Anonym skriver:
At du bedømmer dig selv som dårlig mor er jo ikke problemet i dette tilfælde.
Nej du skulle tænke dig om inden du spredte dine ben!
Beskyttelse kan fejle ja! Men de har ikke beskyttet sig og det ikke et par teenagere der er tale om her.
Jeg holder fast i min holdning. Vi taler om et par som har børn sammen i forvejen og som ved hvad konsekvensen er. Du kan ikke bare hoppe af i Roskilde og tro at det var ende stationen!
Kvinden ønsker barnet og hvorfor skal en mand bestemme hvad hun vil? Vil han opgive deres familie og forhold pga en graviditet? Jamen så må hun træffe sit valg udefra det.
Og holder stadig fast på at jeg havde beholdt barnet hvis det var mig. Og det kan stadigvæk ende i en abort lige meget hvor meget vi skriver. Vi ved jo ikke om fosters fejler noget.
Skæbnen vælger dig ikke for sjov skyld...
Skæbnen, alligevel? Hvis vi endelig skal ud i den slags overtro, så kan skæbnen da lige så vel have valgt, at denne graviditet er opstået i et land og i en tid, hvor aborten er fri - så det dermed var forudbestemt, at den pågældende kvinde skulle igennem en abort.
Skæbnen har måske også valgt, og ikke for sjov, at nogle mennesker ikke kan få opfyldt deres ønske om at få børn? Bør man så affinde sig med det og undlade at gå i fertilitetsbehandling? Eller er det kun i nogle situationer, man skal lade skæbnen råde?
At tage ansvar på sig er ikke altid at vælge med hjertet. At tage konsekvensen af en uplanlagt graviditet kan også være at få en abort - det er da i høj grad også en konsekvens. Det kan endda være den modne, voksne beslutning, når man nu engang har handlet uansvarligt og undladt at beskytte sig - hvor det i nogle tilfælde vil være uansvarligt og umodent at “lade skæbnen råde” og få et barn.
Det er ikke sort/hvidt, og ingen af de to mulige udfald - abort eller barn - er i sig selv mere rigtigt, ansvarligt eller modent end alternativet.
Anmeld
Citér
