Vil du giftes?

Jeg har aldrig haft en drøm om bryllup, og ønskede ikke at blive gift. Aftalen var, at den dag vi kunne tage til påskeøerne på bryllupsrejse så ville jeg sige ja.

Men nogen gange spiller livet en et pus, og da vi skulle lave vores datters gravsten og min kæreste sagde, at der skulle efternavn på for så var hun en del af familien, så stod jeg med en tom følelse og gjorde to ting jeg ikke havde troet jeh skulle: jeg blev gift og jeg skiftede efternavn.

Ville gerne have været gift d.29.2. Måske som et forsøg på at vise, at det ikke betød noget, men sådan gik det så heller ikke. 

Vi blev gift på rådhuset og jeg blev kørt frem og tilbage med mine to børn i christiniacyklen  kjolen havde kostet 200 kroner, og festen var tag selv bord med madrasser på gulvet og det var så fantastisk - jeg blev totalt nyforelsket og overvejer om vi ikke kunne blive gift igen

Jeg vil gerne.

men det er en trang der først har ramt mig indenfor de sidste 2år. Jeg er blevet afklaret med at jeg ikke skal have flere børn (har ikke været sammen med børnenes far i mange år) men jeg vil gerne føle/skabe det der “ekstra” samhørighed men den mand jeg skal blive gammel med. Det ultimative der kan connecte 2 mennesker er at få børn sammen, synes jeg, men når det nu er et lukket kapitel, Så vil jeg gerne giftes.

jeg har dog ingen ønsker om kirke og stor familiefest med sange og taler. Hvis det kun stod til mig, skulle vi vies i naturen. På en strand et varmt sted måske. Kun med børnene som vidner. Eller kun os selv. Det er kærlighedserklæringen til hinanden og det intime øjeblik hvor man giver sit ja, der er vigtigt for mig. Ikke opmærksomhed eller at vise vores kærlighed til andre mm. 

pt ser jeg en mand som har været gift 2 gange før. Med kirke og stor fest begge gange. Det er rimelig træls. Men jeg håber, hvis vi holder ved, at vi kan blive gift på en helt anden måde og dermed stadig få en unik oplevelse begge 2.  Han er heldigvis slet ikke afvisende for at blive gift igen igen. han vil ikke et kirke bryllup igen, men det passer jo meget fint med mine egne tanker. 

Jeg søger ikke rigtig råd, det her er mere en hyggetråd.

Jeg ved min kæreste gerne vil giftes på et tidspunkt og forhåbentlig med mig, da jeg venter vores første barn  Jeg har også sagt at jeg nok skal sige ja, hvis han spørger. Som barn og teenager har jeg aldrig drømt om at blive gift, men hvis det skal være, så er han helt klart den jeg vil gøre det med  

Vi taler jævnligt om vores hypotetiske bryllup og hvordan vi gerne vil have det, og man kan godt sige at vi har vidt forskellige ønsker. Stod det til mig, så blev det bare en tur på rådhuset og havefest for vores allernærmeste. Han vil derimod gerne vies i kirken og holde stor fest for venner og familie. Fordi det aldrig rigtig har været min drøm, så regner jeg med at vi går med hans ønske, selvom vi nok finder en måde hvor vi begge er glade

Jeg tænker at vi næppe kan være det eneste par, som har forskellige ønsker og hvor den ene er mere hooked på at blive gift, så hvordan har andre håndteret det og hvilke tanker har I?

Jeg jar aldrig drømt om at blive gift. Derfor har jeg også stemt nej. Men dermed ikke sagt at hvis jeg finder den rigtige mand som rigtig gerne vil giftes. At jeg ville sige nej til det. Det betyder bare ikke noget for mig.

hvis jeg til gengæld kom dertil hvor der var en der friede og jeg sagde ja. Så skulle det også være med hele pivetøjet. Kjole, kirke og stor fest

Jeg stemte nej, selvom jeg er gift. Men det er udelukkende af praktiske årsager og skete på et rådhus.

Min mand vil gerne holde et "rigtig" bryllup om nogle år, vi snakker stor fest og med aaaaaalt. Jeg hader opmærksomhed og ville finde det dybt ubehageligt og har så mange andre ting jeg hellere vil bruge pengene på

Næ, det betød ikke rigtig noget for mig. Vi blev gift på rådhuset af praktiske årsager. 

Et stort bryllup er omtrent mit værste mareridt. 

Jeg er gift, men har dog aldrig drømt om bryllup og den slags.

Jeg kan bare godt lide idéen om, at være sammen med én person det meste af (voksen)livet, og når vi nu har barn og hus sammen, så giver det juridisk god mening at være gift.

Dog ville jeg ikke gøre det igen. Jeg tror på ét ægteskab her i livet. Jeg ville også have fravalgt min mand, hvis han havde været gift før eller havde haft unger med fra et tidligere forhold. 

Anonym skriver:

Jeg stemte nej, selvom jeg er gift. Men det er udelukkende af praktiske årsager og skete på et rådhus.

Min mand vil gerne holde et "rigtig" bryllup om nogle år, vi snakker stor fest og med aaaaaalt. Jeg hader opmærksomhed og ville finde det dybt ubehageligt og har så mange andre ting jeg hellere vil bruge pengene på

 

Jeg er også gift, vi holdte kæmpe som i KÆMPE bryllup fordi det var mandens drøm.

Jeg fortryder som sådan ikke den dag idag fordi jeg gjorde det for hans skyld og familien, men jeg ville nok have valgt anerledes idag da det var meget stressende og slidende på forholdet med alt planlægning.

Jeg havde faktisk idag set frem til en tur på cyklen til rådhuset og en is bagefter….. Det havde været min lykkeligste dag, husker ikke tilbage på en god dag - snarere stresset dag som bare skulle overstås. Men alt var fint og perfekt, så for manden var det en drøm som gik i opfyldelse og vi er gift den dag idag og lykkelige.

Vi blev gift før vi fik børn. Det var et helt traditionelt bryllup med kirke, fest, taler og det hele. Det var en megagod fest, og da jeg blev gravid kort tid efter, er det den sidste store ‘ungdomsfest’ jeg har været med til.

For mig var det faktisk rigtig meget festen, der betød noget. Jeg elsker (elskede) fest og farver, dans og god musik. Og det blev bare en supergod dag - vi var lige færdige med at studere, så alle vennerne fra studiet var med, de fleste var stadig barnløse, så alle gav den hele armen.

Det er måske lidt overfladisk, at det var festen der trak. Men jeg synes faktisk bare, at det er fedt at fejre ting, og også kærligheden. Og så kan jeg godt lide, at et traditionelt bryllup giver sådan en fin ramme - man bliver tryg af at vide, hvordan tingene skal foregå, og jeg har en teori om, at den tryghed kan bidrage til at folk slapper af. Og der er folk selvfølgelig megaforskellige, nogle kan jo føle sådan en ramme som stiv og opstillet. 

Min mand havde nok været lige så glad for en “kærlighedsfest” i en spejderhytte uden ceremoni og hvid kjole osv. Men vi tænker begge tilbage på vores bryllup med stor glæde. Det er otte år siden.

Anonym skriver:

Jeg er gift, men har dog aldrig drømt om bryllup og den slags.

Jeg kan bare godt lide idéen om, at være sammen med én person det meste af (voksen)livet, og når vi nu har barn og hus sammen, så giver det juridisk god mening at være gift.

Dog ville jeg ikke gøre det igen. Jeg tror på ét ægteskab her i livet. Jeg ville også have fravalgt min mand, hvis han havde været gift før eller havde haft unger med fra et tidligere forhold. 

Blot nysgerrig - hvorfor ville du fravælge din mand, hvis han havde været gift før? Har han heller ikke haft andre forhold end dig?

Jeg skrev ja. Vi er gift. 

Jeg har været gift før med det helt store arrangement. 

Jeg svor ellers dengang jeg blev skilt at jeg ALDRIG skulle giftes igen eller have flere børn, end dem jeg havde med min eksmand. 

Men min nuværende mand slog åbenbart benen nok væk under mig til at blive gift igen. Vi blev gift ca. et år efter vi havde fået vores fælles barn og havde kendt hinanden i 8 år. Det var simpelthen den fineste dag. Min mand er ikke til den store opmærksomhed og jeg havde absolut ikke lyst til endnu et kirkebryllup. Så vi pyntede stuen og dækkede et flot bor. Inviterede min veninde og hendes mand som vidner på rådhuset og efterfølgende tog vi hjem og hyggede med tapas og sushi som vi havde bestilt. Det var en helt almindelig torsdag eftermiddag, inden rådhuset lukkede, så kunne vi lige nå på arbejde inden Børnene vidste det ikke og blev også meget overraskede.