Hvordan siger man det på en pæn måde?

Jeg har en dreng på knap 6 år. I hans børnehave gik der en dreng på omkring samme alder. Min søn har aldrig talt om ham i børnehaven i form af lege eller noget. Moderen har haft spurgt en gang om vi skal lave en legeaftale da vi bor i samme blok, så det ville jo være dejlig nemt. 
problemet er bare at min søn virkelig ikke kan lide den her dreng. 
Dengang hun spurgte var vi ikke hjemme. Men nu er de så startet i samme SFO og tænker at moderen nok vil spørger igen en dag. 

men hvordan siger man på en pæn måde at min søn ikke vil lege med hendes ? Jeg ønsker jo ikke at såre hende. Men vil heller ikke tvinge min søn til at lege med et barn han ikke bryder sig om. 

Ærligt - det kan du ikke  Det vil altid være en skuffelse.

Jeg  har oplevet det med mine drenge... bare fra den anden side. Moren kunne ikke overskue,at de skulle ses- de var fyld op med legeaftaler osv fra klassen. Et venskab der havde varet i 3 år .

I forhold til min anden søn skrev moren at hendes datter ikke havde lyst til at lege med vores søn... men mere dem fra klassen. Det er så også et venskab på 3 år down the drain. 

Og så sidde men med børn der er rigtig kede af det. Sku svært at sige videre. 

Tjullehej skriver:

Ærligt - det kan du ikke  Det vil altid være en skuffelse.

Jeg  har oplevet det med mine drenge... bare fra den anden side. Moren kunne ikke overskue,at de skulle ses- de var fyld op med legeaftaler osv fra klassen. Et venskab der havde varet i 3 år .

I forhold til min anden søn skrev moren at hendes datter ikke havde lyst til at lege med vores søn... men mere dem fra klassen. Det er så også et venskab på 3 år down the drain. 

Og så sidde men med børn der er rigtig kede af det. Sku svært at sige videre. 

Årh det er jeg da ked af at høre. Specielt når det er 3 års venskab  

men min søn og den dreng her har aldrig haft et decideret venskab. De har bare gået på stue sammen i børnehaven. Men aldrig leget dernede. 

Kunne det være en idé at afprøve det med en enkelt legeaftale? Måske leger de supergodt sammen, når de er i andre rammer, og HVIS det nu fungerer, er alt jo vundet =)

Hvis det ikke fungerer, kan du jo fortælle, at legeaftalen har været for konfliktfyldt (eller hvad der nu er galt) og at du derfor synes, I skal vente med at prøve igen til ungerne er blevet ældre. 

Jeg tænker da også at det var en idé at prøve. Det kan jo være at de rent faktisk leger super godt når det bare et de to.

Og så synes jeg faktisk også der er en læring i at lege med nogen man måske ikke lige tænker som den første

ErDetSnartNU skriver:

Kunne det være en idé at afprøve det med en enkelt legeaftale? Måske leger de supergodt sammen, når de er i andre rammer, og HVIS det nu fungerer, er alt jo vundet =)

Hvis det ikke fungerer, kan du jo fortælle, at legeaftalen har været for konfliktfyldt (eller hvad der nu er galt) og at du derfor synes, I skal vente med at prøve igen til ungerne er blevet ældre. 

Det har intet med konflikter at gøre. For at bruge min søns egne ord. Så er han simpelthen bare for mærkelig. Han siger nogle underlige ting og han er irriterende. Så vil ikke pådutte ham at lege med en i privaten han slet ikk bryder sig om. 

AnoMor skriver:

Det har intet med konflikter at gøre. For at bruge min søns egne ord. Så er han simpelthen bare for mærkelig. Han siger nogle underlige ting og han er irriterende. Så vil ikke pådutte ham at lege med en i privaten han slet ikk bryder sig om. 

Det er klart, at man ikke skal tvinges i relationer, man ikke kan lide at være i. Men der er også en værdi i at lære sine børn, at vi alle er forskellige, og nogen er anderledes. Måske en måde at øve lidt empati og indlevelsesevne. I hvilke situationer synes din søn, han er irriterende? Hvordan kan det mon være, drengen gør sådan? Det kunne jo være et barn med vanskeligheder (kan også være det ikke er), som har brug for at have nogle relationer, der kan rumme og se barn. Tænk hvis det var dit barn, der var lidt særlig, og som blev afvist i leg? Jeg siger ikke, du skal tvinge relationen, men prøve at give det en chance. At han siger lyde og er irriterende er jo ikke det mest kriminelle. Vi er jo alle forskellige, det der jeg personligt en værdi i at lære mine børn.. Hvis det så slet ikke går, så er det jo som det er, men så har i givet det en chance. 

Lymi skriver:

Det er klart, at man ikke skal tvinges i relationer, man ikke kan lide at være i. Men der er også en værdi i at lære sine børn, at vi alle er forskellige, og nogen er anderledes. Måske en måde at øve lidt empati og indlevelsesevne. I hvilke situationer synes din søn, han er irriterende? Hvordan kan det mon være, drengen gør sådan? Det kunne jo være et barn med vanskeligheder (kan også være det ikke er), som har brug for at have nogle relationer, der kan rumme og se barn. Tænk hvis det var dit barn, der var lidt særlig, og som blev afvist i leg? Jeg siger ikke, du skal tvinge relationen, men prøve at give det en chance. At han siger lyde og er irriterende er jo ikke det mest kriminelle. Vi er jo alle forskellige, det der jeg personligt en værdi i at lære mine børn.. Hvis det så slet ikke går, så er det jo som det er, men så har i givet det en chance. 

Jeg er for så vidt enig. Men synes personligt at det private bestemmer man selv og skal ikk påduttes. Han ved godt at han i sfo’en eller da de gik i børnehave at hvis de sættes i legegrupper. Så er det sådan også må man lege sammen. Og det gør han også. Men igen, ikke hjemme. Det skal han ikke tvinges til. 

det er ikke lyde han siger. Han siger bare underlige ting. Snakker om underlige ting osv. jeg har set drengen i børnehaven og jeg forstår godt hvad han mener. Jeg synes også han virker underlig. Men det er aldrig noget jeg har kommenteret på eller noget. For det ville være super forkert. Jeg spurgte ham også så sent som idag om jeg skulle spørger drengens mor om de kunne lege torsdag hvor vi har fri. Men svaret var klokkeklart nej. 

så nej det er ikke en chance jeg synes er nødvendig. Men har selvfølgelig ikk lyst til at såre nogen. Derfor spørger jeg hvordan man siger pænt nej tak hvis hun en dag spørger. 

Og hvis det var mit barn. Så ville jeg aldrig fortælle ham at en ikke ville lege med ham fordi han ikke kan lide ham. Så ville han få at vide han ikke kan eller noget i den stil. 
man kan ikk forlange at man kan lide alle eller hænge ud med alle. Vi som voksne laver jo heller ikke kaffe aftaler med folk vi ikke bryder os om. Men vi tåler deres selskab i sammenkomster. Præcis ligesom børn i sfoen. 

AnoMor skriver:

Jeg er for så vidt enig. Men synes personligt at det private bestemmer man selv og skal ikk påduttes. Han ved godt at han i sfo’en eller da de gik i børnehave at hvis de sættes i legegrupper. Så er det sådan også må man lege sammen. Og det gør han også. Men igen, ikke hjemme. Det skal han ikke tvinges til. 

det er ikke lyde han siger. Han siger bare underlige ting. Snakker om underlige ting osv. jeg har set drengen i børnehaven og jeg forstår godt hvad han mener. Jeg synes også han virker underlig. Men det er aldrig noget jeg har kommenteret på eller noget. For det ville være super forkert. Jeg spurgte ham også så sent som idag om jeg skulle spørger drengens mor om de kunne lege torsdag hvor vi har fri. Men svaret var klokkeklart nej. 

så nej det er ikke en chance jeg synes er nødvendig. Men har selvfølgelig ikk lyst til at såre nogen. Derfor spørger jeg hvordan man siger pænt nej tak hvis hun en dag spørger. 

Og hvis det var mit barn. Så ville jeg aldrig fortælle ham at en ikke ville lege med ham fordi han ikke kan lide ham. Så ville han få at vide han ikke kan eller noget i den stil. 
man kan ikk forlange at man kan lide alle eller hænge ud med alle. Vi som voksne laver jo heller ikke kaffe aftaler med folk vi ikke bryder os om. Men vi tåler deres selskab i sammenkomster. Præcis ligesom børn i sfoen. 

Hvad mener du med underlige ting?? 
Og at han opfører sig underligt? 

BAE skriver:

Hvad mener du med underlige ting?? 
Og at han opfører sig underligt? 

 

Det er sønnens ord at han siger underlige ting. Og når jeg spørger hvordan underlige. Så siger han at han bare siger underlige ting. 

at han opfører sig underligt. Det er bare hans væremåde. Mit indtryk af ham er også et barn jeg ville synes var irriterende. Men han ville alligevel være velkommen hvis min søn ville lege med ham.