Hvordan gør I?

Vi har delvis fællesøkonomi. Vi indbetaler fast til madkonto, budgetkonto og opsparing. Resten står på hver vores konto. Jeg tjener klart mest, og ville have det fint med helt fælles. Men min mand vil gerne at han ikke skal 'spørge om lov' til at købe større ting som kun han ønsker. Til gengæld betaler jeg for mange af vores store fælles ting, fx ferier og overtøj til børnene, så det fungerer fint for os sådan. 

TS synes at vi mangler at høre fra dig

Vi har ikke fællesøkonomi og nok en mere rodet fordeling end de fleste. Men jeg tjener noget mere end min hustru så jeg betaler langt flere af vores poster, herunder også de fleste dagligvarer.

@TS - I må jo finde frem til en slags enighed om hvad der skal købes. Han skal selvfølgelig ikke se alle kvitteringer før han så kan beslutte om han gider betale eller ej.

Det er fint at køre fuld fællesøkonomi hvis man er til det. Jeg ville personligt ikke trives i det, men når man bor sammen må man jo have en eller anden form for system. 

Av av. Det lyder ikke fedt TS. 

Herhjemme har vi kørt fælles siden vi blev kærester. Ingen af os har et kæmpe behov for vilde ting. Større køb (computer osv) taler vi jo naturligt om, at vi jo bor sammen. 

Vi kigger løbende på vores økonomi. 
Min mand er meget mere økonomisk interesseret end jeg. Da vi blev kærester gjorde han mig gældfri, fordi han havde en opsparing og ikke kunne lide tanken om, at vi skulle betale renter på mit forbrugslån. Han havde sparet op på SU. 

Selvom det lyder helt vanvittigt at han eftergav mit lån, og han gjorde det efter 8 måneder som kærester, så er det i sidste ende ham, som økonomisk får en del ud af det. For da vi blev gift, fik han jo del i min lejlighed som vi senere hen har solgt og købt hus for. Der fik han jo så del i 600.000kr… (overskuddet) Han sætter også noget på min pension, da jeg har taget mest barsel, og dermed mister en del på den konto. 

Historien handler egenligt ikke om, at jeg har en sød mand - men om, at man jo kan og altid øvil give forskelligt - men også få noget helt forskelligt ud af det. 

Nu har vi 2 børn og hund og vi har aldrig - som i aldrig skændtes om økonomien. Eller jo - den gang hvor jeg nægtede at lade ham betale mit forbrugslån ud. Det tog 8 måneder før jeg sagde ja.

Din mand får jo smurt sine børns madpakkers? Planlagt og indkøbt!. Det ville jeg dælme gerne betale 500kr for!

Jeg ville sige “værsgo - du har nu tjansen - og jeg vil gerne bede om kvitteringerne” 

Anonym skriver:

Hvordan gør I med handlen til dagligvarer og husholdning? 

Her hjemme er vi total uenige!! Vi har haft madkonto, hvor vi hver overførte et fast beløb hver måned, men det vil manden ikke være med til, da han syntes jeg handler en masse unødvendigt. Bl.a. til børnenes madpakker. 

Så nu har jeg handlet den sidste uge og kvitteringerne hober sig op…manden har ikke betalt en krone til det endnu!! Han vil se hver kvittering og først der overføre penge til mig. Vi har lige haft et skænderi, og jeg har sagt, at jeg ikke vil være med til den måde mere og sagt at jeg ikke handler mere!! Jeg syntes ikke det er fair, at jeg skal handle uden at han betaler!! 

Min datters far og jeg satte os ned lige omkring lønningsdag og så hvad vi manglede efter en "altid have i huset"-liste (f.eks. mel, olie, toiletpapir, sæbe) og bestilte det sammen med kød til en måned på coop og fik det leveret. I løbet af måneden handlede jeg så mælk, pålæg ect. efterhånden som vi havde brug for det. 

Skulle jeg dele husholdningsudgifter med en anden igen, så ville jeg nok gøre det samme, men have en fælles konto at trække pengene fra så de penge der var tilbage på vores egne kort var til os selv.

Kære trådstarter. Var det ikke en idé at lade din mand handle, lave mad og madpakker? Så kan du gøre rent, rydde op og hente børn i en periode. Mon ikke det giver lidt færre konflikter? Så kan han få det på sin egen måde, hvor du indbetaler til ham i stedet?

Jeg synes jeg smører mange madpakker og det koster da ikke alverden. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du putter på de madpakker. 

Min oplevelse er at nogle mænd nogen gange har svært ved at forstå behov der ligger ud over deres egne. Altså vi laver mad og smører madpakker og vil gerne gøre det så godt og sundt som muligt, men han tænker at det grønne er helt overflødigt, men at at stå til en fodboldkamp og heppe det er absolut nødvendigt. 

Jeg tror min mand tror jeg handler ind for ca 300kr i ugen. Helt ærligt, så er det aldrig sket. Han har simpelthen ikke nogen fornemmelse for hvad indkøb koster hvis man lægger det hele sammen.

Nu tjener jeg en del mere end ham og han står for bilen (jeg har ikke kørekort), så det er ikke et stridspunkt. Jeg skal aldrig ud i en model hvor man skal spørge om lov til at købe noget, men det et nok en god ide at synliggøre det hvis man føler der er uligheder i forbruget.

Jeg er så heldig stillet at jeg ikke skal retfærdiggøre hvad jeg bruger mine penge på for andre end mig selv!  Jeg tjener dem faktisk også selv.. 

Jeg kan se at mange smider oceaner af snacks i madpakkerne- måske kan det være det der æder budgettet op?  
Det vil være fornuftigt at forventningsafstemme hvad en god madpakke indeholder, og ligeglades tale om hvad i forventer af daglig kost i jeres familie. Måske han går op i madspild eller hellere vil prioritere en god bøf (eller andet man syns er lækkert) og så lave nemme og billige retter de andre dage.