At blande sig

Mor11 skriver:

Jeg tror du skal tage dig lidt tid til lige at mærke rigtig godt efter om du tror det er noget i kan tale om og få noget ud af, eller du kommer til at ende i en blindgyde ligesom nu, hver gang i tager det op. Og så tal med ham, enten face to face eller i telefon. Han er nødt til at kunne forstå at det ikke er almindeligt at man bare blander sig. Og selv hvis han skulle være en primær rolle i fremtiden, så er det noget der kommer gradvist og noget man taler om og vurderer. Hans firkantede og definitive tilgang, er slet ikke holdbar. Og når han ikke er mere "ydmyg" overfor så sart en sag som hans nye kærestes barn - så tror jeg der er dårlige odds. 

 

Det giver rigtig god mening, det du skriver. Jeg vil helt sikkert mærke godt efter, det næste stykke tid.

Tak, til jer damer herinde, der har taget sig tid til at svare

Jeg tror du skal tage dig lidt tid til lige at mærke rigtig godt efter om du tror det er noget i kan tale om og få noget ud af, eller du kommer til at ende i en blindgyde ligesom nu, hver gang i tager det op. Og så tal med ham, enten face to face eller i telefon. Han er nødt til at kunne forstå at det ikke er almindeligt at man bare blander sig. Og selv hvis han skulle være en primær rolle i fremtiden, så er det noget der kommer gradvist og noget man taler om og vurderer. Hans firkantede og definitive tilgang, er slet ikke holdbar. Og når han ikke er mere "ydmyg" overfor så sart en sag som hans nye kærestes barn - så tror jeg der er dårlige odds. 

 

Jeg ved ikke om det er mig der overtænker eller overdramatiserer, men der er noget i mig, der faktisk frygter lidt, om han kunne være en der ville dominere. Og jeg har faktisk ikke helt lyst til  tænkt at han skal se min datter foreløbig igen, hvis vi mødes skal det være mens hun er hos sin far. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det er mig der overtænker eller overdramatiserer, men der er noget i mig, der faktisk frygter lidt, om han kunne være en der ville dominere. Og jeg har faktisk ikke helt lyst til  tænkt at han skal se min datter foreløbig igen, hvis vi mødes skal det være mens hun er hos sin far. 

Jeg tror, og har erfaret, at mavefornemmelser skal man lytte til. Rigtig meget. 

Jeg tror ikke du overdramatiserer. Jeg synes det du skriver her, lyder som bizarre holdninger og udtalelser fra en mand der skal forestille at være forelsket i dig og må forventes at ønske at gøre det bedste indtryk over for dig, i forhold til din datter. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det er mig der overtænker eller overdramatiserer, men der er noget i mig, der faktisk frygter lidt, om han kunne være en der ville dominere. Og jeg har faktisk ikke helt lyst til  tænkt at han skal se min datter foreløbig igen, hvis vi mødes skal det være mens hun er hos sin far. 

Det er et total red flag, at han sætter dig på plads foran din datter og blander sig i opdragelsen af DIT barn, som han kun lige har mødt.

Lyt til din mavefornemmelse, hvis du ikke har lyst til, at han skal være omkring din datter, så bør han slet ikke være i jeres liv. Ud med ham. 

Det er et total red flag, at han sætter dig på plads foran din datter og blander sig i opdragelsen af DIT barn, som han kun lige har mødt.

Lyt til din mavefornemmelse, hvis du ikke har lyst til, at han skal være omkring din datter, så bør han slet ikke være i jeres liv. Ud med ham. 

Enig, det er red flag

Altså jeg er lidt forvirret? 
Først kommer han kun med en kommetar, men nu er det bestemmende og dominans? 
Hvad gjorde han præcis, på ved ud af døren? 

Jeg ser ikke et problem i at man kan kommentere andres handlinger. Om det gælder børn, dyr eller bare reelt livstil, så skal der være plads til man kan udtrykke sig (med respekt) specielt hvis man dater som jeg kan forstå.. Tænk at gå ind i et forhold, hvor man ikke kan føle man kan kommunikere.. 
kom han bare med en kommetar som “skal hun ikke have skældud?” Det forstår jeg ikke” ville jeg se sol rent nysgerrighed, og ikke kritik mod mig, og affeje det ved at sige “det er også hende som skal forstå det ;-)” 

var kommentaren mere som “Du skal da skælde hende ud, ellers lærer hun intet” Så ville jeg se det som kritik, men jeg havde nok reageret med allerede der sige “Jeg ved du mener godt, MEN jeg kender min datter. Jeg ved at skælde ud i denne situration, vil ikke gavne noget”  

At han undskylder efterfølgende, og fortæller han nok har anden mening er IKKE et red flag. Han fortæller jo at i er af forskellige meninger, men acceptere dit valg, og du må gøre som du gør = plads til hinanden. 

Forskellige meninger har alle, og meninger ændre sig ret hurtigt, hvis siturationer ændre sig. 
Mange uden børn har jo alle svarene, indtil de står i siturationen, kan vi vidst alle nikke genkendende til, men den dag når man så bliver mor elle far, så bliver det jo ret anderledes. 

Ingen er perfekte, ligegyldig om man har børn eller ej.