qp skriver:
Jeg ville haft formuleret det mindre anklagende... men jeg forstår heller ikke hvorfor børnene ikke er hos trådstarter noget mere.
En ting er, at man har bækkenløsning og ikke må blive belastet - men så har man vel en kæreste der kan træde til mht de mere praktiske ting eller hvordan det nu end engang hænger sammen? 
Det hænger sammen sådan at Emma min datter på 2 år, kun kan bruge sin mor når jeg er i nærheden, dvs. min kæreste er ikke god nok og hendes far er slet ikke god nok, der mor mor mor mor mor og lidt mere moar..
Hun har altid været mor glad, hvilke os er dejligt.
Men trods jeg har prøvet og gøre som sygehuset har bedt mig om ikke været alene med dem tage det med ro, ikke bære rundt på dem (hvilke er umuligt når de er hos mig) har nu gjort at jeg er meget tæt på min fødsel som først skal være om 8 uger.
En livmoderhals der er forkortet til det halve af hvad den burde være og en livmodermund som så småt er begyndt og åbne sig en lille bitte smule,
Og ja HVORFOR er pigerne fast hos deres far. Det er de fordi min kommune jeg boede i IKKE ville hjælpe mig med en bolig, og kunne ikke finde en bolig der var stor nok til 3 mennesker. Jeg ville ikke skille mine piger ad og deres far ville ikke slippe vores ældste datter, da det er fars pige, Ikke dermed sagt den yngste ikke os er fars pige men igen det er kun mor der dur.
Og jeg ville på INGEN måde skille de to piger ad, og havde jeg bare taget dem ville ha ha gået rettens vej og da jeg igen ikke kunne skaffe en bolig stor nok til 3 mennesker så ville han sikkert ha vundet det hele og jeg havde stået tilbage uden noget, det ville jeg ikke, så derfor tog jeg den beslutning og lade mine piger blive deres far i vante omgivelse børnehave og vuggestue med mere.
Men det der i bund og grund gør mig ked af det er at sygehuset beordre mig senge liggende og når man er senge liggende er det ikke fordi man ligefrem har den store tid til at have 2 børn løbende rundt og hiver i en,
Jeg ved godt det kun er en periode og at den er ved at være slut nu, men det gør stadig ondt og mit hjerte "bløder" da jeg jo savner dem omkring mig..
Selvom der kommer gode råd osv. så er det stadig ikke let syns jeg. For ville jo ønske jeg havde dem her så meget jeg havde inden jeg blev gravid. men ak. det må jo bare vente, selvom det er hårdt.