Svigermor

Kære jer 

Årh jeg har lige brug for at komme ud med lidt frustrationer omkring min svigermor. 

Jeg har egentlig en okay god relation til hende, og jeg synes at vi har en ok forståelse for hvad der er ok at blande sig i normalt. Jeg har kendt hende længe efterhånden og hun kan være meget direkte i hendes holdninger og måder at sige tingene på. Men det er ikke noget der normalt går mig på, men lige i den her situration føler jeg mig ret ramt og følsom omkring det der er sket og sagt.

jeg er førstegangs gravid og det vare ikke længe før vores barn kommer til verden. Så jeg er nok også ekstra følsom lige nu og ret ramt af hormoner ind imellem, og det spiller selvfølgelig også ind i min måde at opfatte tingene på.

Men samtidig føler jeg også, at hendes holdninger er gået lidt rigeligt over mine grænser denne gang. Så måske nogle her inde kan komme med lidt forskellige input til hele situationen, så jeg kan få lidt andre perspektiver eller høre om lignende oplevelser. 

Det der er sket er at jeg i en samtale med hende kom til at nævne, at vi måske godt kunne finde på at investere i en slyngevugge til vores kommende barn, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt, at få lidt hjælp til søvnen.

Min svigermor så helt forkert ud i ansigtet da jeg sagde det, og begyndte med det samme, at argumentere imod den overvejelse ved at sige, at det synes hun var en meget dårlig ide.

Hun bruger blandt andet argumenter som at barnet ikke vil få kropskontakt nok og at det vil gå ud over motorikken. Derudover mener hun ikke, at en baby kan finde ro i sådan en, at det stresser barnet og at en barnevogn er meget bedre. At vi vil blive alt for låst til hjemmet da man ikke kan tage en slyngevugge med på samme måde som en barnevogn og at det er spild af penge. I det hele taget mener hun at vi bruger alt for mange penge på babyudstyr som vi ikke har brug for (det skal lige siges at vi køber meget brugt, jeg har stort set kun købt lidt tøj fra nyt indtil videre, og vi har kun købt det mest nødvendige endnu f.eks. pudslebord(brugt) side-bed(brugt) og barnevogn(ny men vi fandt et meget godt tilbud) så jeg synes ikke på nogen måde at det er fair at vi bliver sat i den kasse af overforbrug). 

Derudover så var vi i en situation hvor vi skulle argumentere længe for, hvorfor vi tænkte at en slyngevugge måske var et godt alternativ til en barnevogn ind imellem. 

Jeg synes det hele var meget ubehageligt og jeg har siden været lidt ked af det. Jeg føler mig angrebet på at være en dårlig mor og det er endda inden barnet er kommet til verden. Både fordi jeg aldrig kunne drømme om at nedprioritere kropskontakt med mit barn, jeg er uddannet indenfor området og arbejder med små børn hver eneste dag, så jeg ved udmærket hvor vigtig regulering og kropskontakt er for et spædbarn. Ligeledes kunne jeg heller aldrig drømme om at lade barnet være så meget i en slyngevugge at det ville gå ud over barnets motoriske udvikling. De skal vel ligge der relativt længe før det bliver et problem? 

Derudover så synes jeg ikke min svigermor skal blande sig i hvor meget vi skal være ude eller hjemme, man kommer vel naturligt nok ikke så meget ud i løbet af det første år med et lille spædbarn uanset hvad. Så er det vel bedre at gøre det der fungere bedst for barnet og giver barnet den bedste ro, uanset om det så er barnevognen eller slyngevuggen der giver mest ro til barnet? Der kan jo sikkert også være tidspunkter på dagen/aftenen hvor det måske ikke er så fedt at skulle ud og gå langt med barnevognen. Vi får også et vinterbarn så der vil sikkert også være dage med forst hvor det bliver for koldt med lange lure i barnevognen, og så er det jo rart at man kan tilbyde noget andet til sit barn i de situationer?

Til sidst, så føler jeg også at jeg lidt har lyst til at tage lidt mere afstend til min svigermor nu, sådan har jeg ellers ikke haft det før. Men jeg føler at jeg er blevet sat i en kasse hvor hun tror at jeg bare smider om mig med penge. Bare fordi jeg tjener en ok løn og har sparet op til diverse baby udstyr længe. Men som nævnt tænker jeg faktisk meget over hvordan jeg bruger mine penge, og køber gerne brugt hvis jeg spare en del på det og kan købe nogle fornuftige ting der. Det er både godt for miljøet og pengepungen. Men samtidig synes jeg egentlig også at det er okay at bruge bare lidt engang imellem, når det er noget man virkelig ønsker sig. 

Derudover så tror jeg bare jeg er rigtig ked af tonen det hele kom ud i, og at vi som førstegangs forældre skal forsvare vores valg på den måde. At hun tænker at det er noget hun kan tillade sig at have en holdning til og at hun mener at hun har lov til at blande sig så meget i det. Det er jo trods alt ikke hendes barn, og bare fordi hun gjorde noget andet med en barnevogn for mange år siden med hendes børn, så behøver det jo ikke være det eneste rigtige. 

Jeg får så mange overvejelser nu omkring hvordan jeg får sagt bedre fra overfor hende i fremtiden, for jeg kan ærligt ikke rigtig overskue hvis hun mener at hun har ret til at blande sig i alt hvad vi gør eller køber til baby bare fordi det er hendes barnebarn. Det er ikke et problem der har været der før, men der har jo heller ikke været børn inde i billedet før, så det er jo i forvejen en ny mor rolle jeg skal finde ro i nu, og der har jeg bare slet ikke brug for at skulle bedømmes af en svigermor der har nogle holdninger ud fra ting hun ikke har sat sig ordentligt ind i.

Hvordan får I andre sagt fra overfor jeres svigerfamilie hvis i oplever at de blander sig for meget i jeres forældre rolle/valg som forældre?

Anonym skriver:

Kære jer 

Årh jeg har lige brug for at komme ud med lidt frustrationer omkring min svigermor. 

Jeg har egentlig en okay god relation til hende, og jeg synes at vi har en ok forståelse for hvad der er ok at blande sig i normalt. Jeg har kendt hende længe efterhånden og hun kan være meget direkte i hendes holdninger og måder at sige tingene på. Men det er ikke noget der normalt går mig på, men lige i den her situration føler jeg mig ret ramt og følsom omkring det der er sket og sagt.

jeg er førstegangs gravid og det vare ikke længe før vores barn kommer til verden. Så jeg er nok også ekstra følsom lige nu og ret ramt af hormoner ind imellem, og det spiller selvfølgelig også ind i min måde at opfatte tingene på.

Men samtidig føler jeg også, at hendes holdninger er gået lidt rigeligt over mine grænser denne gang. Så måske nogle her inde kan komme med lidt forskellige input til hele situationen, så jeg kan få lidt andre perspektiver eller høre om lignende oplevelser. 

Det der er sket er at jeg i en samtale med hende kom til at nævne, at vi måske godt kunne finde på at investere i en slyngevugge til vores kommende barn, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt, at få lidt hjælp til søvnen.

Min svigermor så helt forkert ud i ansigtet da jeg sagde det, og begyndte med det samme, at argumentere imod den overvejelse ved at sige, at det synes hun var en meget dårlig ide.

Hun bruger blandt andet argumenter som at barnet ikke vil få kropskontakt nok og at det vil gå ud over motorikken. Derudover mener hun ikke, at en baby kan finde ro i sådan en, at det stresser barnet og at en barnevogn er meget bedre. At vi vil blive alt for låst til hjemmet da man ikke kan tage en slyngevugge med på samme måde som en barnevogn og at det er spild af penge. I det hele taget mener hun at vi bruger alt for mange penge på babyudstyr som vi ikke har brug for (det skal lige siges at vi køber meget brugt, jeg har stort set kun købt lidt tøj fra nyt indtil videre, og vi har kun købt det mest nødvendige endnu f.eks. pudslebord(brugt) side-bed(brugt) og barnevogn(ny men vi fandt et meget godt tilbud) så jeg synes ikke på nogen måde at det er fair at vi bliver sat i den kasse af overforbrug). 

Derudover så var vi i en situation hvor vi skulle argumentere længe for, hvorfor vi tænkte at en slyngevugge måske var et godt alternativ til en barnevogn ind imellem. 

Jeg synes det hele var meget ubehageligt og jeg har siden været lidt ked af det. Jeg føler mig angrebet på at være en dårlig mor og det er endda inden barnet er kommet til verden. Både fordi jeg aldrig kunne drømme om at nedprioritere kropskontakt med mit barn, jeg er uddannet indenfor området og arbejder med små børn hver eneste dag, så jeg ved udmærket hvor vigtig regulering og kropskontakt er for et spædbarn. Ligeledes kunne jeg heller aldrig drømme om at lade barnet være så meget i en slyngevugge at det ville gå ud over barnets motoriske udvikling. De skal vel ligge der relativt længe før det bliver et problem? 

Derudover så synes jeg ikke min svigermor skal blande sig i hvor meget vi skal være ude eller hjemme, man kommer vel naturligt nok ikke så meget ud i løbet af det første år med et lille spædbarn uanset hvad. Så er det vel bedre at gøre det der fungere bedst for barnet og giver barnet den bedste ro, uanset om det så er barnevognen eller slyngevuggen der giver mest ro til barnet? Der kan jo sikkert også være tidspunkter på dagen/aftenen hvor det måske ikke er så fedt at skulle ud og gå langt med barnevognen. Vi får også et vinterbarn så der vil sikkert også være dage med forst hvor det bliver for koldt med lange lure i barnevognen, og så er det jo rart at man kan tilbyde noget andet til sit barn i de situationer?

Til sidst, så føler jeg også at jeg lidt har lyst til at tage lidt mere afstend til min svigermor nu, sådan har jeg ellers ikke haft det før. Men jeg føler at jeg er blevet sat i en kasse hvor hun tror at jeg bare smider om mig med penge. Bare fordi jeg tjener en ok løn og har sparet op til diverse baby udstyr længe. Men som nævnt tænker jeg faktisk meget over hvordan jeg bruger mine penge, og køber gerne brugt hvis jeg spare en del på det og kan købe nogle fornuftige ting der. Det er både godt for miljøet og pengepungen. Men samtidig synes jeg egentlig også at det er okay at bruge bare lidt engang imellem, når det er noget man virkelig ønsker sig. 

Derudover så tror jeg bare jeg er rigtig ked af tonen det hele kom ud i, og at vi som førstegangs forældre skal forsvare vores valg på den måde. At hun tænker at det er noget hun kan tillade sig at have en holdning til og at hun mener at hun har lov til at blande sig så meget i det. Det er jo trods alt ikke hendes barn, og bare fordi hun gjorde noget andet med en barnevogn for mange år siden med hendes børn, så behøver det jo ikke være det eneste rigtige. 

Jeg får så mange overvejelser nu omkring hvordan jeg får sagt bedre fra overfor hende i fremtiden, for jeg kan ærligt ikke rigtig overskue hvis hun mener at hun har ret til at blande sig i alt hvad vi gør eller køber til baby bare fordi det er hendes barnebarn. Det er ikke et problem der har været der før, men der har jo heller ikke været børn inde i billedet før, så det er jo i forvejen en ny mor rolle jeg skal finde ro i nu, og der har jeg bare slet ikke brug for at skulle bedømmes af en svigermor der har nogle holdninger ud fra ting hun ikke har sat sig ordentligt ind i.

Hvordan får I andre sagt fra overfor jeres svigerfamilie hvis i oplever at de blander sig for meget i jeres forældre rolle/valg som forældre?

Jeg må indrømme jeg ikke læste hele dit opslag til slut. Det var lige lidt for langt ril at jeg kunne overskue det lige nu.

men jeg vil sige mht slyngevuggen at dwt er fis i en hornlygten det hun siger. Barnet får kropskontakt i de vågne timer osv. min søn sov i slyngevugge fra han var 6 mdr til han var 2 år gammel. Og hans motorik fejler ingenting overhovedet. Og han er endda født med klumpfod samtidig som kan tale mod motorikken. Derudover kan en slyngevugge netop tages nemmere med rundt til folk end en barnevogn kan. Den ligger i et net på størrelse med en nettopose og der er tilhørende klemmekrog med som man sætter på dørkarmen så den kan bruges alle steder. Jeg havde min med overalt for det var den eneste måde min søn kunne falde i søvn med mindre jeg vuggede ham i armene og det blev man dæleme træt af jo tungere han blev. 
Det var de positive ting. Jeg vil dog også pointerer de negative. De kan ikke vende sig i den hvilket betyder at de ikke kan sove en hel nat igennem så snart de begynder at vende sig. (Min søn faldt kun i søvn i den det sidste år også blev han rykket over i min seng når han sov). Derudover. Så er det en kæmpe kamp at få dem til at sove selv når de er blevet for store til den fordi de er blevet vænnet til at blive vugget i søvn. 

så når alt kommer til alt hvis jeg får flere børn en dag. Så ville jeg nok ikke vælge den igen. Selvom det er den nemme løsning i starten. Men kampen om at vænne dem fra den igen var virkelig hård. 

men dårlig mor. Det er man bestemt ikke ved at bruge en slyngevugge. Så slå du bare den tanke ud igen  

Anonym skriver:

Kære jer 

Årh jeg har lige brug for at komme ud med lidt frustrationer omkring min svigermor. 

Jeg har egentlig en okay god relation til hende, og jeg synes at vi har en ok forståelse for hvad der er ok at blande sig i normalt. Jeg har kendt hende længe efterhånden og hun kan være meget direkte i hendes holdninger og måder at sige tingene på. Men det er ikke noget der normalt går mig på, men lige i den her situration føler jeg mig ret ramt og følsom omkring det der er sket og sagt.

jeg er førstegangs gravid og det vare ikke længe før vores barn kommer til verden. Så jeg er nok også ekstra følsom lige nu og ret ramt af hormoner ind imellem, og det spiller selvfølgelig også ind i min måde at opfatte tingene på.

Men samtidig føler jeg også, at hendes holdninger er gået lidt rigeligt over mine grænser denne gang. Så måske nogle her inde kan komme med lidt forskellige input til hele situationen, så jeg kan få lidt andre perspektiver eller høre om lignende oplevelser. 

Det der er sket er at jeg i en samtale med hende kom til at nævne, at vi måske godt kunne finde på at investere i en slyngevugge til vores kommende barn, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt, at få lidt hjælp til søvnen.

Min svigermor så helt forkert ud i ansigtet da jeg sagde det, og begyndte med det samme, at argumentere imod den overvejelse ved at sige, at det synes hun var en meget dårlig ide.

Hun bruger blandt andet argumenter som at barnet ikke vil få kropskontakt nok og at det vil gå ud over motorikken. Derudover mener hun ikke, at en baby kan finde ro i sådan en, at det stresser barnet og at en barnevogn er meget bedre. At vi vil blive alt for låst til hjemmet da man ikke kan tage en slyngevugge med på samme måde som en barnevogn og at det er spild af penge. I det hele taget mener hun at vi bruger alt for mange penge på babyudstyr som vi ikke har brug for (det skal lige siges at vi køber meget brugt, jeg har stort set kun købt lidt tøj fra nyt indtil videre, og vi har kun købt det mest nødvendige endnu f.eks. pudslebord(brugt) side-bed(brugt) og barnevogn(ny men vi fandt et meget godt tilbud) så jeg synes ikke på nogen måde at det er fair at vi bliver sat i den kasse af overforbrug). 

Derudover så var vi i en situation hvor vi skulle argumentere længe for, hvorfor vi tænkte at en slyngevugge måske var et godt alternativ til en barnevogn ind imellem. 

Jeg synes det hele var meget ubehageligt og jeg har siden været lidt ked af det. Jeg føler mig angrebet på at være en dårlig mor og det er endda inden barnet er kommet til verden. Både fordi jeg aldrig kunne drømme om at nedprioritere kropskontakt med mit barn, jeg er uddannet indenfor området og arbejder med små børn hver eneste dag, så jeg ved udmærket hvor vigtig regulering og kropskontakt er for et spædbarn. Ligeledes kunne jeg heller aldrig drømme om at lade barnet være så meget i en slyngevugge at det ville gå ud over barnets motoriske udvikling. De skal vel ligge der relativt længe før det bliver et problem? 

Derudover så synes jeg ikke min svigermor skal blande sig i hvor meget vi skal være ude eller hjemme, man kommer vel naturligt nok ikke så meget ud i løbet af det første år med et lille spædbarn uanset hvad. Så er det vel bedre at gøre det der fungere bedst for barnet og giver barnet den bedste ro, uanset om det så er barnevognen eller slyngevuggen der giver mest ro til barnet? Der kan jo sikkert også være tidspunkter på dagen/aftenen hvor det måske ikke er så fedt at skulle ud og gå langt med barnevognen. Vi får også et vinterbarn så der vil sikkert også være dage med forst hvor det bliver for koldt med lange lure i barnevognen, og så er det jo rart at man kan tilbyde noget andet til sit barn i de situationer?

Til sidst, så føler jeg også at jeg lidt har lyst til at tage lidt mere afstend til min svigermor nu, sådan har jeg ellers ikke haft det før. Men jeg føler at jeg er blevet sat i en kasse hvor hun tror at jeg bare smider om mig med penge. Bare fordi jeg tjener en ok løn og har sparet op til diverse baby udstyr længe. Men som nævnt tænker jeg faktisk meget over hvordan jeg bruger mine penge, og køber gerne brugt hvis jeg spare en del på det og kan købe nogle fornuftige ting der. Det er både godt for miljøet og pengepungen. Men samtidig synes jeg egentlig også at det er okay at bruge bare lidt engang imellem, når det er noget man virkelig ønsker sig. 

Derudover så tror jeg bare jeg er rigtig ked af tonen det hele kom ud i, og at vi som førstegangs forældre skal forsvare vores valg på den måde. At hun tænker at det er noget hun kan tillade sig at have en holdning til og at hun mener at hun har lov til at blande sig så meget i det. Det er jo trods alt ikke hendes barn, og bare fordi hun gjorde noget andet med en barnevogn for mange år siden med hendes børn, så behøver det jo ikke være det eneste rigtige. 

Jeg får så mange overvejelser nu omkring hvordan jeg får sagt bedre fra overfor hende i fremtiden, for jeg kan ærligt ikke rigtig overskue hvis hun mener at hun har ret til at blande sig i alt hvad vi gør eller køber til baby bare fordi det er hendes barnebarn. Det er ikke et problem der har været der før, men der har jo heller ikke været børn inde i billedet før, så det er jo i forvejen en ny mor rolle jeg skal finde ro i nu, og der har jeg bare slet ikke brug for at skulle bedømmes af en svigermor der har nogle holdninger ud fra ting hun ikke har sat sig ordentligt ind i.

Hvordan får I andre sagt fra overfor jeres svigerfamilie hvis i oplever at de blander sig for meget i jeres forældre rolle/valg som forældre?

Jeg tænker, at det virker som om du blev ked af det over hendes tone og indblanding og alt det der, grundet den sårbarhed og usikkerhed man normalt har som førstegangsforædre.. du skriver flere gange, at du ikke synes hun skal blande sig så meget eller have ret til at blande sig. Men egentlig har hun vel ret til at blande sig så meget hun vil, og formentlig gør hun det fordi hun ikke er ligeglad med sit barnebarn, hvilket jo i princippet er meget positivt. Det jeg mener er, at du kan ikke forhindre hende i det. Men det du kan ændre på, er hvordan det påvirker dig og skubber til dine egne usikkerheder og tvivl. Folk har altid sine meninger, og man behøver ikke at blive påvirket og styret af det hele tiden. Du ved, at du gør tingene velovervejet og af gode grunde, der giver mening for dig. Så arbejd på hvordan du påvirkes af hendes ord - hun kan jo hidse sig op alt hvad hun vil, bruge knap så behagelig retorik alt hvad hun vil, det har noget med hende selv at gøre, det er hendes, ikke dit. Lyt, overvej om der er noget af argumentationen du måske kan bruge til at tænke over det her og andre ting, og ellers lad det glide af. Vælg ikke at lade dig blive styret af hendes følelser og måden at tale på og hendes kritik. Du må hvile i dine valg og overvejelser, og fokusere på alt det gode og glæden ved snart at være mor. Lad hende bare være negativ, uden at det skal bestemme over hvordan du har det. Det er jo dig der bestemmer i sidste ende, selv om hun står og råber ved siden af. Er også sikker på du opdager, at man kommer til at ramme ved siden af med mange ting som førstegangsmor, men man må stole på sine egne instinkter og overvejelser og starte et sted. Det er nok nemmere sagt end gjort, men tænker ikke svaret er at tage afstand fra hende nødvendigvis, men mere at lære ikke at blive påvirket så meget af hende, hvis det giver mening. Find ro og hvile i dig selv.

Undskyld mange gange hvis det er en lang omgang vrøvl, jeg er umådelig træt..

I skal gøre hvad I finder bedst. Det der er det rigtige for jer, er måske ikke det korrekte for andre 

Når det så er sagt, så tror jeg, at I skal øve jer på at sige fra. Hvorfor overhovedet gå ind i argumentationen. I vil få tonsvis af “gode råd”, og du bliver ikke mindre sårbar, når du har født. Find et par sætninger du kan sige i de situationer. Fx “tak, det vil jeg overveje, og så vil jeg gøre det jeg finder bedst”, “tak, dejligt det virkede for dig/jer. Vi skal nok finde ud af, hvad der virker hos os”. 

Jeg bider også mærke I, at du overvejer at tage afstand fra din svigermor. Det er op til dig om du har brug for det. Det vil være helt okay. Jeg vil blot tilføje at både hende og dig/jer har er ansvar for, at hun får en god relation til jeres barn

Jeg fik heller ikke læst det hele til slut, (sorry). Men ikke desto mindre kan jeg genkende meget. Jeg tror meget af det også handler om generationer, jeg ved fra min egen mor at hun har en holdning til alt og hvordan det skal gøres, jeg acceptere det hun siger og samtidig guider jeg hende væk fra hendes holdninger ved brug af referencer fra børne/opdragelses bøger jeg har læst. Jeg bruger også min sundhedsplejerske.

Det hjælper når det ikke er "MIG" der er uenig med hende, men at tiderne har ændret sig og man gøre tingene på en anden måde.

Ift til slyngvuggen kan du berolige hende i, at den er testet for alt det hun er bekymret om og skulle i gå hen og få et kolik barn, så bliver det alles første anbefaling alligevel.

Hvad jeg prøver at sige er at du skal tage det med et smil, og involvere hende i det du læser og sådan ala "ej er det ikke sjovt hvor meget tiderne har ændret sig, engang måtte man bruge camille te til at rejse øjnene med, det må man åbenbart slet ikke mere" - på den måde imødekommer du at det ikke er DIG som er uenig med hende (omend du er) men at tingene altså er anderledes i 2021 end det var tilbage i 80'erne.

My1234 skriver:

I skal gøre hvad I finder bedst. Det der er det rigtige for jer, er måske ikke det korrekte for andre 

Når det så er sagt, så tror jeg, at I skal øve jer på at sige fra. Hvorfor overhovedet gå ind i argumentationen. I vil få tonsvis af “gode råd”, og du bliver ikke mindre sårbar, når du har født. Find et par sætninger du kan sige i de situationer. Fx “tak, det vil jeg overveje, og så vil jeg gøre det jeg finder bedst”, “tak, dejligt det virkede for dig/jer. Vi skal nok finde ud af, hvad der virker hos os”. 

Jeg bider også mærke I, at du overvejer at tage afstand fra din svigermor. Det er op til dig om du har brug for det. Det vil være helt okay. Jeg vil blot tilføje at både hende og dig/jer har er ansvar for, at hun får en god relation til jeres barn

Præcis min tanke. Hvorfor overhovedet gå ind i debatten? Bare sig "tak for dit input" og så ikke mere. Så kan I jo ignorere hendes mening alt det I vil. 

Og som gift med en slyngevejleder kan jeg roligt sige at svigermor ikke aner hvad hun snakker om. 

Min svigermor har også stærke holdninger om MANGE ting og selvom jeg holder meget af hende, så er det altså ikke alt jeg sætter pris på fra hende. Så det bedste jeg har lært mig selv gennem de sidste 7 år som mor er “ind af det ene øre og ud af andet” 

Jeg er enig i alle de andres råd og kommentarer, så det vil jeg ikke bruge tid på at gentage. 

Så jeg vil bare tilføje at du/I skal finde jeres nye roller som førstegangsforældre, og være trygge i det. Og ja det er svært når den ældre generation kommer og giver råd og vejledning.  

Men det er jo fordi, i din situation, at svigermor glæder sig ufattelig meget og skal finde sin rolle som måske førstegangsfarmor. Så hun har også (måske) en ny rolle at lære at kende, og den bliver I nødt til at finde sammen med hende. 

Forventningsafstem med hende allerede nu. Med min egen mor sagde jeg at jeg ønskede at den nærhed og kærlighed hun ville give sit barnebarn skulle komme i form af knus, kram og nærhed. Råd og vejledning som også gives af kærlighed skulle jeg nok selv spørge til,  hvis jeg havde brug for det. Hendes rolle er som farmor/mormor, og det er det jeg forventer af hende. Så tager vi forældrerollen er netop er at tage valg for vores børn.

Håber du/I finder en løsning og glædelig jul og held og lykke med den lille

Åh jeg kan genkende mig selv rigtig meget i din tråd .. Den der usikkerhed, man får som forælder blandet med måske lidt lav selvtillid, og så lige hormoner oveni .. 

Men kan sige, at jeres uoverensstemmelse lige nu er ret lille, selvom det ikke virker sådan.. Så vær god til at øve dig i at sige "det skal VI som forældre nok finde ud af".. Og når folk så fortsætter (for det vil de gøre), så sig "jeg HAR forstået, men det er noget, VI som forældre bestemmer"

Anonym skriver:

Kære jer 

Årh jeg har lige brug for at komme ud med lidt frustrationer omkring min svigermor. 

Jeg har egentlig en okay god relation til hende, og jeg synes at vi har en ok forståelse for hvad der er ok at blande sig i normalt. Jeg har kendt hende længe efterhånden og hun kan være meget direkte i hendes holdninger og måder at sige tingene på. Men det er ikke noget der normalt går mig på, men lige i den her situration føler jeg mig ret ramt og følsom omkring det der er sket og sagt.

jeg er førstegangs gravid og det vare ikke længe før vores barn kommer til verden. Så jeg er nok også ekstra følsom lige nu og ret ramt af hormoner ind imellem, og det spiller selvfølgelig også ind i min måde at opfatte tingene på.

Men samtidig føler jeg også, at hendes holdninger er gået lidt rigeligt over mine grænser denne gang. Så måske nogle her inde kan komme med lidt forskellige input til hele situationen, så jeg kan få lidt andre perspektiver eller høre om lignende oplevelser. 

Det der er sket er at jeg i en samtale med hende kom til at nævne, at vi måske godt kunne finde på at investere i en slyngevugge til vores kommende barn, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt, at få lidt hjælp til søvnen.

Min svigermor så helt forkert ud i ansigtet da jeg sagde det, og begyndte med det samme, at argumentere imod den overvejelse ved at sige, at det synes hun var en meget dårlig ide.

Hun bruger blandt andet argumenter som at barnet ikke vil få kropskontakt nok og at det vil gå ud over motorikken. Derudover mener hun ikke, at en baby kan finde ro i sådan en, at det stresser barnet og at en barnevogn er meget bedre. At vi vil blive alt for låst til hjemmet da man ikke kan tage en slyngevugge med på samme måde som en barnevogn og at det er spild af penge. I det hele taget mener hun at vi bruger alt for mange penge på babyudstyr som vi ikke har brug for (det skal lige siges at vi køber meget brugt, jeg har stort set kun købt lidt tøj fra nyt indtil videre, og vi har kun købt det mest nødvendige endnu f.eks. pudslebord(brugt) side-bed(brugt) og barnevogn(ny men vi fandt et meget godt tilbud) så jeg synes ikke på nogen måde at det er fair at vi bliver sat i den kasse af overforbrug). 

Derudover så var vi i en situation hvor vi skulle argumentere længe for, hvorfor vi tænkte at en slyngevugge måske var et godt alternativ til en barnevogn ind imellem. 

Jeg synes det hele var meget ubehageligt og jeg har siden været lidt ked af det. Jeg føler mig angrebet på at være en dårlig mor og det er endda inden barnet er kommet til verden. Både fordi jeg aldrig kunne drømme om at nedprioritere kropskontakt med mit barn, jeg er uddannet indenfor området og arbejder med små børn hver eneste dag, så jeg ved udmærket hvor vigtig regulering og kropskontakt er for et spædbarn. Ligeledes kunne jeg heller aldrig drømme om at lade barnet være så meget i en slyngevugge at det ville gå ud over barnets motoriske udvikling. De skal vel ligge der relativt længe før det bliver et problem? 

Derudover så synes jeg ikke min svigermor skal blande sig i hvor meget vi skal være ude eller hjemme, man kommer vel naturligt nok ikke så meget ud i løbet af det første år med et lille spædbarn uanset hvad. Så er det vel bedre at gøre det der fungere bedst for barnet og giver barnet den bedste ro, uanset om det så er barnevognen eller slyngevuggen der giver mest ro til barnet? Der kan jo sikkert også være tidspunkter på dagen/aftenen hvor det måske ikke er så fedt at skulle ud og gå langt med barnevognen. Vi får også et vinterbarn så der vil sikkert også være dage med forst hvor det bliver for koldt med lange lure i barnevognen, og så er det jo rart at man kan tilbyde noget andet til sit barn i de situationer?

Til sidst, så føler jeg også at jeg lidt har lyst til at tage lidt mere afstend til min svigermor nu, sådan har jeg ellers ikke haft det før. Men jeg føler at jeg er blevet sat i en kasse hvor hun tror at jeg bare smider om mig med penge. Bare fordi jeg tjener en ok løn og har sparet op til diverse baby udstyr længe. Men som nævnt tænker jeg faktisk meget over hvordan jeg bruger mine penge, og køber gerne brugt hvis jeg spare en del på det og kan købe nogle fornuftige ting der. Det er både godt for miljøet og pengepungen. Men samtidig synes jeg egentlig også at det er okay at bruge bare lidt engang imellem, når det er noget man virkelig ønsker sig. 

Derudover så tror jeg bare jeg er rigtig ked af tonen det hele kom ud i, og at vi som førstegangs forældre skal forsvare vores valg på den måde. At hun tænker at det er noget hun kan tillade sig at have en holdning til og at hun mener at hun har lov til at blande sig så meget i det. Det er jo trods alt ikke hendes barn, og bare fordi hun gjorde noget andet med en barnevogn for mange år siden med hendes børn, så behøver det jo ikke være det eneste rigtige. 

Jeg får så mange overvejelser nu omkring hvordan jeg får sagt bedre fra overfor hende i fremtiden, for jeg kan ærligt ikke rigtig overskue hvis hun mener at hun har ret til at blande sig i alt hvad vi gør eller køber til baby bare fordi det er hendes barnebarn. Det er ikke et problem der har været der før, men der har jo heller ikke været børn inde i billedet før, så det er jo i forvejen en ny mor rolle jeg skal finde ro i nu, og der har jeg bare slet ikke brug for at skulle bedømmes af en svigermor der har nogle holdninger ud fra ting hun ikke har sat sig ordentligt ind i.

Hvordan får I andre sagt fra overfor jeres svigerfamilie hvis i oplever at de blander sig for meget i jeres forældre rolle/valg som forældre?

Kære du

Din svigermor skal også lære at blive farmor, hun skal finde sine ben i en rolle som både er helt fantastisk, og samtidig mærkelig fordi en del af det man faktisk synes man er fantastisk til nemlig at være mor, nu sættes på sidelinjen og man skal som en anden skriver finde en rolle hvor kærlighed, nærhed og være I nuet skal fylde alt.

Og du  ja du er ved at finde dine ben som mor. Du kan have nok så mange timers læsning og praksis erfaring med små børn, men tro mig usikkerheden bpr man pludselig står med det dyrebareste kan vælte selv den bedste. Derfor kan du vælges af undskyld noget så ligegyldig som en diskussion om slyngevugge - for ærligt hvis du nu virkelig tænker efter, så er det vel fuldstændig ligegyldigt hvad farmor tænker om en slyngevugge, som du endda ikke en gang ved om I overhovedet vil benytte. 

Du vil hvis du omgiver dig med især kvinder, der har født og opdraget børn, møde velmenende råd, du vil møde spørgsmål: er baby nu varm nok, for nok at spise, for varm, burde baby ikke.... og på en god dag så fiser de ind af det ene øre og ud af der andet  og på en usikker dag kan de vælte hele læsset. 

Er råd er: opsøg ikke selv rådene med mindre du ønsker dem. Svigermor behøver jo ikke vide, at I overvejer, hvis I får en baby der har søvn udfordringer, at så vil I kigge på muligheden for en slyngevugge. Det er fedt at få råd, det er skønt at tale om baby, men man skal også være parat til  at der kan være uenighed.

Jeg har været "heldig" (vel egentlig dybt uheldig) min familie både min egen og min svigerfamilie, er så skrumpet så vi havde kun en mormor og min morfar, da jeg fik mit første barn. Min mor havde ingen gode råd, og min morfar var bare ja min morfar. Men jeg mødte alligevel rådene bare ved at tage med bus, tage i zoologisk have osv. 

Jeg synes på ingen måde du skal tage afstand til din svigermor, men du skal måske lære at sige: ej det gider jeg ikke diskutere.