Det der familie

Anonym skriver:

Det er jeg helt enig i

Men som jeg skrev(har du læst mit?): Har I talt med ham? Snakker med ham, når I oplever at han er nedtrykt(eller i hvert fald samme dag) 
Han kan jo gå rundt med rigtig mange tanker, men det er også en hård tid for børn og unge, at alt er så anderledes... Hvordan er han i skolen? Sammen med venner? Andre? 
Er du 100 på at han er nedtrykt og ikke bare træt og udkørt? Mangel på vitamin eller noget? Man kan godt se nedtrykt ud, når man er virkelig udkørt? 

Og hvor længe har det stået på? 

Prøv at få ham til at sætte ord på sine følelser, eller måske har han brug for en neutral person, og snakke med. 

BAE skriver:

Men som jeg skrev(har du læst mit?): Har I talt med ham? Snakker med ham, når I oplever at han er nedtrykt(eller i hvert fald samme dag) 
Han kan jo gå rundt med rigtig mange tanker, men det er også en hård tid for børn og unge, at alt er så anderledes... Hvordan er han i skolen? Sammen med venner? Andre? 
Er du 100 på at han er nedtrykt og ikke bare træt og udkørt? Mangel på vitamin eller noget? Man kan godt se nedtrykt ud, når man er virkelig udkørt? 

Og hvor længe har det stået på? 

Prøv at få ham til at sætte ord på sine følelser, eller måske har han brug for en neutral person, og snakke med. 

Ja vi har (selvfølgelig!) snakket med ham. Han kan græde flere gange om ugen inden han skal sove. Uden helt at kunne forklare. Han er bange for klovne - han siger han ser dem cykle rundt om ham med båthorn og onde grin. 
en anden gang var han bange for, om hans far og jeg lå og havde sex  

han har venner- men sidste skoleår var hårdt for ham, med mobning. 
 Men han er glad og elsker sin skole nu og går til sport to dage om ugen og er vild med det.

men hans humør svinger fra overglad til nærmest halv depressiv synes jeg. 
 Hvis det giver mening 

Anonym skriver:

Ja vi har (selvfølgelig!) snakket med ham. Han kan græde flere gange om ugen inden han skal sove. Uden helt at kunne forklare. Han er bange for klovne - han siger han ser dem cykle rundt om ham med båthorn og onde grin. 
en anden gang var han bange for, om hans far og jeg lå og havde sex  

han har venner- men sidste skoleår var hårdt for ham, med mobning. 
 Men han er glad og elsker sin skole nu og går til sport to dage om ugen og er vild med det.

men hans humør svinger fra overglad til nærmest halv depressiv synes jeg. 
 Hvis det giver mening 

Har han snakket med andre end jer? 

BAE skriver:

Har han snakket med andre end jer? 

Lige præcis min tanke. Jeg ville opsøge en psykolog. 

Herhjemme oplever vi tit at en ubalance kan bringe hele familien i "opløsning". Det kan jo nemt være det samme her 

BAE skriver:

Har han snakket med andre end jer? 

Nej, men det er det sidste nye, vi netop har snakket om. 
kan man gøre det gennem skolen? Eller skal vi gøre det privat? 

Anonym skriver:

Nej, men det er det sidste nye, vi netop har snakket om. 
kan man gøre det gennem skolen? Eller skal vi gøre det privat? 

Har I snakket med skolen hvordan han er der? (tænker at en lærer så måske også har snakket med ham)

Tænker at man godt kan gøre det privat, men måske at tage skolen med indover, hvis det måske er der der sker noget, der har påvirket ham. 

BAE skriver:

Har I snakket med skolen hvordan han er der? (tænker at en lærer så måske også har snakket med ham)

Tænker at man godt kan gøre det privat, men måske at tage skolen med indover, hvis det måske er der der sker noget, der har påvirket ham. 

Han stortrives i skolen

Anonym skriver:

Jeg synes vi har mange konflikter i vores familie - på kryds og tværs mellem os forældre, børnene imellem, børn og voksne. Puh - er der også sådan ved jer andre? Familien består af os forældre og tre børn på 11, 8 og tre…. 
Ham på 11 er ofte lidt nedtrykt. Midterbarnet næsten altid glad og enorm pleasende overfor alle andre (hvilket bekymrer mig!) 

yngste barnet råber og skriger og er en vred lille størrelse  

jeg prøver at rumme alle følelser og deres forskelligheder. Men jeg synes faktisk det er mega svært!! 
Når jeg fx står op eller kommer hjem glad fra arbejder eller træt - men så er der altid én i familien der er sur. Så har den ene drillet, så er aftensmaden ikke lige ønsket, så keder man sig….. 

jeg håber ikke det er sådan for andre - og så alligevel - håber jeg ikke jeg er alene

Igennem skolen kan du ikke få samtaler med en psykolog, det skal være privat. Psykologer kommer kun gennem PPR i skoleregi, og hvis han stortrives i skolen er det nok ikke lige for at få ham indstillet der. Desuden er der laaaang ventetid. Men skolen kan måske tilbyde andre samtaler, fx med en AKT-lærer. Det kan I jo spørge ind til. Men hvis de ikke oplever problemer i skolen, er det ikke sikkert, det er den rette vej.

Nogle gange, når jeg synes, bølgerne går lidt for højt herhjemme, og det hele er lidt for konfliktfyldt (børn på 6 og 4), så tænker jeg på, at jeg engang har læst at Per Fibæk Laursen (professor og skoleforsker på DPU) har sagt, at der ikke er nogen, der har lovet os, at det skulle være hyggeligt at have børn. Det afhjælper selvfølgelig ikke at ungerne skriger og intet er godt nok og man har lyst til at gå amok eller låse sig inde osv. Men det hjælper på min følelse af, at jeg burde kunne forvente noget andet, eller at jeg burde kunne skabe noget andet for mine børn. Så føler jeg i det mindste ikke, at jeg fejler… jeg ved ikke om det kan hjælpe dig… 

Når det er sagt, så kan I måske prøve at holde et familiemøde og høre alle, hvad der skal til for at deres hverdag kan blive lidt lettere. De to store børn burde nok kunne identificere, hvad der går dem på. Skal I vælge maden sammen? Skal man have mere plads til at kunne gå for sig selv i en periode efter man kommer hjem? Hvad kunne I hver især have brug for? Både voksne og børn - og uden at fordømme eller pege fingre, men en åben og ærlig snak.

Kram herfra - det er sgu pissehårdt ind i mellem… 

Anonym skriver:

Han stortrives i skolen

Men derfor kan han jo godt ikke trives. Det er tit en overlevelsesmekanisme

Han stortrives i skolen

Det er derfor jeg spurgte om det bare kunne være fordi han er udkørt/overstimuleret...

Men hvordan er i sikre på at han stortrives? Hvordan oplever lærerne ham? Hvordan er han i timerne? 

Og derfor brug for alenetid, til tider.

Jeg bliver hurtigt overstimuleret, og der kan jeg sagtens se nedtrykt ud, og jeg kan ikke koncentrer mig om ret meget, jeg er lidt væk fra verden(, mine egne tanker)