Dutelidut skriver:
Igennem skolen kan du ikke få samtaler med en psykolog, det skal være privat. Psykologer kommer kun gennem PPR i skoleregi, og hvis han stortrives i skolen er det nok ikke lige for at få ham indstillet der. Desuden er der laaaang ventetid. Men skolen kan måske tilbyde andre samtaler, fx med en AKT-lærer. Det kan I jo spørge ind til. Men hvis de ikke oplever problemer i skolen, er det ikke sikkert, det er den rette vej.
Nogle gange, når jeg synes, bølgerne går lidt for højt herhjemme, og det hele er lidt for konfliktfyldt (børn på 6 og 4), så tænker jeg på, at jeg engang har læst at Per Fibæk Laursen (professor og skoleforsker på DPU) har sagt, at der ikke er nogen, der har lovet os, at det skulle være hyggeligt at have børn. Det afhjælper selvfølgelig ikke at ungerne skriger og intet er godt nok og man har lyst til at gå amok eller låse sig inde osv. Men det hjælper på min følelse af, at jeg burde kunne forvente noget andet, eller at jeg burde kunne skabe noget andet for mine børn. Så føler jeg i det mindste ikke, at jeg fejler… jeg ved ikke om det kan hjælpe dig…
Når det er sagt, så kan I måske prøve at holde et familiemøde og høre alle, hvad der skal til for at deres hverdag kan blive lidt lettere. De to store børn burde nok kunne identificere, hvad der går dem på. Skal I vælge maden sammen? Skal man have mere plads til at kunne gå for sig selv i en periode efter man kommer hjem? Hvad kunne I hver især have brug for? Både voksne og børn - og uden at fordømme eller pege fingre, men en åben og ærlig snak.
Kram herfra - det er sgu pissehårdt ind i mellem…
TAK for et mega dejligt svar! Jeg har virkelig reflekteret over dit input. Tusinde tak 
