Nu er mit indlæg skrevet til en, der "trænger til at høre, at det kan lykkes", selvom man ikke er blevet gravid efter 3 måneder. Derfor finder jeg det helt relevant at påpege, hvad der er normalen. Og det er altså slet ikke sikkert, at man har et problem, selvom man ikke er blevet gravid efter 3 måneders forsøg.
Grunden til, at jeg har interesseret mig for, hvordan den typiske praksis blandt praktiserende læger er, at min mand har haft testikelbrok, og jeg selv har lidt rigtigt meget af blærebetændelse, og gået til behandlinger på hospitalet for det. Vi har begge fået at vide, at det sandsynligvis er gået ud over vores fertilitet. Derfor forventede vi, at vi skulle have lidt hjælp, for at få det til at lykkes, og derfor talte vi med et par forskellige praktiserende læger, slog op på nettet, talte med en masse andre par, der har fået hjælp på forskellig vis, og med den læge på Glostrup hospital, der var ansvarlig for min behandling der. Og det er på baggrund af dette, jeg forsøger at berolige trådstarter med, at det er helt normalt, at der går optil et år, og at man også kan blive gravid, selvom der er gået længere end et år.
De 3 måneder uden held, som trådstarter nævner, behøver altså ikke nødvendigvis betyde, at det er umuligt.
Jeg beklager meget, at jeg har trådt på dine (og evt. andres?) følelser ved at nævne, hvad jeg har forstået er den typiske praksis, ved de undersøgelser, jeg selv har gjort mig. Da du har en anden erfaring, synes jeg, da at det er givende, at du kom med dem her (som du også har gjort). Så har trådstarter også fået dine personlige erfaringer med. Som du så rigtigt nævner, har jeg jo ikke selv fået hjælp, men kun gjort førnævnte undersøgelser, fordi jeg selv forventede at skulle have hjælp, og derfor ønskede at sættet mig ind i mine muligheder på forhånd.
Endnu engang beklager jeg meget at have såret nogle, hvad at nævne de oplysninger, jeg har fået! 
