Hvordan gør I?

Hvordan gør I med handlen til dagligvarer og husholdning? 

Her hjemme er vi total uenige!! Vi har haft madkonto, hvor vi hver overførte et fast beløb hver måned, men det vil manden ikke være med til, da han syntes jeg handler en masse unødvendigt. Bl.a. til børnenes madpakker. 

Så nu har jeg handlet den sidste uge og kvitteringerne hober sig op…manden har ikke betalt en krone til det endnu!! Han vil se hver kvittering og først der overføre penge til mig. Vi har lige haft et skænderi, og jeg har sagt, at jeg ikke vil være med til den måde mere og sagt at jeg ikke handler mere!! Jeg syntes ikke det er fair, at jeg skal handle uden at han betaler!! 

Vi har sådan ca fælles økonomi.

Så jeg overfører al min løn til min mand og så går der automatisk et beløb over på vores madkonto, som vi begge har kort til.

Nej vi er ikke altid enige om hvad den anden køber, men så længe pengene rækker, må vi bide i det sure æble (det er så nok mere mig, der skal det, for det er manden som impulsshopper, dog får vi altid tingene spist )

Vi har i princippet fælles økonomi, men overfører ikke hele lønnen til en fast konto. 

Vi overfører et fast beløb til budget-, mad- og opsparingskonto hver måned - sat ud fra den enkeltes indtjening, men så det passer med forbrug  Det resterende er “lommepenge”, men begge overfører ofte mere til opsparingen sidst på måneden, hvis der stadig er et pænt plus på kontoen  

Denne model har vi kørt fra vi flyttede sammen. I starten lagde han mest, men nu er han på elevløn og 14 dages lønnet, så nu lægger jeg mest  

Når han er færdiguddannet, vil han helt sikkert tjene mere end mig…og derfor bidrage mere end mig - og det er helt ok for os begge

Fuld fællesøkonomi. 

Her er det en del af budgetkontoen - de er regnet med ind i vores årlige forbrug, og overføres så derfra til et seperat madkort. Så ingen slås om, vis tur det er til at betale. Så er beløbet justeret efter om der er blebørn, flere børn osv.

Ingen kan jo udtale sig om hvad der er “normalt at bruge” , men der er jo retningslinjer for hvad en familie sagtens kan leve fint for. Så brokker han sig fordi der er et usædvanlig højt forbrug, eller fordi I er pressede andre steder på økonomien? Er det bare fordi han ikke har begreb om hvad ting koster, så skal opgaven da bare være hans en måned. Han må da også have interesse i at børnene får gode, sunde, varierede madpakker med.

Herfra er vi 4, to voksne og to børn(et ble/erstatnings barn) plus en teenager indimellem. Vi bruger gennemsnitligt 1000/uge, altså omkring 4300,-/mdr og vi mangler bestemt intet.

Så kan oksekød i store mængder gå fra egne konti da vi handler i kvarte køer, ligeledes hvis vi henter takeaway mere end én gang pr måned. Så vi ligger nok nærmere 5000, hvilket er anbefalet for en familie af vores størrelse.

Her har vi en madkonto med dankort til hver. 
Vi overfører 50/50 til vores budgetkonto, beholder 2000 kr på egen konto til lommepenge, og sætter de resterende på en fælles opsparing. 
Fra budgetkontoen ryger der et fast beløb over på madkontoen. Vi gider ikke milimeterdemokrati, men vi snakker om den kommende uges indkøb hver weekend og forsøger at planlægge. 

Kan du prøve at snakke med ham om hvorfor det er vigtigt det skal deles så stringent op? Altså det er da også hans børn. 
Fair nok hvis købte mad udefra hver dag til frokost, at han ikke ville bidrage til det (hos os ville det gå fra lommepenge), men det lyder mest til at der ikke er enighed om hvad en madkonto skal dække over. Kan godt forstå du er ved at blive sindssyg. Det lyder virkelig ikke fedt. 

Nu er jeg godt nok single. Men havde jeg været i forhold med fælles børn. Så havde den heddet 100% fælles økonomi. I min optik er der ikke “hans” og “mine” penge. Det er “vores”. Man er en familie. 

Vi har fælles madkonto, som vi begge betaler på og fælles indkøb af forskellig att bliver taget fra.

Så må han da selv handle til familiens måltider , inkl. madpakker når han mener du handler noget forkert.

Og de kvitteringer du p.t. har samlet må han da værsågod at gennemgå, også få overført.

Det virker mærkeligt hvis han bare lige er vendt på en tallerken. Måske han skulle tage snakken med dig på forhånd, så I kunne få fælles fodslag på indkøbene. Blive enige, så i måske kunne mødes et sted.

Seriøst.. ? Bliver han sur over at du køber ostehaps eller...

Jeg ville nok aldrig have giftet mig med en, der havde sådan en usympatisk tilgang og som er så fedtet. Synes god nok det er utiltalende. Jeg har for nylig brugt 9000kr på tøj og mon mand har ikke ytret et kvæk. Vi har fælles økonomi og taler om hvad vi køber, når det er større ting. Jeg køber bare en parfume hvis Jeg har lyst. Han køber også en mikrofon til lydstudiet hvis han har lyst fx.

Hvori ligger ekstravagancen? Det må da være begrænset, hvad du kan i købe der “hober sig op”.

Seriøst.. ? Bliver han sur over at du køber ostehaps eller...

Jeg ville nok aldrig have giftet mig med en, der havde sådan en usympatisk tilgang og som er så fedtet. Synes god nok det er utiltalende. Jeg har for nylig brugt 9000kr på tøj og mon mand har ikke ytret et kvæk. Vi har fælles økonomi og taler om hvad vi køber, når det er større ting. Jeg køber bare en parfume hvis Jeg har lyst. Han køber også en mikrofon til lydstudiet hvis han har lyst fx.

Hvori ligger ekstravagancen? Det må da være begrænset, hvad du kan i købe der “hober sig op”.

 

Du er da godt nok heldig, at du har sådan en mand som er helt utopisk og perfekt på alle områder. Hele 9.000 kr. (ironi kan forekomme). Jeg synes faktisk, at du er en anelse hård ved trådstarters dømmekraft i forhold til valg af mand på et rimeligt tyndt grundlag

Til ts: 

Vi har total fællesøkonomi og en madkonto, hvor vi overfører penge til hver måned. 
Vi har ikke altid været enige om hvad der skal prioriteres at købe. Jeg vil også godt indrømme at jeg kan bruge pengene lidt mere løst end ham.

Her er nogle forslag til at komme videre på en konstruktiv måde:

- Lav madpakkeplan og madplan 

- Bliv sammen enige om hvad der skal på indkøbsedlen inden I handler 

- Handel sammen i en periode 

- Gem kvittinger og lav et overblik over, hvad der egentlig bliver købt ind. Er der noget der overrasker, hvor er I uenige osv

Jeg tror det handler om at få et fællesskab omkring det i stedet for at kaste med mudder mod den anden part. 

Vi havde en periode, hvor madpengene slap op. Det viste sig, at jeg handlede frugt for næsten 2000 kr. om måneden