Narkotika

Jeg har taget forskellige stoffer, da jeg var ung. Kokain, amfetamin, exstasy piller, og jeg røg en del hash.

Min mand har prøvet at tage køkken et par gange og har røget hash. Han kan meget sjældent(1-2 gange om året agtigt) finde på at gøre det med hans ene kammerat. Jeg kunne aldrig finde på at indtage noget som helst. Jeg har været vild og dum og nu er jeg heldigvis blevet klogere. Det skræmmer mig faktisk meget at tænke tilbage på. Tænk sig, alt det jeg har udsat min krop for.. Det håber jeg virkelig aldrig mine børn gør.

Jeg har for en 15 år siden prøvet hash uden nogen virkning, jeg inhalerede formentlig ikke ordentligt. Har egentlig 0 tolerance, jeg bryder mig ikke om hash eller andre stoffer. Min x havde prøvet det meste før vi fandt sammen, og havde desværre, åbenbart, svært ved at smide hash og kokain fra sig. Vi var sammen i mange år og har børn sammen, men han løj og skjulte for mange ting og jeg tog ham alt for ofte i sådan noget, så følelserne og tilliden røj og jeg smuttede.

Jeg er sammen med en ny nu, som som ung har prøvet det meste (mange år siden). Vi har været sammen i 2 år nu og venter barn sammen. Jeg opdagede for nylig at ham og hans venner havde taget kokain og min verden brød sammen. Det mindede mig om min x. Jeg har sagt at sker det EN gang til, så er det fuldstændig slut. Han var så skuffet over sig selv, synes det var helt forkert kan han godt se og en klam handling (står og skal blive far). Han er gået med til at jeg kan teste ham når jeg vil. Så indtil nu har jeg brug for at gøre det et par gange når han har været sammen med vennerne, for som sagt, EN gang jeg oplever det, og så skal vi ikke være sammen.

Jeg spildte mere end et årti med min x på det lort, og hvad det ikke har kostet mig psykisk, tillidsmæssigt, økonomisk og meget andet. Det skal jeg ALDRIG stå model til igen.

Jeg kan jo så sige, at min kærestes venner tager kokain, og det er ikke fedt at vide, hans venner gør sådan noget, men hvis han kan være sammen med dem og ikke røre det, så går det vel nok. Min x har dog fortalt mig hvilke følelser der vælter op i en, når man skal forsøge at holde sig fra kokain hvis man ser det, og det er skræmmende, for kroppen vil bare have det lort.. 

Nej, stoffer og børn går ikke sammen i min verden.

Jeg har røget hash nogle gange, mest da jeg var yngre. De senere år har det kun været når jeg har været til fest hos en bestemt veninde og hendes mand, i deres vennekreds ryges der altid til festerne. Ved også at der nytårs aften ryger noget kokain indenbords. Men der går min grænse. Tør simpelthen ikke hårde stoffer, er sindssygt bange for at blive afhængig. Og så har jeg ikke lyst til at opleve den virkning de har. Men hash synes jeg er rimelig ufarligt, ikke værre end alkohol.

Min kæreste ryger hash på ugentlig basis. Jeg er ikke så glad for det, særligt fordi han lovede at skære ned når vi blev forældre. Men der var jeg nok også lidt naiv at tro på det. Overvejer lidt hvad jeg skal stille op med det, synes det er for meget når vi har et barn. Men sådan ville jeg også have det hvis han drak hver weekend. 

Virkelig fedt at så mange kommer med deres meninger og erfaringer  havde nok også regnet med at der ville være en opdeling i det. 

Bør selvfølgelig også selv svare, so here goes.. jeg ryger ind i mellem hash, men naturligvis kun når der ikke er børn tilstede og ved særlige lejligheder. Ser det lidt ligesom at dele en god flaske vin og hygge sig om den. 
Min kæreste derimod ryger mere end hvad jeg først antog og til fester tager han kokain. Hele hans omgangskreds gør det, og jeg er faktisk blevet blæst ret bagover i forhold til hvor almindeligt de synes det er - og kan i den forbindelse godt have lidt svært ved at vurdere mine egne holdninger til det... hvis det giver mening

I mine unge dage røg jeg meget hash, så meget at det til sidst blev et misbrug.

det skal så siges at jeg mistede min søster og jeg derfor prøvede at glemme min sorg på den måde, havde ikke andre jeg kunne snakke med om tabet, så synes på det tidspunkt det var det nemmeste st gøre..

 
Da jeg fandt sammen med kæresten bedte han mig om at vælge: ham eller hash - jeg var smask forelsket i ham så valgte ham og har max røget 2-3 gange men det var slet ikke mig.

i dag kan jeg slet ikke klare lugten af hash

Er det noget i gør selv, har gjort? 
ja, jeg har røget hash dagligt, så røg jeg en gang imellem, så dagligt igen. Nu ryger jeg aldrig. Kokain, mdma og lign. Har jeg taget hver weekend. Nu kan jeg finde på det 1-2 gange om året. 
Er det noget jeres partner gør eller har gjort? 
nej min partner gør det absolut ikke, har prøvet lidt i sine yngre dage. 
har i børn? 
ja, jeg har 2 under 10 år. Hans barn er voksen. 
Er det noget der foregår i jeres omgangskreds? 
ja, jeg kender folk der ryger dagligt, folk der ryger en gang imellem, folk der skyer det som pesten. Folk der som mig tager det et par gange om året. 
og hvad er ellers jeres generelle holdning til det - og gerne i forbindelse med at have børn/ikke have. 
Det må man selv om, så længe man ikke er påvirket foran børnene og ryger/tager stoffer indendørs eller steder de færdes. 

Jeg har aldrig røget eller taget noget selv, men jeg er kommet i en del af et ret hårdt miljø som teenager. Min gode ven tog en overdosis i form af en voldsom cocktail af stoffer til en af alle festerne og var tæt på at dø. 
Jeg fik brudt med “det dårlige selvskab” og oplevelsen bekræftede mig i at det ikke var for mig. Jeg er dog ret ligeglad med hvad andre gør, så længe jeg kan slippe. 

Min mand har røget lidt hash primært når vi var på Roskilde Festival i årene før vi fik børn.

For mig er stoffer ikke foreneligt med familielivet og der er ingen af der ville tage eller ryge noget den dag idag. 

Jeg har absolut nultolerance overfor både hash og stoffer. Min bror tog mange hårde stoffer som ung teenager og var ved at dø af det, og det har påvirket hans voksenliv meget. Jeg har aldrig selv prøvet nogle af delene. 

jeg vil ALDRIG have nogle i min omgangskreds der rører sådan noget. Aldrig. 

Jeg har aldrig selv taget eller røget noget og har aldrig haft lyst til at prøve det. I gymnasiet for 1000 år siden var der nogle af mine klassekammerater som tydeligt røg mere hash end godt var og det var simpelthen så tydeligt. Så det har nok afskrækket mig en smule.

Til gengæld synes jeg det lidt uhyggeligt hvor almindeligt det åbenbart er blevet at tage kokain m.m. Vi er allerede et folkefærd med et meget tvivlsomt forhold til alkohol. Folk har åbenbart et stort behov for at være noget helt andet end dem selv når det skal være sjovt. Det kan man da godt tænke lidt over.

Stoffer er no-go i mit hjem, både før og efter børn. Min søster er narkoman og har kæmpet med afhængig i mange år, og jeg vil ikke have en partner, der tager stoffer, fordi jeg har set, hvordan det har tæret på min søster. 

Jeg har aldrig set taget stoffer eller haft lyst til det.