Hvordan siger man det på en pæn måde?

AnoMor skriver:

Ja ja det fint. Kan du have en dejlig dag. 

Sådan vil jeg ikke råde dig til at tale med moren   . Mange tak og i lige måde

Jeg tror ikke, at der er nogen pæn måde at gøre det på.. Det er vel bare at sige "jeg har snakket med min søn, og han har ikke lyst til en legeaftale lige pt.".. Eller som en anden skriver, at du/din søn ikke synes, at der er særlig god kemi.. 

Unicorn1 skriver:

Jeg tror ikke, at der er nogen pæn måde at gøre det på.. Det er vel bare at sige "jeg har snakket med min søn, og han har ikke lyst til en legeaftale lige pt.".. Eller som en anden skriver, at du/din søn ikke synes, at der er særlig god kemi.. 

Det er også det jeg tænker. At jeg må sige at han ikke har lyst lige pt.
ved jo heller ikke om hun spørger. Det var mere hvis hun gjorde en dag nu når de er i samme SFO. Kan jo også være at drengen bare klikker super godt med nogen af de nye så han slet ikk selv er interesseret i min søn mere. 

Jeg/vi står i lidt den samme problemstilling, dvs her er det ikke drengen fra min søns børnehave, men hans bror.

I starten talte vores søn (3 år) meget positivt og glad om denne dreng, og vi lavede også legeaftaler. De 2 drenge har det rigtig fint sammen, men storebror er voldsom og dominerende. Sidst vi var sammen, sagde vores søn til drengen, at han gerne vil lege med ham, men ikke hans storebror, fordi han ikke kan lide ham.

Drengenes mor hørte dette, og blev slf ked af det. 

Og nej det er bestemt ikke den optimale måde at sige tingene på, og ja som voksne ville jeg/vi have brugt en anden formulering, og det er jo netop den, du spørger ind til; hvordan siger man nej på en pæn og høflig måde.

Du har fået mange gode forslag: Kemien er ikke til stede, I er fyldt op med diverse andre aftaler. Fælles for dem alle er jo dog, at du ikke kommer uden om et 'nej', uanset om det er pakket ind, og drengen kan måske ikke afkode det, men det kan hans mor, så forbered dig på at skulle det blive aktuelt, og hun spørger, så kommer der - måske - en negativ respons.

Det gjorde der i vores tilfælde, men jeg holdt fast i vores søns ret til at sige fra (broderen) og til (drengen fra bh). Vi vil fremadrettet gerne lave legeaftaler uden storebror, eller hvor min mand er med, så vi er 3 voksne. 

Det har været en svær beslutning for mig, fordi jeg (også med min professionelle baggrund) kan se, at begge drenge har godt af kontakten med vores søn og vores familie. 

Hvis den dreng ikke har nogen venner nu, så får han det endnu sværere senere. 
Jeg kan simpelthen ikke se hvad der ville gå af dig eller din dreng at vise noget empati og storsind og invitere drengen over i en time til saft og boller. 
En irriterende time for dig, og måske også din søn, kan potentielt betyde en hel verden for en anden dreng. 
Stakkels dreng - tænk at nogen synes det ville være at lade det “gå ud over” sit barn at lege med ham. 

Hamse88 skriver:

Hvis den dreng ikke har nogen venner nu, så får han det endnu sværere senere. 
Jeg kan simpelthen ikke se hvad der ville gå af dig eller din dreng at vise noget empati og storsind og invitere drengen over i en time til saft og boller. 
En irriterende time for dig, og måske også din søn, kan potentielt betyde en hel verden for en anden dreng. 
Stakkels dreng - tænk at nogen synes det ville være at lade det “gå ud over” sit barn at lege med ham. 

Hvem har sagt han ikke har nogen venner ? 

Selvom du ikke er meget for det, ville jeg som flere andre foreslå at forsøge “inklusions-måden”. I en kommende skoleklasse eller SFO er der megen grund til at tænke i de større sammenhænge - jo mere alle trives, jo mere trives de næste ti års fællesskab. Det inkluderer også dem vi umiddelbart finder “underlige”. Jeg bryder mig heller ikke om ordet og ville ikke bruge det sammen med mit barn, men for nu at blive i sprogbrugen.

Min datter bliver for tiden gentagende gange spurgt om en legeaftale fra en dreng i børnehaven. Hun gider ham ikke rigtig, synes nok han er lidt barnlig eller voldsom, hvilket jeg godt kan se. Men jeg synes der er en fin grænse mellem at “tvinge” hende til at lege mod sin vilje - og så til at forsøge at åbne hendes horisont lidt for at give folk en chance. Så her bliver løsningen noget i retning af at invitere drengen og evt. hans mor med en tur på legeplads en times tid, fx til en is og en kop kaffe. Og så tager vi den derfra - måske bliver det skide hyggeligt, eller måske behøver vi aldrig at gøre det igen. Det går i hvert fald ikke noget af os ved at forsøge - og i bedste fald får vi øjnene op for nogle mennesker vi ellers ikke lige havde set det store tilfælles med ... 

AnoMor skriver:

Jeg kommer aldrig til at lade lege aftale med nogen som helst som mit barn ikke har lyst til. Længere er den egentlig ikke

Jeg synes egentlig det er fair nok ikke at ville lege med denne dreng. I er ikke blevet spurgt endnu, så indtil videre er diskussionen jo teoretisk.

men når nu din dreng starter i skole, kommer der formentlig legegrupper. Og det betyder, at børnene bliver påduttet aftaler med nogen de ikke selv har valgt og ikke nødvendigvis kan lide.

vi har været glædeligt overrasket. Der er kommet venskaber og kammeratskaber fra meget uforudset side og ændret holdning til en del børn. Andre gange bliver børnene bekræftet i deres oprindelige følelser. Men det er ret vigtigt at lære dem at omgås hinanden selvom de ikke er så vilde med hinanden. Det er nødvendigt for at få en klasse til at fungere og en absolut nødvendig social kompetence senere i livet. Så måske du skulle være lidt mindre firkantet omkring der ����‍♀️.

StortOgSmåt skriver:

Selvom du ikke er meget for det, ville jeg som flere andre foreslå at forsøge “inklusions-måden”. I en kommende skoleklasse eller SFO er der megen grund til at tænke i de større sammenhænge - jo mere alle trives, jo mere trives de næste ti års fællesskab. Det inkluderer også dem vi umiddelbart finder “underlige”. Jeg bryder mig heller ikke om ordet og ville ikke bruge det sammen med mit barn, men for nu at blive i sprogbrugen.

Min datter bliver for tiden gentagende gange spurgt om en legeaftale fra en dreng i børnehaven. Hun gider ham ikke rigtig, synes nok han er lidt barnlig eller voldsom, hvilket jeg godt kan se. Men jeg synes der er en fin grænse mellem at “tvinge” hende til at lege mod sin vilje - og så til at forsøge at åbne hendes horisont lidt for at give folk en chance. Så her bliver løsningen noget i retning af at invitere drengen og evt. hans mor med en tur på legeplads en times tid, fx til en is og en kop kaffe. Og så tager vi den derfra - måske bliver det skide hyggeligt, eller måske behøver vi aldrig at gøre det igen. Det går i hvert fald ikke noget af os ved at forsøge - og i bedste fald får vi øjnene op for nogle mennesker vi ellers ikke lige havde set det store tilfælles med ... 

Som sagt mange gange nu. Så har jeg aldrig nævnt ordet underlig overfor min dreng. Eller generelt min holdning til ham. Trods min holdning var han hjertelig velkommen hvis min søn ville lege med ham. 
Og igen sagt mange gange nu. Jeg beder om råd til at sige fra på en pæn måde (som jeg har fået). Ikke råd om hvorvidt jeg skal tvinge ham til at give ham en gange. For der gør jeg ikke på nogen måde uanset hvordan og hvor meget folk så mener jeg er et dårligt menneske. Jeg synes jo derimod man er det hvis man tvinger sine børn ud i legeaftaler de ikk ønsker at være i. 

min holdning er ganske enkelt at min søn ikke skal tvinges til at lege med nogen han ikke bryder sig om. Længere er den ikke 

nanan78 skriver:

Jeg synes egentlig det er fair nok ikke at ville lege med denne dreng. I er ikke blevet spurgt endnu, så indtil videre er diskussionen jo teoretisk.

men når nu din dreng starter i skole, kommer der formentlig legegrupper. Og det betyder, at børnene bliver påduttet aftaler med nogen de ikke selv har valgt og ikke nødvendigvis kan lide.

vi har været glædeligt overrasket. Der er kommet venskaber og kammeratskaber fra meget uforudset side og ændret holdning til en del børn. Andre gange bliver børnene bekræftet i deres oprindelige følelser. Men det er ret vigtigt at lære dem at omgås hinanden selvom de ikke er så vilde med hinanden. Det er nødvendigt for at få en klasse til at fungere og en absolut nødvendig social kompetence senere i livet. Så måske du skulle være lidt mindre firkantet omkring der ����‍♀️.

De har været i legegrupper sammen i børnehaven. Specielt i forbindelse med corona. Og der har han også leget med ham, for som du siger så var det påduttet. 
han ved godt at man må affinde sig med de grupper der nu engang er i institutionen. 
men nu er der tale om private hjem. Og der er der bare Helle i min verden. Og der skal man ikk påduttes legeaftaler med folk man ikke kan lide.