Kræft :(

Missyou skriver:

Ååh hvor jeg føler med dig. Jeg stod i en lignende situation for knap 5 år siden. Min mor- mine børns elskede mormor fik konstateret tyktarmskræft i stadie 4, med spredning. Udsigterne var dystre og jeg var helt ødelagt… det var det hårdeste jeg nogensinde har gået igennem. 
hun trodsede heldigvis statistikkerne og er kræftfri den dag idag, men efter følgerne har været ved at tage livet af hende flere gange, med tarmslyng, blodpropper i hovedet osv. 

man lærer ALDRIG at acceptere det og det er sindsygt hårdt at stå i. Men man lærer at skubbe tankerne til side.. for en stund. Jeg har klart ændret mig som menneske. Jeg bliver aldrig den samme igen. Jeg er evigt bekymret for min mor hver gang hun fejler det mindste, eller hvis hun ringer en tidlig morgen eller sen aften. Jeg går fuldstændig i panik. 

jeg kender alt til de mange spørgsmål man gerne vil have svar på, og som ingen rigtig kan give, og de uendelige Google søgninger. 

stort kram herfra ❤️ Brystkræft er heldigvis en af de kræfttyper flest overlever ❤️❤️ God bedring til din mor.

Hvor er jeg glad for at læse din historie. Det giver mig håb. Jeg har forestillet mig at hvis kræften spreder sig, så er løbet kørt

På den korte tid vi har stået i det her, der har jeg også ændret mig en del. Jeg er overbekymret, det næsten helt sygt  Men jeg kan ikke styre det.

Frizzy skriver:

4 cm er meget og man kan næsten ikke undgå at mærke det hvis man løbende undersøger sine bryster. Det har hun nok desværre ikke gjort. 
Der er mange med brystkræft der overlever. Det springene punkt er om det har spredt sig til andre steder i kroppen gennem lymferne. 

Det er en lortesygeom og kæmpe kram. Og den far ville jeg faktisk afskære fra mit liv på baggrund af den sætning. Føj!  Magen til menneske.

Selvfølgelig har hun undersøgt sine bryster.  Det har hun altid gjort. Men hun har meget store bryster. End ikke lægen kunne mærke den. Hun (lægen) undersøgte og mærkede på begge bryster, længe - inden den 2. mammografi hun fik. 

Anonym skriver:

Jeg vil ikke gøre mig klog på statistikker osv. fordi det jo er SÅ individuelt hvordan man er ramt, hvordan man klarer/modtager behandlingerne osv. MEN, jeg arbejder på et Hospice og har gjort det i 2 år. Det er virkelig ikke mange vi har med brystkræft. Det kan i hvert fald tælles på én hånd, på de to år jeg har været der. Og vi har trods alt en relativ stor udskiftning af patienter. 

Jeg håber det bedste for din mor og for dig. Det er en svær og hård tid. Det er møg uretfærdigt!

det er jeg trods alt glad for at læse. Lige nu tror bare jeg ser helt sort og ser spøgelser alle steder  jeg har næsten allerede forberedt mig på det værst tænkelige

Anonym skriver:

Blev det opdaget hurtigt ved din mor? Uden at være læge eller have viden om det, så har jeg en følelse af at det ikke er opdaget tidligt her, når knuden er 4 cm. 

Jeg gør mit bedste og siger til mig selv at når jeg ligesom har forstået det og det går op for mig så kan jeg bedre være i det.

Hvordan havde din mor det under kemo mm? Blev hun hårdt ramt? 
Havde godt nok aldrig forestillet mig at skulle stå i det her. Det kommer fuldstændig uventet. Ingen symptomer. Intet.

Det blev opdaget til 1. Mammografi da hun blev 50, kan ikke huske størrelsen på knuderne men det havde siddet længe nok til at det havde spredt sig. 
Strålingen ramte hende ikke, men kemoen var hård, meget hård! Det er næsten 10 år siden nu og hun har stadig bivirkninger/følgegener… men hun holde humøret oppe ved at fokusere på at hun vandt over kræften. 

Jeg synes da du skal tale med din mor om alle dine følelser. Jeg tænker at sådan et forløb er bedste for alle, hvis i kan være ærlige over for hinanden omkring hvordan i har det. Tag hjem til din mor, giv hende en kæmpe krammer, græd med hende, del dine bekymringer og lade hende dele hendes (som sikkert er der samme som dine!) og være ærlige omkring at i er bange for miste hinanden. Den frygt kommer jo fra jeres kærlighed til hinanden og det er jo i bund og grund meget smukt. 
I mit arbejde som udekørende hjemmesygeplejerske, har jeg passet masser at døende kræft patienter! Men ingen med brystkræft. Rigtig rigtig mange kommer igennem brystkræft og det er der jo gode chancer for at din mor også gør, så forsøg at lade være med at tage sorgerne på forskud

Din far opføre sig som et røvhul. Fortæl ham at det er totalt upassende at han ønsker at hans datter skal miste sin mor og at hans børnebørn skal miste deres mormor. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig har hun undersøgt sine bryster.  Det har hun altid gjort. Men hun har meget store bryster. End ikke lægen kunne mærke den. Hun (lægen) undersøgte og mærkede på begge bryster, længe - inden den 2. mammografi hun fik. 

Det er ikke alle der undersøger - synes bare 4 cm lyder af en stor knude. 
Jeg kender en som fik fjerne begge bryster og adskillige lymfer som 52 årig. Hun er idag 75 år og har ikke haft tilbagefald. Ingen kemo eller stråling. Knuden var dog mindre. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig har hun undersøgt sine bryster.  Det har hun altid gjort. Men hun har meget store bryster. End ikke lægen kunne mærke den. Hun (lægen) undersøgte og mærkede på begge bryster, længe - inden den 2. mammografi hun fik. 

Det kan nemlig ikke altid mærkes.

Min bekendte med en 10 cm stor knude i brystet - gik til lægen fordi hun havde ondt i siden af brystet .

Først som muskelsmerter og det blev værre ved fx løft og mår hun cyklede. 

Lægen kunne intet mærke, og det kunne hun heller ikke selv

Men fordi hun er sygeplejerske fik hun lige en " hurtigt " mammografi- og der var så en kæmpe knude der sad meget dybt bag den store brystmuskel.

Det er måske det samme med din mor -"pg  ellers er det jo også ligegyldigt om hun har undersøgt sig selv eller ej nu. Godt hun reagerede - det er det vigtigste. 

Frizzy skriver:

Det er ikke alle der undersøger - synes bare 4 cm lyder af en stor knude. 
Jeg kender en som fik fjerne begge bryster og adskillige lymfer som 52 årig. Hun er idag 75 år og har ikke haft tilbagefald. Ingen kemo eller stråling. Knuden var dog mindre. 

Jeg synes også det lyder stort med 4 cm. Men om det i virkeligheden er en stor eller lille knude aner jeg ikke, for jeg aner ikke hvor stor sådan en kan blive 

Carina:-) skriver:

Det kan nemlig ikke altid mærkes.

Min bekendte med en 10 cm stor knude i brystet - gik til lægen fordi hun havde ondt i siden af brystet .

Først som muskelsmerter og det blev værre ved fx løft og mår hun cyklede. 

Lægen kunne intet mærke, og det kunne hun heller ikke selv

Men fordi hun er sygeplejerske fik hun lige en " hurtigt " mammografi- og der var så en kæmpe knude der sad meget dybt bag den store brystmuskel.

Det er måske det samme med din mor -"pg  ellers er det jo også ligegyldigt om hun har undersøgt sig selv eller ej nu. Godt hun reagerede - det er det vigtigste. 

 

Hold da op hvor vildt. 10 cm. Det er godt nok stort og man skulle næsten tro sådan en kunne mærkes. Men sådan er det jo så nemt at være klog på andre

Min mor har ihvertfald undersøgt sine, derfor er hun også meget chokeret over IKKE at have kunnet mærke den knude på 4 cm. 

Anonym skriver:

Hold da op hvor vildt. 10 cm. Det er godt nok stort og man skulle næsten tro sådan en kunne mærkes. Men sådan er det jo så nemt at være klog på andre

Min mor har ihvertfald undersøgt sine, derfor er hun også meget chokeret over IKKE at have kunnet mærke den knude på 4 cm. 

Ja - jeg synes også det er voldsomt. 

Men det var fordi den lå dybt hun ikke kunne mærke den. ( sagde hun) 

Jeg har selv kæmpe bryster , så jeg fik en selvbetalt mammografi fordi jeg var bekymret for om jeg kunne overse noget ved selvundersøgelse . Og min læge ville ikke henvise pga der jo ikke umiddelbart var noget galt.

Jeg håber det bedste for din mor - hun er heldigvis også ung endnu- det er også et plus mhs til kræft.