Hvordan gør I?

Åh økonomi er bare så opslidende hvis man ikke fra start har et fælles mål… 

vi har 100% fælles økonomi. Vi har hver vores konto, men det er lige gyldigt om det er mit eller hans dankort der betaler. 
vi droppede madkonto da det aldrig gik op. For så skulle der holdes fødselsdag, eller vi tog ud og spise… så nu handler vi - fuldstændig random. Og den der har flest penge på kontoen må dele med den anden hvis nogen mangler noget. 
vi har tre fælles børn

Det er da helt tosset fælles økonomi! Man skal ikke gå i små sko med penge.

Helt ærligt hvad betyder det også om den denne har bidraget økonomisk lidt mere end den anden i sidste ende? Penge er jo til for at man har en god tilværelse, så brug dem fornuftigt sammen og lad være med at gå op i forskelle. Penge er jo også kun en lille del af det man hver især bidrager med i familien. Skal man så også til at gå op i millimeterdemokrati ift de daglige gøremål?!

Mvh bankrådgiveren

Fælles økonomi. Al vores løn går ind på samme konto, derfra overføres et fast beløb til en betalingskonto hvor alle vores regninger betales fra. Og så går der en overførsel til vores mad/diverse/benzin konto vi begge har kort til. 
Vi går ikke og tjekker hvad hinanden bruger penge på. Men skal der købes noget større (som regel over 1000kr) så vender vi det altid lige med den anden. Men om jeg bruger 500kr på overtøj til børnene, eller spiser sushi med en veninde - det hele ryger fra fælles kontoen og det er fint. Så bruger han penge andre steder hvor jeg ikke får “ glæde” af dem. 

Anonym skriver:

Hvordan gør I med handlen til dagligvarer og husholdning? 

Her hjemme er vi total uenige!! Vi har haft madkonto, hvor vi hver overførte et fast beløb hver måned, men det vil manden ikke være med til, da han syntes jeg handler en masse unødvendigt. Bl.a. til børnenes madpakker. 

Så nu har jeg handlet den sidste uge og kvitteringerne hober sig op…manden har ikke betalt en krone til det endnu!! Han vil se hver kvittering og først der overføre penge til mig. Vi har lige haft et skænderi, og jeg har sagt, at jeg ikke vil være med til den måde mere og sagt at jeg ikke handler mere!! Jeg syntes ikke det er fair, at jeg skal handle uden at han betaler!! 

Nu ved jeg ikke hvad det er han synes er unødvendigt.. Hober sig op? Hvor mange gange har du handlet i den her uge? 

Men lav en indkøbsseddel sammen og hold jer til den. 

Lad ham eller jer begge tage ud og handel. 

Hvor er det usexet når voksne er så nøjeregnende, smålige og angste for at blive snydt, at de fuldkommen overser deres respekt og ansvar for deres partner og familie. Ikke på vilkår om jeg ville nedværdiges til at fremvise en kvittering for et indkøb overfor min mand, eller om jeg kunne drømme om at bede ham redegøre for et indkøb - en grandvoksen mand, der ligesom jeg er fuldt ud i stand til at tage ansvar for banale dagligvarer.

Hvis du kan holde ud, at han har den personlighed han tilsyneladende har, så må der virkelig lange snakke og eventuelt en terapeut til at finde en model som virker for jer.

Jeg synes ikke at det giver mening at tænke i dine og mine penge, når man er livspartnere og deler børn og familie - så modellen herhjemme (og jeg har virkelig aldrig skænket den mange tanker) er at vi smider alt ind på en fælles konto til at dække det meste, og beholder en stak penge på hver vores konto. Tjener den ene mere end den anden i perioder, smider man selvsagt mere ind i fælles puljen, ligesom at vi sørger for at udligne nogenlunde så vi sparrer lige meget op, også til vores pensioner mv. igennem livet. Og de penge vi har tilbage bruger vi på mad og indkøb og os selv. Og skulle man mangle penge, giver man dem til hinanden, så alle har hvad de skal bruge? Jeg kunne ikke drømme om at bede min mand betale 1000 kr. tilbage hvis jeg havde givet ham dem, ligeså ingen af os kunne drømme om at dele en regning midt over for fx en middag eller en ferie. Vi har de penge vi har og vi deles om at tjene dem og dele dem.

Jeg er virkelig chokeret!

Om man har fælles økonomi eller ej er op til den enkelte par. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele. 

Vi har fælles madkonto, budgetkonto og en opsparing, der får et fast beløb hver måned. Men ALDRIG om vi ville glo hinandens kvitteringer igennem! Så længe pengene rækker hver måned, så er købene nødvendige ifølge mindst én af os, og det må være nok. 

Jeg er chokeret over din mands smålighed, men også jeres manglende kommunikation. Jeg håber, I finder en løsning. 

Synes virkelig han behandler dig dårligt

Min mand bad om kvittering engang for at kigge på hvad vi brugte vores penge på, men ikke på en nedgørende måde men for at spare og se hvad vi i virkelighed bruger alle vores penge på 

- Ved ikke om han er nærig, men det er min far, han og min mor har skændes hele livet om det - Jeg har altid synes min eget far har været modbydelig imod min mor 

jeg hader det virkelig man er sådan - Som i virkelig hader - Kunne aldrig leve med sådan en mand - 

- Dagens dato har min mor og fat en kæmpe opsparing, - jeg har sagt til den de skal bruge det at rejse sammen eller gøre noget -

men det det ender med at komme til os børn efter en enorm arve udgift  totalt spild af penge 

Her har vi 100% fælles økonomi og det selvom vi hverken er gift eller endnu har fælles børn.

jeg ville slet ikke kunne leve med en der gennemgik mine kvitteringer eller ikke ville betale for varer han mente var nødvendige, det er for mig for små sko at gå i. Gør du det samme hvis han handler?

Her er ikke noget der hedder dit og mit, men vores.

kunne jeres løsning være at din mand bare står for indkøb?

jeg håber for jer at i finder en holdbar løsning for jer begge

Vi har fælles budgetkonto, fælles madkonto og en fælles kassekredit, og så nogle fælles små konti til opsparinger eller noget.. 

Derudover har vi egen emergency-konto, egen gaveopsparing, egen alm. opsparingskonto (til sjov og ballade) og egen alm. Konto hvor der står nogenlunde det samme til hver af os af lommepenge hver måned.. Og vores egne penge råder vi fuldstændig selv over.. Okay jeg blander mig en smule i min kærestes emergency, fordi han aldrig har lært at spare penge op - dog er han nu blevet rigtig god til det, men sparer så op til fælles ting i stedet for sig selv, så han fx ikke har råd til at komme til fysioterapeut .. Men det er med hans tilladelse, at jeg blander mig.. 

De fælles konti snakker vi om nogle gange om måneden, men aldrig med sure miner.. Men vi er også enige om, at fx en café tur i byen med en ven går fra egne lommepenge, og det samme hvis en af os skal have en dyr parfume eller noget.. 

Børnepengene bestemmer jeg over, men det er fordi min kæreste ikke gider gå ud og købe sko eller tøj til dem.. Så vi har aldrig fået lavet de konti fælles.. Mad til ungerne kører over madkontoen, og der bliver heller aldrig stillet spørgsmålstegn.. Hvis en af os mener, at vores datter skal have ostehaps eller kiks, jamen så køber vi det.. Det samme hvis vi mener, at hun skal have noget slik eller en kakao eller juice.. Det hele over madkontoen..

Men bliver da lidt nysgerrig på, hvad han mener er unødvendigt og hvor mange penge, du har brugt på det.. 

lige meget hvad om fælles konto eller ej der skal mad op bordet og især til jeres børn. Nu ved jeg ikke hvordan din økonomi ser ud men du skal da ikke bruge penge på mand til din mand når han ikke vil betale. Det er skisme ikke voksent når man har børn. Hvis i ikke kan løse denne lille krise jamen så pak dine ting og   Kom væk for det er alt for dumt 

Mine penge er min manden penge og hans penge er mine penge vi har aldrig haft et problem da alt går ind på samme konto også har vi penge der bliver fordelt ud. I en periode tjente jeg mest nu tjener manden mest

vi er ikke gift men han er min mand