At blande sig

Jeg oplevede forleden dag at en ven blandede sig i, hvordan jeg håndterede en situation med min datter. 
Jeg synes det er okay at man fortæller hvad man synes om situationen, men ærligt talt min ven er gået over min grænse ved at være nedladende overfor mig, og fortælle at jeg ikke har skældt nok ud, og fortalte mere.  Nu vil min datter ikke lære at man ikke må slå andre. Det skal lige siges min datter ikke slår andre i institutionen af hvad vi ved, og heller ikke slår ud efter os forældre normalt. Situationen groft sagt, var min datter der slog ud efter mig, jeg rykker mig væk fra hende, og fortæller at man ikke må slå. Jeg fortæller hende at jeg kan se hun er sur, anerkender hendes følelser. 

Jeg er faktisk lidt rystet over den kommentar, jeg kan virkelig ikke se hvad jeg har gjort forkert?

Har din ven børn selv? 

Mor11 skriver:

Har din ven børn selv? 

Nej

Anonym skriver:

Nej

Mennesker som ikke har børn er altid utrolig kloge på børneopdragelse

Ind af det ene øre, ud af det andet.

Anonym skriver:

Nej

Så luk du bare pænt af for det  

Som den anden bruger skriver, så er det simpelthen så nemt at have holdninger til opdragelse og livet som forældre generelt - når man ikke selv har børn. Jeg var fandme også en god forældre og havde svaret på ALT - lige indtil jeg selv blev mor  

Og helt ærligt. Hvis det sker igen. Så må du gerne pointere at vedkommende kan komme med alle de velmenende råd han/hun har, den dag han/hun selv er forældre. det kan man godt servere med et glimt i øjet og en ordlyd der ikke nødvendigvis er hård.  

Hvis jeg skal være ærlig så er den “ven” den mand jeg har ses med længe efterhånden. Og som er blevet introduceret for min datter for nylig.Men jeg må indrømme at jeg faktisk er overrasket over at han på den måde blander sig, efter en situation mellem jeg og min datter. Og jeg havde ikke set det komme

Anonym skriver:

Hvis jeg skal være ærlig så er den “ven” den mand jeg har ses med længe efterhånden. Og som er blevet introduceret for min datter for nylig.Men jeg må indrømme at jeg faktisk er overrasket over at han på den måde blander sig, efter en situation mellem jeg og min datter. Og jeg havde ikke set det komme

Okay. Jeg er lige kommet ud af et forhold til en mand som ikke selv har børn. Jeg har selv 2. Det blev aldrig rigtig godt. 

Mit råd til dig er, at du skal mærke helt vildt godt efter, hvordan du egentlig har det med at en anden voksen har holdninger til opdragelse af din datter. Hvis i 2 skal have en fremtid, nytter det ikke noget at han ikke kan/må byde ind. Det kan være pissehamrende svært at balancere netop når den ene part ikke har børn selv og mærker de følelser, vi som bio forældre gør, i konflikter eller andre situationer hvor der skal sættes grænser. Det ER bare noget andet at opdrage på sit eget barn, end andres. Især fordi man ikke tvivler på kærligheden mellem bio forældre og barn - men en bonus forældre? Det er svært at kræve kærlighed. Og derfor kan det være svært som bio forældre at se bonus irettesætte/skælde ud/sætte grænser, på deres egen måde. Det er mine erfaringer. Men jeg forestiller mig at det er nemmere hvis man har en bonus der er meget omsorgsfuld samtidig. Det var min eks ikke. 

Det er sindsygt vigtigt at du finder ud af om i 2 kan tale åbent om det her. Hvordan du har det med hans indblanding, hvordan han har det med at skulle være en del af et parforhold med et barn der ikke er hans. Hvad er jeres forventninger hver især, til hans rolle egentlig? 

Anonym skriver:

Hvis jeg skal være ærlig så er den “ven” den mand jeg har ses med længe efterhånden. Og som er blevet introduceret for min datter for nylig.Men jeg må indrømme at jeg faktisk er overrasket over at han på den måde blander sig, efter en situation mellem jeg og min datter. Og jeg havde ikke set det komme

Jeg synes ikke, at det lyder godt, at din nye kæreste både blander sig i din opdragelse og er nedladende over for dig. Jeg synes det lyder som Noget, som kan udvikle sig i en uheldig retning. Jeg synes, at det er helt fair, hvis han markerer sine egne grænser (lad os sige, at hun havde slået ud efter ham), men at han på den måde irettesætter dig og gør sig klog på noget han ikke ved noget om, ville for mig være nogo 

Jeg synes ikke, at det lyder godt, at din nye kæreste både blander sig i din opdragelse og er nedladende over for dig. Jeg synes det lyder som Noget, som kan udvikle sig i en uheldig retning. Jeg synes, at det er helt fair, hvis han markerer sine egne grænser (lad os sige, at hun havde slået ud efter ham), men at han på den måde irettesætter dig og gør sig klog på noget han ikke ved noget om, ville for mig være nogo 

Jeg er enig, jeg synes også det er No go.. Derfor jeg skrev dette opslag, da jeg ikke rigtig ved, hvordan det skal gå mellem ham og jeg fremover. For hvad hvis han bare fortsætter med den opførelse? Jeg kunne mærke det var meget over min grænse, den måde han blandede sig i min måde at opdrage på. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad er det næste han så vil blande sig i? Det havde været en helt anden situation, hvis han af nysgerrighed havde spurgt mig ind til min måde at håndtere dette på fremfor nærmest bare at konkludere at min datter ikke fik nok skældud og vil komme til at slå på andre børn 

Kontrast skriver:

Jeg synes ikke, at det lyder godt, at din nye kæreste både blander sig i din opdragelse og er nedladende over for dig. Jeg synes det lyder som Noget, som kan udvikle sig i en uheldig retning. Jeg synes, at det er helt fair, hvis han markerer sine egne grænser (lad os sige, at hun havde slået ud efter ham), men at han på den måde irettesætter dig og gør sig klog på noget han ikke ved noget om, ville for mig være nogo 

Helt enig. Dog kan det også være et kikset forsøg på at "blende ind" i en ny rolle, som manden ikke er vant til. Det kan være SÅ vanskeligt. 

Men ts bør helt sikkert sige fra overfor nedladenhed! og afklare om de kan tale åbent om de udfordringer der unægteligt kommer omkring det her med barn/ny kæreste og hvordan det skal spille. 

Det er slet ikke fedt at være alene mor, i et forhold. Omvendt er det også sindsygt svært, hvis kæresten har et helt andet take på opdragelse end én selv og man ikke kan tale om det. Det er bare alfa omega at tale sammen og finde en fælles vej.