Min kone vil ikke gøre noget ud af sig selv mere.

Mor11 skriver:

jeg forstår godt at indlægget kan virke objektificerende.. men.. Han skriver jo selv at han synes det lyder usselt og egoistisk. Så jeg tror bestemt ikke at manden her generelt er undertrykkende i sit kvindesyn. Han er også ok med lange bryster, løs hud osv som følge af alder og graviditeter.. Som jeg læser det, er det overvægten der tænder ham af..  og den er ikke kommet som følge af graviditet. 

hvad man tænder på, og tænder af på, kan man ikke styre. Manden her vil gerne have et sexliv med sin dejlige kone, men pt er det svært fordi han har svært ved at tænde på sin kones nuværende overvægtige krop. Det synes jeg egentlig er et helt fair problem, som kvinder ligeså vel kan støde ind i, hvis manden bare lader ølvommen vokse. Det er et farligt emne!! Men det er reelt nok. 

men hvad gør man? Hvis partneren er tilfreds kan man man ikke gøre noget. Så må man affinde sig med det, hvis man kan. Hvis partneren selv føler det er et problem, kan man hjælpe og støtte op om et vægttab.

ts kone virker dog ikke til at have lysten til at ændre noget. Og så må ts afgøre med sig selv, hvordan fremtiden så kan/skal se ud. 

 

 

fartil2banditter skriver:

Hej,

jeg vil høre ad, om I kan hjælpe mig lidt. Har nu været sammen med min dejlige kone i knap 10+ år, vi har 2 dejlige børn og jeg synes egentlig, vi har det meget godt.

Der er dog noget, der er begyndt at fylde lidt for mig og som jeg derfor har bragt op i hjemmet flere gange med min kone.

Hun vil ikke længere gøre noget ud af sig selv (det vil sige i flere år nu). Og der er der sikkert mange, der tænker, at det måske er forventligt før, under og efter fødsel. Det kan jeg til dels være enig i.

Nu synes jeg bare, at det er begyndt at blive lidt for meget.

Jeg føler ærlig talt, at jeg lyder som en forholdsvis klam og utrolig egoistisk mand, når jeg skriver de her ting, men den fysiske tiltrækning er altså bare vigtig. Og jeg har altid selv gået op i mit udseende og særligt mit helbred.

Jeg forventer ikke, hun står med et vaskebræt og en fedtprocent lavere end hos de oksekødspakker, man kan få i supermarkedet, men jeg ønsker dog alligevel, at man træner, spiser nogenlunde sundt og ikke bare bliver større og større... 

Vi har haft snakken derhjemme adskillige gange, men hver gang ender det med, at hun bliver ked af det, jeg får dårlig samvittighed over at lyde så egoistisk og så gør vi ikke mere ved det.

Hvad skal jeg gøre? Vi er derude nu, hvor jeg tænker meget over det, når vi har sex og jeg derfor virkelig skal koncentrere mig for at holde min "gejst" oppe...

Og sex i et forhold ER vigtigt... det er en af grundelementerne (ja, det siger jeg stadigvæk efter så mange år sammen). Så det fylder jo naturligvis meget for mig..

Jeg er så langt ude, at jeg er begyndt at tænde på nogle af de kvindelige kollegaer, jeg har. Har ellers aldrig vist interesse for andre i hele vores forhold.. Og det har jeg det skidt med..

Et åbent forhold er ikke en mulighed, da jeg simpelthen ikke vil være sammen med andre.

Hun siger, at hun aldrig har trænet tidligere og hvorfor skulle hun starte nu. Det er også rigtigt nok, men da vi var yngre, så var vi bare noget mere aktive og kroppen var bare - vi bliver jo ældre - lidt anderledes skruet sammen...

 

Hvad synes I? Jeg søger gode råd..

først vil jeg ros dig for at du gør alt for at hun nogenlunde kommer tilbage til den kvinde du forelsket dig i, ved både fortælle hende det flere gange og at du er med i daglig dagens pligter. Så hun kan få tid til sig selv. 

dernæst hvis hun ikke trænet før og heller ikke gør det nu. Så det jo tydeligt at træning ikke interesser hende. Men at du kærligt fortæller hende at i kan gå tur sammen og eller du har børnene og hun går tur eller svømning. Et eller andet aktivt som gør at hun kan tabe sig. Og uanset hvem der laver mad så i enig i at det skal være sundt mad. Så i igennem kost og aktiv i løbet af dagen kan tabe sig. Hvis ikke der sker ændring i løbet af et halv til et år. Ja så må i gå til hver til sit. I mellem den periode stå på så må du prøve frem over når i har sex at forstille dig hvordan hun var før. Og prøv at holde dig fra at tænke/tænde på dine kollegaer. Hvis det kan lykkedes dig med at holde tanker og at tænde på kollegaer så kan du se hvordan det kommer til at gå i det halve til et år med din kone, om du gør noget ved det eller ej. Men hvis du har svært ved det og næste gang du ser dine kollegaer og begynder at tænke og tænde på dem. Så synes jeg at så samme dag siger du til din kone hvor vigtig at i begge gør noget ud af jer selv og hvor vigtig at være tiltrukket af hinanden til hverdage og når i har sex. Og at du elsker hende vildt højt og derfor har du bringer  den her emne op flere gang efterhånden. Jeg vil ha du også taber dig ligesom du vil ha jeg skal være veltrænet, for er begyndt at miste lidt lysten når vi har sex og er begyndt at tænde på mine kollager. Jeg elsker dig og derfor er jeg ærlig. Så intet gør du noget ved det, ellers må vi desværre skilles. For vil ikke leve med en jeg elsker højt og samtidig tænde på andre. 

Så kære ts du har ikke andet vej end det her. For så heller skilles end at gå rundt og tænde på andre når du er gift. Og man kan ikke leve med en uden at have sex og eller har sex med en man ikke tænder på. Det vil ende galt så heller skilles end at det ender ud i utroskab. Hvis det er hun ikke vil gør noget ved det. Så heller skilles end utroskab. Jeg håber hun kommer til at forstår vigtigheden og alvoren i det her.

fartil2banditter skriver:

TUSINDE TAK for dit input Synes efterhånden jeg kommer til at fremstå som et monster, fordi jeg ønsker at hun går op i sit udseende.

Jeg tager dine fif til mig. Ros og "skulderklap" kan man ikke gå ned på. Tak

Det skal derudover også siges, at hun selv siger, at hun ikke ønsker, jeg skal tage på (jeg er rigtig god form og har været det i alle de år, vi har kendt hinanden)

Så er dit ønske jo også kun fair. 
Generelt mener jeg at det er vigtigt at man holder sig i form og gør noget ud af sig selv for sin partner, for det er så vigtigt for forholdet. 
at lade sig selv stå til og endda nægte at gøre noget når ens partner kommer og fortæller det ikke ser for godt ud, er egoistisk og tarveligt. 

fartil2banditter skriver:

Det er jeg da ked af.
Ja, vi har 2 små børn. Min krop bliver også kommenteret, når hun mener, jeg har taget lidt på (og så reagerer jeg).

Jeg tror, du glemmer, at de 2 børn også er mine børn. Jeg putter også. Jeg bringer og henter også. Jeg vasker også tøj.

Så fordi vi har fået små børn, så skal forholdet glemmes og fokus kun være på børnene? Jeg garanterer dig for, at vores børn ikke bliver glemt.

Ingen har sagt, at hun skal gøre det, når børnene er blevet puttet. Har endda skrevet, at jeg gerne passer børnene eller gør andet, så hun kan træne. 

Vi er dog igen forskellige - du har dine præferencer, jeg har mine. Og vi er heldigvis ikke i forhold med hinanden. For så kan vi være ligeglade. Men det er min kone og jeg. Altså i forhold med hinanden. Så vi skal/bør ikke være ligeglade.

Men hun har ikke LYST til, at træne!? Det er da der den helt store forskel er! Lad hende elske sig selv for den hun er. Og ja, jeg regnede også med du puttede børn - det er jo et fælles projekt!  Men hvis hun gerne vil slappe af og ikke træne når der er ro, så skal du da respektere det! Jeg synes også det er vanvittig frustrerende, at min mand ryger - men det er da hans eget valg? Et forhold handler vel ikke om ens ego ift. hvad jeg gerne vil have af min mand, men at vi respektere hinanden og elsker hinanden, trods ekstra kg? Trods smøger? Jeg mener helt oprigtigt det er dig der er helt forkert på den og bør overveje, om du VIRKELIG elsker din kone? For hvis hendes krop gør så stor en forskel for dig….. så synes jeg godtnok jeres kærlighed er overfladisk. 
min mand og jeg elsker hinanden - for dem vi er - jeg så sgu da 100gange mere sprød ud for 20 år siden da vi mødtes - og også ham!! Men det er jo en del af livet? Hvis du gerne vil leve med trænet kone, og det er det som du vægter højest fordi du heller ikke vil have sex med den krop du er gift med nu, så skal du jo finde dig en ny livspartner som kan opfylde lige præcis de krav du har til en kvinde. Og der er sagt i venlig tone - men det du gør er ikke fair for din kone. Og jo heller ikke dig selv  du ønsker noget andet. 

fartil2banditter skriver:

Frastødt? Kvindeundertrykkende? Ydmygende?

Hvis jeg fortalte dig, at hun synes, jeg skal være veltrænet, undertrykker hun så mig? Det synes hun. Jeg synes ikke, det er undertrykkende, ej heller ydmygende.

Min kone har nogle præferencer - det vil jeg - så længe jeg lever - gerne leve op til. Fordi hun er min kone, jeg elsker hende og jeg ikke bare lader stå til eller er ligeglad.

Sørgelig kommentar, det må jeg være ærlig at sige.

Men vi er forskellige, du og jeg. Og det skal der være plads til.

Ja! Det er da i den grad også undertrykkende for dig, hvis hun stiller de samme krav. Og særligt med tanke på hun ikke selv gider træne. 
I skal da lade hinanden være! Det lyder virkelig usundt jeres forhold. Ikke kun på kost og sundhed - men på psyke. Prøv og sænk baren lidt og nyd livet. 

Nu har jeg siddet og funderet over om - og i så fald hvad - jeg skulle svare i denne "debat".

For på den ene side, så kan jeg virkelig godt forstå dig, at det er svært for dig at blive ved med at tænde på dine kone, når hun har lagt sig ud og ikke har lyst til at gøre noget ved det, men samtidig er det jo fair nok at hun ikke vil - både fordi hun (så vidt jeg forstår på dit skriv?) ikke selv føler at det er et problem og stadig selv føler sig attraktiv, samt at hun ikke har lyst til at træne eller synes at det er fedt at gøre. 

Dog synes jeg at jeg har et behov for at nævne, at jeg synes det er lidt underligt hvor mange "du burde allerede gøre de ting" beskeder du har fået, når du skriver at du har overtaget nogle pligter for at give hende tid til at træne. For jeg kan ingen steder se at du skriver at din kone laver alt det huslige og alt med børnene og at du forbarmer dig over hende og "hjælper til" med disse sure pligter, for at hun kan få tid til at gøre dig glad. Jeg kan på sin vis godt forstå den sidste del, med at det er noget hun skal gøre, for at gøre dig glad - for jo, det er det jo - men at så mange ser det som selvfølge at du ikke hjælper til derhjemme udover de gange du mener hun skal træne, finder jeg faktisk en smule bekymrende. Det burde jo ses som en selvfølge at i udfører de hjemlige pligter i fællesskab og at du overtager yderlige af disse pligter.

Nå, men tilbage til emnet. Jeg er også blevet lidt fed, men det kom som følge af en depression hvor jeg knapt nok kunne stå ud af sengen og tog 30 kilo på i løbet af 4 måneder og samtidig gør medicinen det svært for mig at tabe mig med kostændring alene. Jeg er "heldigvis" en kurvet kvinde i forvejen, så min fed-hed er ikke så åbenlys som den kunne være, da store babser og brede hofter gør det nemt at "skjule" de ekstra kilo, så længe jeg har tøj på. Det betyder dog også, at det nærmest kun er min mand som ser hvor tyk jeg reelt er.
Det er 2 år siden at jeg blev sygemeldt, begyndte på medicin og kom ud af sengen, og jo, der er da også røget et par kilo eller 3 af igen, men jeg er stadig meget tykkere end jeg var, da jeg mødte min mand i starten af 20'erne. Jeg træner 2 gange om ugen, som en del af mit forløb for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fordi det er videnskabeligt bevist, at de endorfiner der udløses under træning er med til at forbedre depression - men hold da helt ferie hvor jeg (had er et stærkt ord) ikke kan lide at træne. Altså styrketræning er fint nok, men alt det træning der sådan rigtig gør noget, for at man kan smide nogle kilo er da bare dødens pølse. Det er kedeligt, langtrukket og bare slet ikke min kop te. Og uanset hvor meget min totalt overdrevent optimistiske personlige træner prøver at få mig til at tro at det er sjovt og at jeg godt kan lide det, så er jeg stadig bare virkelig ugidelig med det. Og så får man jo sådan lidt ondt af sig selv, fordi man skal noget man ikke kan lide, og så æder man lige en pose slik for at få det der sukker-kick og så han man jo faktisk allerede indtaget flere kalorier end man har forbrændt.

Så jeg tror at det jeg prøver at sige med min lange og forvirrende historie er, at det kun bliver værre af at "tvinge" hende til at træne. Specielt fordi hun ikke selv føler at hun har brug for at tabe sig.
Det er dobbeltmoralsk og hyklerisk at hun synes at du skal være fit, men ikke selv vil gøre det samme for dig - ja, men forskellen ligger for mig i at det virker til at du godt kan lide at træne og også selv foretrækker at være fit, hvorimod hun føler sig tilpas med de ekstra kilo.

Så mine endelige konklusion er vist bare at sådan er livet sgu bare. I er ikke enige. Det er hendes krop og du kan ikke træne den for hende. Ingen af jer er et monster, eller forkert på den. Ingen af jer har ret og den anden skal bare makke ret. Det er bare en øv situation. Du må enten prøve at lære at acceptere hendes ekstra kilo eller lade jer skille over det.

Og så vil jeg lige nævne at jeg er så utrolig heldig at fysisk tiltrækning betyder meget lidt for mig. Køn, seksualitet, udseende, vægt, højde og alt muligt andet kan være fuldkommen lige meget - jeg tænder på personlighed og handlinger. Jeg synes at det er super sexet når min mand leger te-selskab med vores datter eller laver mad fordi jeg har hovedpine. Jeg tænder på at han bruger et øjeblik på at hjælpe en ældre dame der har svært ved selv-scan i føtex. Og jeg finder ham nærmest uimodståelig, når han gør disse ting og stadig gør det klart for mig at han også synes at jeg er sexet og fræk - ikke på grund af min krop, men fordi han tænder på MIG og alt hvad jeg er.

ChesireKitty skriver:

Nu har jeg siddet og funderet over om - og i så fald hvad - jeg skulle svare i denne "debat".

For på den ene side, så kan jeg virkelig godt forstå dig, at det er svært for dig at blive ved med at tænde på dine kone, når hun har lagt sig ud og ikke har lyst til at gøre noget ved det, men samtidig er det jo fair nok at hun ikke vil - både fordi hun (så vidt jeg forstår på dit skriv?) ikke selv føler at det er et problem og stadig selv føler sig attraktiv, samt at hun ikke har lyst til at træne eller synes at det er fedt at gøre. 

Dog synes jeg at jeg har et behov for at nævne, at jeg synes det er lidt underligt hvor mange "du burde allerede gøre de ting" beskeder du har fået, når du skriver at du har overtaget nogle pligter for at give hende tid til at træne. For jeg kan ingen steder se at du skriver at din kone laver alt det huslige og alt med børnene og at du forbarmer dig over hende og "hjælper til" med disse sure pligter, for at hun kan få tid til at gøre dig glad. Jeg kan på sin vis godt forstå den sidste del, med at det er noget hun skal gøre, for at gøre dig glad - for jo, det er det jo - men at så mange ser det som selvfølge at du ikke hjælper til derhjemme udover de gange du mener hun skal træne, finder jeg faktisk en smule bekymrende. Det burde jo ses som en selvfølge at i udfører de hjemlige pligter i fællesskab og at du overtager yderlige af disse pligter.

Nå, men tilbage til emnet. Jeg er også blevet lidt fed, men det kom som følge af en depression hvor jeg knapt nok kunne stå ud af sengen og tog 30 kilo på i løbet af 4 måneder og samtidig gør medicinen det svært for mig at tabe mig med kostændring alene. Jeg er "heldigvis" en kurvet kvinde i forvejen, så min fed-hed er ikke så åbenlys som den kunne være, da store babser og brede hofter gør det nemt at "skjule" de ekstra kilo, så længe jeg har tøj på. Det betyder dog også, at det nærmest kun er min mand som ser hvor tyk jeg reelt er.
Det er 2 år siden at jeg blev sygemeldt, begyndte på medicin og kom ud af sengen, og jo, der er da også røget et par kilo eller 3 af igen, men jeg er stadig meget tykkere end jeg var, da jeg mødte min mand i starten af 20'erne. Jeg træner 2 gange om ugen, som en del af mit forløb for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fordi det er videnskabeligt bevist, at de endorfiner der udløses under træning er med til at forbedre depression - men hold da helt ferie hvor jeg (had er et stærkt ord) ikke kan lide at træne. Altså styrketræning er fint nok, men alt det træning der sådan rigtig gør noget, for at man kan smide nogle kilo er da bare dødens pølse. Det er kedeligt, langtrukket og bare slet ikke min kop te. Og uanset hvor meget min totalt overdrevent optimistiske personlige træner prøver at få mig til at tro at det er sjovt og at jeg godt kan lide det, så er jeg stadig bare virkelig ugidelig med det. Og så får man jo sådan lidt ondt af sig selv, fordi man skal noget man ikke kan lide, og så æder man lige en pose slik for at få det der sukker-kick og så han man jo faktisk allerede indtaget flere kalorier end man har forbrændt.

Så jeg tror at det jeg prøver at sige med min lange og forvirrende historie er, at det kun bliver værre af at "tvinge" hende til at træne. Specielt fordi hun ikke selv føler at hun har brug for at tabe sig.
Det er dobbeltmoralsk og hyklerisk at hun synes at du skal være fit, men ikke selv vil gøre det samme for dig - ja, men forskellen ligger for mig i at det virker til at du godt kan lide at træne og også selv foretrækker at være fit, hvorimod hun føler sig tilpas med de ekstra kilo.

Så mine endelige konklusion er vist bare at sådan er livet sgu bare. I er ikke enige. Det er hendes krop og du kan ikke træne den for hende. Ingen af jer er et monster, eller forkert på den. Ingen af jer har ret og den anden skal bare makke ret. Det er bare en øv situation. Du må enten prøve at lære at acceptere hendes ekstra kilo eller lade jer skille over det.

Og så vil jeg lige nævne at jeg er så utrolig heldig at fysisk tiltrækning betyder meget lidt for mig. Køn, seksualitet, udseende, vægt, højde og alt muligt andet kan være fuldkommen lige meget - jeg tænder på personlighed og handlinger. Jeg synes at det er super sexet når min mand leger te-selskab med vores datter eller laver mad fordi jeg har hovedpine. Jeg tænder på at han bruger et øjeblik på at hjælpe en ældre dame der har svært ved selv-scan i føtex. Og jeg finder ham nærmest uimodståelig, når han gør disse ting og stadig gør det klart for mig at han også synes at jeg er sexet og fræk - ikke på grund af min krop, men fordi han tænder på MIG og alt hvad jeg er.

Fantastisk skriv!! 
kæmpe kram til dig og god bedring

ChesireKitty skriver:

Nu har jeg siddet og funderet over om - og i så fald hvad - jeg skulle svare i denne "debat".

For på den ene side, så kan jeg virkelig godt forstå dig, at det er svært for dig at blive ved med at tænde på dine kone, når hun har lagt sig ud og ikke har lyst til at gøre noget ved det, men samtidig er det jo fair nok at hun ikke vil - både fordi hun (så vidt jeg forstår på dit skriv?) ikke selv føler at det er et problem og stadig selv føler sig attraktiv, samt at hun ikke har lyst til at træne eller synes at det er fedt at gøre. 

Dog synes jeg at jeg har et behov for at nævne, at jeg synes det er lidt underligt hvor mange "du burde allerede gøre de ting" beskeder du har fået, når du skriver at du har overtaget nogle pligter for at give hende tid til at træne. For jeg kan ingen steder se at du skriver at din kone laver alt det huslige og alt med børnene og at du forbarmer dig over hende og "hjælper til" med disse sure pligter, for at hun kan få tid til at gøre dig glad. Jeg kan på sin vis godt forstå den sidste del, med at det er noget hun skal gøre, for at gøre dig glad - for jo, det er det jo - men at så mange ser det som selvfølge at du ikke hjælper til derhjemme udover de gange du mener hun skal træne, finder jeg faktisk en smule bekymrende. Det burde jo ses som en selvfølge at i udfører de hjemlige pligter i fællesskab og at du overtager yderlige af disse pligter.

Nå, men tilbage til emnet. Jeg er også blevet lidt fed, men det kom som følge af en depression hvor jeg knapt nok kunne stå ud af sengen og tog 30 kilo på i løbet af 4 måneder og samtidig gør medicinen det svært for mig at tabe mig med kostændring alene. Jeg er "heldigvis" en kurvet kvinde i forvejen, så min fed-hed er ikke så åbenlys som den kunne være, da store babser og brede hofter gør det nemt at "skjule" de ekstra kilo, så længe jeg har tøj på. Det betyder dog også, at det nærmest kun er min mand som ser hvor tyk jeg reelt er.
Det er 2 år siden at jeg blev sygemeldt, begyndte på medicin og kom ud af sengen, og jo, der er da også røget et par kilo eller 3 af igen, men jeg er stadig meget tykkere end jeg var, da jeg mødte min mand i starten af 20'erne. Jeg træner 2 gange om ugen, som en del af mit forløb for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fordi det er videnskabeligt bevist, at de endorfiner der udløses under træning er med til at forbedre depression - men hold da helt ferie hvor jeg (had er et stærkt ord) ikke kan lide at træne. Altså styrketræning er fint nok, men alt det træning der sådan rigtig gør noget, for at man kan smide nogle kilo er da bare dødens pølse. Det er kedeligt, langtrukket og bare slet ikke min kop te. Og uanset hvor meget min totalt overdrevent optimistiske personlige træner prøver at få mig til at tro at det er sjovt og at jeg godt kan lide det, så er jeg stadig bare virkelig ugidelig med det. Og så får man jo sådan lidt ondt af sig selv, fordi man skal noget man ikke kan lide, og så æder man lige en pose slik for at få det der sukker-kick og så han man jo faktisk allerede indtaget flere kalorier end man har forbrændt.

Så jeg tror at det jeg prøver at sige med min lange og forvirrende historie er, at det kun bliver værre af at "tvinge" hende til at træne. Specielt fordi hun ikke selv føler at hun har brug for at tabe sig.
Det er dobbeltmoralsk og hyklerisk at hun synes at du skal være fit, men ikke selv vil gøre det samme for dig - ja, men forskellen ligger for mig i at det virker til at du godt kan lide at træne og også selv foretrækker at være fit, hvorimod hun føler sig tilpas med de ekstra kilo.

Så mine endelige konklusion er vist bare at sådan er livet sgu bare. I er ikke enige. Det er hendes krop og du kan ikke træne den for hende. Ingen af jer er et monster, eller forkert på den. Ingen af jer har ret og den anden skal bare makke ret. Det er bare en øv situation. Du må enten prøve at lære at acceptere hendes ekstra kilo eller lade jer skille over det.

Og så vil jeg lige nævne at jeg er så utrolig heldig at fysisk tiltrækning betyder meget lidt for mig. Køn, seksualitet, udseende, vægt, højde og alt muligt andet kan være fuldkommen lige meget - jeg tænder på personlighed og handlinger. Jeg synes at det er super sexet når min mand leger te-selskab med vores datter eller laver mad fordi jeg har hovedpine. Jeg tænder på at han bruger et øjeblik på at hjælpe en ældre dame der har svært ved selv-scan i føtex. Og jeg finder ham nærmest uimodståelig, når han gør disse ting og stadig gør det klart for mig at han også synes at jeg er sexet og fræk - ikke på grund af min krop, men fordi han tænder på MIG og alt hvad jeg er.

BOM! Der ramte du virkelig hovedet på sømmet ! Fantastisk godt formuleret.

Det er en svær situation for på den ene side, er det da dobbeltmoralsk, at hun vil have, at du holder dig fit, men ikke selv vil gøre en indsats, men på den anden side kan man heller ikke kræve af hende, at hun skal træne, når hun ikke vil og aldrig har villet det.

Jeg ville holde snakken til at omhandle en bekymring for hendes sundhed og fortælle, at du ønsker, at I begge kan være der for børnene mange år frem, og derfor ønsker, at I holder jer sunde både for at holde livsstilssygdomme væk og også mindske risikoen for at dø for tidligt. Et fokus på at hun på hendes udseende og, at hun er mindre attraktiv, tror jeg ikke motiverer ret mange.

Hvis hun fortsat intet vil gøre, og du i det lange løb ikke kan leve med det, så må I jo nok forberede jer på at skulle splitte familien og finde partnere med samme ønsker som jer selv. Det er vigtigt, at man er nogenlunde på samme spor med de ting, der er vigtige for en i livet.

Du er begyndt at bemærke andre, der er mere attraktive for dig (uden at handle på det), og måske er din kone begyndt at bemærke de fyre, der ikke ser ud til at have noget problem med hendes krop, så kigger I allerede ud af forholdet, selv om I ikke handler på det, så bliver det med tiden bare sværere at løse problemerne i forholdet.

fartil2banditter skriver:

Tak for input!
Jeg er enig med dig i det meste, men "videre" er ikke en mulighed, jeg ser for mig lige nu.

Jeg ved dog også, at hvis det fortsætter på denne måde, så vil det unægteligt gå ud over vores sexliv og så er det måske mere dét, jeg skal ofre og så blot acceptere, at vi har det godt som én familie.

Det lyder også bare så nemt når rådet er at komme "videre" for selvfølgelig er det ikke bare lige noget man gør, og du elsker garanteret din kone for sååå mange egenskaber hun besidder , samt at i slf har en familie sammen , så er helt med på at "videre" ikke baaaare lige noget man gør

Men forstå mig ret, man skal hellere ikke ( i min verden ) nøjes . At være tiltrukket af hinanden og have lyst til hinanden, også i soveværelset. Er bare en vigtigt del af, at have et sundt og velfungerende par forhold , det er så farligt hvis man når et punkt hvor man bare er forældre og roomies . Det der ingen der er tjent med , hverken dig eller din kone .

Men som andre også skriver , hvis hun aldrig har gidet at træne så skal du ikke forvente det bliver det nye sort for hende ,uanset for mange gode argumenter du kommer med

Men træning behøver heldigvis heller ikke være vejen frem for en sund vægt . Og Halleluja for det

Jeg kan faktisk komme med et lille eksempel på nogen lign fra mit eget forhold .

Jeg er og bliver en kæmpe stor hoodie og leggins kinda girl . Jeg kunne sågar gå ned af kirkegulvet i den mondering så det er mit primære look så at sige . 

Men min kæreste synes faktisk det kan blive lidt trættende for øjet at jeg ofte går i de samme trøjer som ham , og det italesatte han meget diplomatisk en dag vi være ude og køre . Han manglede lidt at se den feminine side, fra tid til anden , for det boostede også lidt til hans egen mandlighed for some reason .

Og min første reaktion var egentlig lidt negativ. * Du burde elske mig som jeg er * agtigt attitude . Hvis ikke du kan li hvad du ser så må du jo finde dig en rigtigt kvinde . Total nederen respons fra min side . Men jeg tykkede lidt på den . Og synes faktisk det var helt fair , for jeg ville jo også ytre mig hvis det var omvendt . Og fra tid til anden gør det ikke noget , at man laver små justeringer for hinanden, uden at det skal være vildt og farligt . Og jeg ville da meget gerne bevare  de vilde blikket i min kæreste øjne når han ser mig på , og det er jeg selv medansvarlig for , forsætter