Kræft :(

Anonym skriver:

Jeg synes da du skal tale med din mor om alle dine følelser. Jeg tænker at sådan et forløb er bedste for alle, hvis i kan være ærlige over for hinanden omkring hvordan i har det. Tag hjem til din mor, giv hende en kæmpe krammer, græd med hende, del dine bekymringer og lade hende dele hendes (som sikkert er der samme som dine!) og være ærlige omkring at i er bange for miste hinanden. Den frygt kommer jo fra jeres kærlighed til hinanden og det er jo i bund og grund meget smukt. 
I mit arbejde som udekørende hjemmesygeplejerske, har jeg passet masser at døende kræft patienter! Men ingen med brystkræft. Rigtig rigtig mange kommer igennem brystkræft og det er der jo gode chancer for at din mor også gør, så forsøg at lade være med at tage sorgerne på forskud

Din far opføre sig som et røvhul. Fortæl ham at det er totalt upassende at han ønsker at hans datter skal miste sin mor og at hans børnebørn skal miste deres mormor. 

Han opføre sig som meget andet og værre end et kæmpe røvhul. Men jeg tror jeg holder de ord for mig selv.

Børnene og jeg var forbi mormor igår med aftensmad. Min mor og jeg fik lige lidt alene tid hvor vi kunne snakke, det var rart. Hun vil ikke have vi græder, hun ønsker vi skal være glade da hun ellers går og bekymre sig for os. Åh hvor jeg bare synes det er så svært, og jeg håber bare at det hele ser lidt mere lyst ud efter på tirsdag  

Nogle mennesker har simpelthen efterladt mig men følelse af at det er en komplet latterlig overreaktion jeg viser. Det er vildt ubehageligt at føle at mine følelser er forkerte