Jeg har fortrudt

Anonym skriver:

Bliver sku helt ked af det på din kærestes vej.

Så, du vil have han arbejder mindre, ikke spiller så meget computer. Har du ikke vidst de ting fra starten af? 

5 år. Jeg ville aldrig ændre på min kærestes vaner. Selvfølgelig vil hans prioritering af spil osv. Sænke sig når barnet kommer. If you can't beat them, join them.

Min veninde var træt af hun aldrig så hendes mand, så hun begyndte at spille med ham. De hyggede sig, da børnene kom, så skruede de begge ned.

Tror det nok i virkeligheden drejer sig om, at det ikke er dit perfekte billede af en drømmefamilie. Et hus, der ikke fungere, en kæreste der ikke er som du vil have. 

Da min kæreste og jeg fandt sammen, skete alting lidt pludselig. Hans mor døde og han skulle flytte. Vi havde været sammen i 3 måneder. Lidt mere uofficielt. Det første halve år, kæmpede jeg med følelsen af at det måske ikke var det bedste. Jeg var presset fordi jeg ikke havde et haft et valg om at flytte sammen.  5 år senere, kunne jeg ikke forestille mig en verden uden ham. Vi købte hus efter 6 måneder og har boet i det hus siden. Et gammelt 70erhus. Men det er vores til vores kommende familie. Vi har da flere gange tænkt, det her er nok ikke her vi afslutter vores familie. Men det er vores.

 

Jeg ønsker dig held og lykke og håber i finder en løsning. 

Øhm. Nu spørger jeg måske dumt. Men hvor læser du noget om computer osv. det er huset hun er utilfreds med 

Hvad er der galt med huset? Sådan helt kort og kontant vil jeg råde dig til liiige og stoppe op inden du træffer en livsomvæltende beslutning. Vent til du har født og giv det en chance. 

Det blot et råd, det er i sidste ende din beslutning 

Jeg forstår ikke helt, du vil ikke længere bo i huset (har måske aldrig rigtig villet det, mentorers du ville) og din kæreste er kun gået med til st kæbe det for din skyld. Alligevel er han ikke med på at sælge det.

Jeg kan godt forstå præmissen om, at når I nsæten lige har købt huset så virker det skørt/vildt at sælge det igen, men hvis ingen af jer er/var vilde med tanken om et hus, så kunne det måske være en måde at komme videre sammen - ved at sælge huset.

AnoMor skriver:

Øhm. Nu spørger jeg måske dumt. Men hvor læser du noget om computer osv. det er huset hun er utilfreds med 

Læste det på min mave . Der var flere ting hun var utilfreds med

Anonym skriver:

Læste det på min mave . Der var flere ting hun var utilfreds med

Okay. Måske du skal golde min-mave og baby.dk adskilt. Det er ikk alle herinde der har brugere begge steder. 

Er det huset eller den by i er flyttet til der gør dig ulykkelig? Er du ensom i byen? 
Hvor længe har du boet i huset og hvor længe har du haft en depression, er denne depression blevet stillet af nogle fagfolk eller er det noget du tænker at du er? Og er du i behandling? 
jeg synes disse spørgsmål er relevante før du kan få er ordentligt svar. 

Tag en dyb indånding, giv det et halv års tid og så se om du stadig har det på samme måde.

Synes du skal overveje at tale med en professionel i mellemtiden, det er der ingen skam i

IenFart skriver:

Du skriver i din lange tekst ikke noget om hvad problemerne egentlig er med det hus. Jeg synes det virker meget voldsomt at ville gå fra en kæreste man elsker og gøre sit barn til et skilsmissebarn allerede inden fødsel på baggrund af et hus.

Nu har jeg i sagens natur aldrig været gravid, men det er da mit indtryk at hormonerne under og efter graviditeten kan påvirke på mange både positive og negative måder. På den baggrund virker det også drastisk at skride fra det hele på nuværende tidspunkt.

Medmindre man har virkelig mange penge er det vel også de færreste forundt at finde det perfekte hus.

Jeg tænker meget det samme.

TS du må da være i en dyb dyb krise hvor du slet ikke tænker klart? Det kan jo ikke være rigtigt, at du er klar til at miste en mand du elsker og gøre din ufødte datter til skilsmissebarn pga. et hus? 
Det er godt at høre at du har søgt og modtager professionel hjælp. Det har du brug for. 
kram

Kære du!

Jeg kan se at du også har skrevet på min-mave omkring din problemstilling. Sommetider kan vi overtænke og ønske alverdens svar på sagerne, men jeg tror du gør dig selv endnu mere forvirret ved at oprette tråde om det og hører alle andres meninger. 

Hvad med at give slip på det for nu og ikke søge et svar? Kan det være OK at du for en stund er i det uvisse? Ofte når vi giver slip og ikke forvirrer vores tanker, så kommer svarene af sig selv. Når vi finder roen og finder lidt hjem - så vil du pludselig vide hvad der er rigtigt for dig.

Du har selv svaret inde i dig. Det lyder til at huset måske i virkeligheden er et symptom eller symbol på noget helt andet som du er utilfreds med. Måske dyk ned i dig selv og vær nysgerrig (ikke dømmende) på hvad det egentlig er din krop prøver at fortælle dig nu? 

Alt det bedste  

Jeg tror ikk ts har fået de svar hun ønsker her. Eller på min mave. Ellers havde hun svaret på de spørgsmål der stilles tænker jeg.

God bedring til TS.