Hvordan siger man det på en pæn måde?

Jeg plejer bare at sige det lige ud - at min søn eller datter ikke har lyst  

og det samme har jeg prøvet, at nogen har sagt til mine børn

det er jo aldrig fedt.... men sådsn er livet jo også nogen gange. 
alternativt har jeg nogen gange sagt til mine: 

‘Nu giver du det lige denne her ene chance ig ser om ikke det ku bliver sjovt’ - så jeg ligesom bestemmer. Fungere det ikke, fortæller jeg forældrene næste gang, at min søn/datter ikke havde syntes det fungerede rigtig sidst, og ikke rigtig har lyst. 

CKJ skriver:

Jeg plejer bare at sige det lige ud - at min søn eller datter ikke har lyst  

og det samme har jeg prøvet, at nogen har sagt til mine børn

det er jo aldrig fedt.... men sådsn er livet jo også nogen gange. 
alternativt har jeg nogen gange sagt til mine: 

‘Nu giver du det lige denne her ene chance ig ser om ikke det ku bliver sjovt’ - så jeg ligesom bestemmer. Fungere det ikke, fortæller jeg forældrene næste gang, at min søn/datter ikke havde syntes det fungerede rigtig sidst, og ikke rigtig har lyst. 

Der er nok bare ikk nogen let måde at sige det på.

i nogle tilfælde ville jeg også gøre det. Men jeg kan bare se og mærke på ham at han virkelig ikke har lyst. Han har ikke engang ville lege med ham i børnehaven med mindre det har været sammensatte grupper hvor han ikk har haft noget valg. 
Hvis det nu var en jeg vidste han legede med i børnehaven så ville jeg også sige som du lige skriver her. 

AnoMor skriver:

Det er sønnens ord at han siger underlige ting. Og når jeg spørger hvordan underlige. Så siger han at han bare siger underlige ting. 

at han opfører sig underligt. Det er bare hans væremåde. Mit indtryk af ham er også et barn jeg ville synes var irriterende. Men han ville alligevel være velkommen hvis min søn ville lege med ham. 

Så du dømmer ham faktisk? Uden at vide hvordan drengen er?

Ja din dreng siger han siger underlige ting, men det er sku et vidt begreb, og din søn kan synes det er underligt, men at det bare er noget han ikke forstår eller kender til, og derfor er det underligt for ham.

Hvad nu hvis den dreng ikke har nogen venner, fordi han præcis bliver bedømt fordi han siger hvad nogen synes er underligt..  

BAE skriver:

Så du dømmer ham faktisk? Uden at vide hvordan drengen er?

Ja din dreng siger han siger underlige ting, men det er sku et vidt begreb, og din søn kan synes det er underligt, men at det bare er noget han ikke forstår eller kender til, og derfor er det underligt for ham.

Hvad nu hvis den dreng ikke har nogen venner, fordi han præcis bliver bedømt fordi han siger hvad nogen synes er underligt..  

 

Det kan du kalde det som du vil. Jeg siger netop at uanset hvad jeg tænker om ham ville han stadig være velkommen hvis min søn ville lege med ham. Så hvis du vil vende det til noget negativt. Så værsgo. 

hvis han ikke har nogen venner er det da synd for ham. Men det betyder ikke at min søn skal presses til at lege med ham når han ikke vil. Længere er den ikke. 

jeg tager heller ikke ud og drikker kaffe med folk jeg ikke bryder mig om bare fordi de “måske ikke har andre” 

Jeg synes, det er helt fair, at din søn ikke har lyst til at lege med ham. Man behøver ikke at kunne lide alle mennesker, og det er kun godt, at din søn kan mærke, at han ikke har lyst til at lege med drengen i sin fritid. 

Du har ret, ens fritid bør gå med ting, man har lyst til at lave, og ikke pligtbesøg. 

Jeg ville bare sige det til moren, som det er, at han ikke har lyst til at lege, og så er den ikke længere.

Sådan er det jo her i livet. Nogle mennesker kan lide én, og andre ikke. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med en, men alle har forskellig smag, og det kan man lige så godt lære at vænne sig til. 

Lala skriver:

Jeg synes, det er helt fair, at din søn ikke har lyst til at lege med ham. Man behøver ikke at kunne lide alle mennesker, og det er kun godt, at din søn kan mærke, at han ikke har lyst til at lege med drengen i sin fritid. 

Du har ret, ens fritid bør gå med ting, man har lyst til at lave, og ikke pligtbesøg. 

Jeg ville bare sige det til moren, som det er, at han ikke har lyst til at lege, og så er den ikke længere.

Sådan er det jo her i livet. Nogle mennesker kan lide én, og andre ikke. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med en, men alle har forskellig smag, og det kan man lige så godt lære at vænne sig til. 

 

 

Tak. Det er præcis det jeg mener.

der er nok ikk nogen helt nem måde at sige det må. Kan selvfølgelig nøjes med at sige at han bare ikke har lyst. Behøver vel ikke give nogen grund. Det er jo selve grunden der nok vil såre mest 

AnoMor skriver:

Det har intet med konflikter at gøre. For at bruge min søns egne ord. Så er han simpelthen bare for mærkelig. Han siger nogle underlige ting og han er irriterende. Så vil ikke pådutte ham at lege med en i privaten han slet ikk bryder sig om. 

Da min datter gik i BH gik hun også på stue med en pige hun syntes var underlig og sagde og gjorde underlige ting. Jeg vidste de kom til at gå i klasse sammen i minimum 7 år, så hun blev lidt tvunget til at lege med hende, der har været mange op og nedture i starten, men i dag går de i 7. klasse - og af de veninder min datter har i klassen er hun blevet en af de bedste veninder hun har. 
Så det kan sagtens ende ud i noget godt��

Jeg stod i samme problemstilling, da min datter gik i 1. klasse. Jeg sagde til moderen, at jeg ikke synes, at pigerne havde god kemi og at jeg hellere ville have, at de begge to orienterede sig mod andre børn. Moderen blev sur og kom netop med argumenter om, at man skulle lege med alle. Jeg holdt fast i mit synspunkt. Efterfølgende var jeg glad for, at min datter ikke skulle hjem dén kugleskøre mor og hendes sære barn. 

Mit råd er at gøre afvisningen så minimal som muligt: ‘Nej, det passer ikke så godt i øjeblikket’. Hvis du siger sandheden, kan det blive svært. Hvis det så ændrer sig, og din søn udviser interesse for det andet barn, har du ikke brændt nogle broer. 

Synes man skal holde sig fra at kalde andre for sære og underlige. Det er ikke pæn opførsel. 
man kan sagtens sige “vores børn har ikke umildbar kemi, “så jeg tænker andre lege aftaler ville være bedre” 

Hanspige skriver:

Synes man skal holde sig fra at kalde andre for sære og underlige. Det er ikke pæn opførsel. 
man kan sagtens sige “vores børn har ikke umildbar kemi, “så jeg tænker andre lege aftaler ville være bedre” 

 

Ville da selvfølgelig heller aldrig nogensinde sige til moderen at men søn ikk vil lege med ham fordi han synes han er underlig. Det synes jeg da jeg har gjort meget klart flere gange