeg ville ikke skille mine piger ad og deres far ville ikke slippe vores ældste datter, da det er fars pige, Ikke dermed sagt den yngste ikke os er fars pige men igen det er kun mor der dur.

Og jeg ville på INGEN måde skille de to piger ad, og havde jeg bare taget dem ville ha ha gået rettens vej og da jeg igen ikke kunne skaffe en bolig stor nok til 3 mennesker så ville han sikkert ha vundet det hele og jeg havde stået tilbage uden noget, det ville jeg ikke, så derfor tog jeg den beslutning og lade mine piger blive deres far i vante omgivelse børnehave og vuggestue med mere.

Men det der i bund og grund gør mig ked af det er at sygehuset beordre mig senge liggende og når man er senge liggende er det ikke fordi man ligefrem har den store tid til at have 2 børn løbende rundt og hiver i en,

Jeg ved godt det kun er en periode og at den er ved at være slut nu, men det gør stadig ondt og mit hjerte "bløder" da jeg jo savner dem omkring mig..

Selvom der kommer gode råd osv. så er det stadig ikke let syns jeg. For ville jo ønske jeg havde dem her så meget jeg havde inden jeg blev gravid. men ak. det må jo bare vente, selvom det er hårdt.

Tak for dit svar - og pyha hvor må det være forfærdeligt for dig! Jamen du kan jo ikke gøre det anderledes selv om du ville - så jeg forstår dig fuldt ud.

Jeg kunne ikke helt forholde mig til, at de ikke var mere sammen med dig nu når i savner hinanden så meget - men jeg er med nu....

Håber den sidste tid kommer til, at gå godt for dig/ dine piger...

Knus qp

Eva skriver:

Enig...og jeg tænker lidt om man ville stille samme spørgsmål hvis det var en far der skrev at børnene boede hos deres mor. Kan ikke forstå hvorfor det som udgangspunkt skal være moderen har børnene boende fast...hmm...

Knus Eva.

Det er helt rigtig... man tænker tit "hvad mon der er galt med dén mor" i tilfælde af, at børnene bor hos far! Men hvis de bor hos moderen så er det jo nærmest eksklutivt hvis faderen har dem mere end hver anden weekend... Så "må han jo være en fantastisk mand"  ...

norby skriver:

Det hænger sammen sådan at Emma min datter på 2 år, kun kan bruge sin mor når jeg er i nærheden, dvs. min kæreste er ikke god nok og hendes far er slet ikke god nok, der mor mor mor mor mor og lidt mere moar..

Hun har altid været mor glad, hvilke os er dejligt. Men trods jeg har prøvet og gøre som sygehuset har bedt mig om ikke været alene med dem tage det med ro, ikke bære rundt på dem (hvilke er umuligt når de er hos mig) har nu gjort at jeg er meget tæt på min fødsel som først skal være om 8 uger.

En livmoderhals der er forkortet til det halve af hvad den burde være og en livmodermund som så småt er begyndt og åbne sig en lille bitte smule,

Og ja HVORFOR er pigerne fast hos deres far. Det er de fordi min kommune jeg boede i IKKE ville hjælpe mig med en bolig, og kunne ikke finde en bolig der var stor nok til 3 mennesker. Jeg ville ikke skille mine piger ad og deres far ville ikke slippe vores ældste datter, da det er fars pige, Ikke dermed sagt den yngste ikke os er fars pige men igen det er kun mor der dur.

Og jeg ville på INGEN måde skille de to piger ad, og havde jeg bare taget dem ville ha ha gået rettens vej og da jeg igen ikke kunne skaffe en bolig stor nok til 3 mennesker så ville han sikkert ha vundet det hele og jeg havde stået tilbage uden noget, det ville jeg ikke, så derfor tog jeg den beslutning og lade mine piger blive deres far i vante omgivelse børnehave og vuggestue med mere.

Men det der i bund og grund gør mig ked af det er at sygehuset beordre mig senge liggende og når man er senge liggende er det ikke fordi man ligefrem har den store tid til at have 2 børn løbende rundt og hiver i en,

Jeg ved godt det kun er en periode og at den er ved at være slut nu, men det gør stadig ondt og mit hjerte "bløder" da jeg jo savner dem omkring mig..

Selvom der kommer gode råd osv. så er det stadig ikke let syns jeg. For ville jo ønske jeg havde dem her så meget jeg havde inden jeg blev gravid. men ak. det må jo bare vente, selvom det er hårdt.

jeg vil meget gerne gi dig en undskyld, for det jeg har skrevet.

ikke fordi jeg ikke mente det, det var måske oz hårdt sagt, men nu kan jeg fuldt ud forstå dig og hvorfor du ikke har dine elskede døtre..  

UNDSKYLD..   nu føler jeg med dig, jeg vil nemlig aldrig for alt i verden  kunne undvære min datter...

nu må du bare holde modet oppe, og vente til den lille ny kommer, for så kan du igen holde til at ha dine to dejlige piger mere hos dig, du ved jo at din piger er i gode hænder...

held og lykke fremover...

lunde skriver:

jeg vil meget gerne gi dig en undskyld, for det jeg har skrevet.

ikke fordi jeg ikke mente det, det var måske oz hårdt sagt, men nu kan jeg fuldt ud forstå dig og hvorfor du ikke har dine elskede døtre..  

UNDSKYLD..   nu føler jeg med dig, jeg vil nemlig aldrig for alt i verden  kunne undvære min datter...

nu må du bare holde modet oppe, og vente til den lille ny kommer, for så kan du igen holde til at ha dine to dejlige piger mere hos dig, du ved jo at din piger er i gode hænder...

held og lykke fremover...

Jeg fårstår så godt hvad folk har skrevet, for det er os det mest naturlige at moren normalt tager eller har børnene med når far og mor går fra hinanden.. Så bebrejdre slet ikke nogle af jeres kommentar, men jo det kan godt lyde lidt hårdt til tider når folk siger deres mening og det bare står med ord, man kan ikke se hvordan folk tænker det når det blir skrevet..

Men når den lille er kommet til verden skal jeg os have pigerne noget oftere end det jeg har nu, os fordi nu har jeg fundet noget større, og der er bedre plads til dem, men igen nu er det vant til at være fast ved deres far så kunne for alt i verden ikke finde på bare og sige, hit med vores børn, jeg elsker mine piger mere end noget andet ingen tvivl der men igen vil ikke bare fjerne dem fra deres vante omgivelser og deres hverdag, så hellere tage dem i forlænget weekend når alt det her er overstået.

Mine børn er og vil altid være min verden, os selvom der kommer en lille ny snart. Men der er masser af kærlighed til dem alle 3, og ved os min store datter glæder sig til den lille kommer.

Men det som jeg skrev, vil hellere bare sige fint så må jeg finde løsning med faren i stedet for statsamt og ret skal blandes ind i det hele, og so fare er vi rigtig gode til at deles om vores børn, men grundet min graviditet har jeg ikke haft dem så meget og når jeg så endelig har dem og de skal hjem igen så føler jeg tom inden i, får et endnu større savn til dem, og jeg føler jeg svigter dem..

bestemt ikke nogen sjov følelse. Og nu ja, nu ved jeg ikke hvor længe jeg skal undvære dem da jeg som sagt lægger med kraftige plukkeveer, og prøver og holde det nede. SUK SUK.

FANDME GODT DER IKKE KOMMER FLERE EFTER DEN HER...