Hvor meget deler I jer op?

Vi deler også op, i perioder. Vores børn er 3, 8 og 11. De store leger meget med deres venner og så følger den lille lidt med. Og ellers laver vi gerne noget med den lille. 
Jeg tager ofte ud med veninder og 4 gange om året er vi også væk sammen med et hold venner både min mand og jeg. 
Vi laver jo ellers alt andet med børnene. Man skal også have luft ind imellem - det er der jeg tanker op i hvert fald 

Synes det er så fint det i gør! Man skal virkelig også huske sig selv og sine hobbyer, ellers bliver livet sgu for stramt  

Vi sørger begge for at lave noget hver for sig en gang i mellem, og det skal der også bare være plads til! Begge forældre behøver ikke at være til stede, hver gang der skal laves noget! Jeg elsker at have alene tid/dag med min datter, i mens far er ude at hygge Samtidig nyder jeg også fuldt ud, at kunne være børnefri en dag/aften og så tænke på mig selv

Vi deler os ikke op. Vi elsker at være sammen som familie, og nyder de weekender hvor vi bare skal være hjemme. Men vi har også stort hus og have, så vi kan altid få tiden til at gå. 
Vi har ungerne med til det vi laver - arbejder vi i haven, er de med ude. De hjælper også med at vaske bil og vinduer og slå græs. 
Alle aktivitet er hyggelige og sjove når vi er sammen om det

Jeg har ikke tænkt helt på den måde, om vi deler os meget op eller ej - men jeg reflekterer lige lidt nu du spørger. Vi er rigtig meget sammen i hverdagen, alle fire. Vi voksne har fleksible jobs og forsøger at arbejde “så lidt vi kan” eller lægge arbejdet når ungerne sover. Og det giver selvfølgelig også plads til del fritidsaktivitet med og uden unger også i weekenderne. Vi bor med vilje også småt og centralt - så der går ikke meget “spildtid” med transport eller vedligeholdelse af noget. Her under Corona har vi været sammen i døgndrift mange måneder og kun haft hinanden. Men under mere normale forhold “plejer” vi voksne en del interesser og deler os derfor også op - med eller uden børn. Nogle gange giver det nogle dejlige nye muligheder at have tid alene med et barn og fx ses med nogle venner samtidig, eller lade begge børn blive hos én voksen og tage ud og pleje noget for sig selv. Sport, kultur eller fest. Andre weekender laver vi noget sammen hele weekenden som involverer os alle - så det er nok meget blandet hvad vi gør. Vores unger er stadig små, men fleksibilitet og muligheder øges jo hele tiden i takt med at de bliver større, synes jeg. Jeres model lyder da så fin, hvis alle trives i det

TS, vi er meget ligesom jer

Min mand og jeg har hver vores hobby, som betyder sindssygt meget for os, og ja, vi bliver også gladere af at sætte tid af til os selv. Hvis jeg skulle lave alt med min familie, ville jeg nok blive skør ��

Vi deler os op efter behov, og det behov er ikke særlig ofte her i corona-tiden. Jeg dyrker en sport og min kone har også sin hobbies. Weekender tilbringes oftest sammen hele familien, men en aftale med en ven i ny og næ bliver det da til.

Vi har tre små børn (22 mdr imellem total) og begge absolut behov for at lave noget uden børn. Det betyder ikke at vi ikke elsker dem eller at bruge tid på dem, men det er fedt at lave noget andet også.

Da den yngste var baby, sov vi på skift i weekenderne, fordi ingen af os var i nærheden af at få nok søvn om natten pga vågne børn.

Nu hvor yngste er næsten 1.5 og de store 3, tager den ene forælder jævnligt børnene med på tur, hvor den anden kan gøre noget andet. Og hver eneste weekend vi ikke har fælles planer er mindst en af os væk ofte 1-3 timer. Det kan være en gåtur, en løbetur, en tur ud til en ven osv. Ofte bliver det lagt i middagsluren, men for os er det virkelig vigtigt at komme ud og lade op. Min mand er væk halv-hel dag 1-2 gange om måneden.

Jeg har aldrig overvejet det skulle være et problem

Vi deler os stort set aldrig op.. Vi får vores frirum ved at jeg fx tager ud at handler (elsker at gå og kigge på varer) eller ser en film, og min kæreste kan gå ind på kontoret og spille.. Men vores datter er jo stadig i huset, og vi hjælpes ad, selvom vi ser film eller gamer - den ene prøver bare at tage sig mere af hende end den anden, så den anden får en lille pause.. 

En sjælden gang imellem tager jeg datteren med hen til min søster, så min kæreste får lov til at få nogle timer for sig selv, og andre gange tager kæresten hende med hen på legepladsen eller en gåtur, så jeg får et par timer for mig selv.. 

Selvom vi egentlig bedst lader op ved at have en smule tid for os selv, så har ingen af os lyst til at bruge flere timer hver weekend eller noget væk fra familien.. Vi har en presset nok hverdag med madlavning, badning osv., så vi elsker at bruge weekenderne sammen hele familien, hvor vi ofte kan tage det stille og roligt .. 

Vi deler os også op engang i mellem. Jeg har brug for at have tid for mig selv engang i mellem. Til fx at træne, se mine venner eller tage en tur ud i naturen. Min mand har ikke helt samme behov, men jeg presser ham nogen gangen til at tage ud og dyrke nogen af hans interesser, fordi jeg kan mærke at det giver ham energi. 
Vi har vores “ego-tid” i løbet hverdagene. Det fungerer bedst for os, fordi vi begge arbejder i weekenderne, så de weekender hvor vi alle har fri, er hellige for familien. 
Hvis jeg ikke havde tid til at pleje mig selv og mine interesser, er jeg sikker på at jeg ville være en dårligere mor!
Det synes jeg altså ikke du skal have det dårligt med. Og det der fis med at “jeg har altså fået børn for at være sammen med dem!!!”. Lad det flyve ind af det ene øre og ud af det andet. Fordi du prioriterer dig selv, betyder det ikke at du ikke prioriterer dine unger og familie. 


og Skal vi lige gøre en insats for at løfte hinanden som mødre i stedet for at skubbe til hinanden? Vi gør det alle sammen pisse godt og det der er det rigtige for mig er ikke nødvendigvis det rigtige for naboen. 

MEF skriver:

Vi deler os også op engang i mellem. Jeg har brug for at have tid for mig selv engang i mellem. Til fx at træne, se mine venner eller tage en tur ud i naturen. Min mand har ikke helt samme behov, men jeg presser ham nogen gangen til at tage ud og dyrke nogen af hans interesser, fordi jeg kan mærke at det giver ham energi. 
Vi har vores “ego-tid” i løbet hverdagene. Det fungerer bedst for os, fordi vi begge arbejder i weekenderne, så de weekender hvor vi alle har fri, er hellige for familien. 
Hvis jeg ikke havde tid til at pleje mig selv og mine interesser, er jeg sikker på at jeg ville være en dårligere mor!
Det synes jeg altså ikke du skal have det dårligt med. Og det der fis med at “jeg har altså fået børn for at være sammen med dem!!!”. Lad det flyve ind af det ene øre og ud af det andet. Fordi du prioriterer dig selv, betyder det ikke at du ikke prioriterer dine unger og familie. 


og Skal vi lige gøre en insats for at løfte hinanden som mødre i stedet for at skubbe til hinanden? Vi gør det alle sammen pisse godt og det der er det rigtige for mig er ikke nødvendigvis det rigtige for naboen. 

Altså nogle HAR jo fået børn for at være sammen med dem hele tiden.. Den sætning er vel ikke værre end din "jeg er sikker på, at jeg ville være en dårligere mor uden min fritid".. For ellers kan man jo vende den om til, at man er en dårlig mor, hvis man ikke får tid for sig selv..