Kære jer
Årh jeg har lige brug for at komme ud med lidt frustrationer omkring min svigermor.
Jeg har egentlig en okay god relation til hende, og jeg synes at vi har en ok forståelse for hvad der er ok at blande sig i normalt. Jeg har kendt hende længe efterhånden og hun kan være meget direkte i hendes holdninger og måder at sige tingene på. Men det er ikke noget der normalt går mig på, men lige i den her situration føler jeg mig ret ramt og følsom omkring det der er sket og sagt.
jeg er førstegangs gravid og det vare ikke længe før vores barn kommer til verden. Så jeg er nok også ekstra følsom lige nu og ret ramt af hormoner ind imellem, og det spiller selvfølgelig også ind i min måde at opfatte tingene på.
Men samtidig føler jeg også, at hendes holdninger er gået lidt rigeligt over mine grænser denne gang. Så måske nogle her inde kan komme med lidt forskellige input til hele situationen, så jeg kan få lidt andre perspektiver eller høre om lignende oplevelser.
Det der er sket er at jeg i en samtale med hende kom til at nævne, at vi måske godt kunne finde på at investere i en slyngevugge til vores kommende barn, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt, at få lidt hjælp til søvnen.
Min svigermor så helt forkert ud i ansigtet da jeg sagde det, og begyndte med det samme, at argumentere imod den overvejelse ved at sige, at det synes hun var en meget dårlig ide.
Hun bruger blandt andet argumenter som at barnet ikke vil få kropskontakt nok og at det vil gå ud over motorikken. Derudover mener hun ikke, at en baby kan finde ro i sådan en, at det stresser barnet og at en barnevogn er meget bedre. At vi vil blive alt for låst til hjemmet da man ikke kan tage en slyngevugge med på samme måde som en barnevogn og at det er spild af penge. I det hele taget mener hun at vi bruger alt for mange penge på babyudstyr som vi ikke har brug for (det skal lige siges at vi køber meget brugt, jeg har stort set kun købt lidt tøj fra nyt indtil videre, og vi har kun købt det mest nødvendige endnu f.eks. pudslebord(brugt) side-bed(brugt) og barnevogn(ny men vi fandt et meget godt tilbud) så jeg synes ikke på nogen måde at det er fair at vi bliver sat i den kasse af overforbrug).
Derudover så var vi i en situation hvor vi skulle argumentere længe for, hvorfor vi tænkte at en slyngevugge måske var et godt alternativ til en barnevogn ind imellem.
Jeg synes det hele var meget ubehageligt og jeg har siden været lidt ked af det. Jeg føler mig angrebet på at være en dårlig mor og det er endda inden barnet er kommet til verden. Både fordi jeg aldrig kunne drømme om at nedprioritere kropskontakt med mit barn, jeg er uddannet indenfor området og arbejder med små børn hver eneste dag, så jeg ved udmærket hvor vigtig regulering og kropskontakt er for et spædbarn. Ligeledes kunne jeg heller aldrig drømme om at lade barnet være så meget i en slyngevugge at det ville gå ud over barnets motoriske udvikling. De skal vel ligge der relativt længe før det bliver et problem?
Derudover så synes jeg ikke min svigermor skal blande sig i hvor meget vi skal være ude eller hjemme, man kommer vel naturligt nok ikke så meget ud i løbet af det første år med et lille spædbarn uanset hvad. Så er det vel bedre at gøre det der fungere bedst for barnet og giver barnet den bedste ro, uanset om det så er barnevognen eller slyngevuggen der giver mest ro til barnet? Der kan jo sikkert også være tidspunkter på dagen/aftenen hvor det måske ikke er så fedt at skulle ud og gå langt med barnevognen. Vi får også et vinterbarn så der vil sikkert også være dage med forst hvor det bliver for koldt med lange lure i barnevognen, og så er det jo rart at man kan tilbyde noget andet til sit barn i de situationer?
Til sidst, så føler jeg også at jeg lidt har lyst til at tage lidt mere afstend til min svigermor nu, sådan har jeg ellers ikke haft det før. Men jeg føler at jeg er blevet sat i en kasse hvor hun tror at jeg bare smider om mig med penge. Bare fordi jeg tjener en ok løn og har sparet op til diverse baby udstyr længe. Men som nævnt tænker jeg faktisk meget over hvordan jeg bruger mine penge, og køber gerne brugt hvis jeg spare en del på det og kan købe nogle fornuftige ting der. Det er både godt for miljøet og pengepungen. Men samtidig synes jeg egentlig også at det er okay at bruge bare lidt engang imellem, når det er noget man virkelig ønsker sig.
Derudover så tror jeg bare jeg er rigtig ked af tonen det hele kom ud i, og at vi som førstegangs forældre skal forsvare vores valg på den måde. At hun tænker at det er noget hun kan tillade sig at have en holdning til og at hun mener at hun har lov til at blande sig så meget i det. Det er jo trods alt ikke hendes barn, og bare fordi hun gjorde noget andet med en barnevogn for mange år siden med hendes børn, så behøver det jo ikke være det eneste rigtige.
Jeg får så mange overvejelser nu omkring hvordan jeg får sagt bedre fra overfor hende i fremtiden, for jeg kan ærligt ikke rigtig overskue hvis hun mener at hun har ret til at blande sig i alt hvad vi gør eller køber til baby bare fordi det er hendes barnebarn. Det er ikke et problem der har været der før, men der har jo heller ikke været børn inde i billedet før, så det er jo i forvejen en ny mor rolle jeg skal finde ro i nu, og der har jeg bare slet ikke brug for at skulle bedømmes af en svigermor der har nogle holdninger ud fra ting hun ikke har sat sig ordentligt ind i.
Hvordan får I andre sagt fra overfor jeres svigerfamilie hvis i oplever at de blander sig for meget i jeres forældre rolle/valg som forældre?
