Narkotika

Hej med jer piger  

Er virkelig nysgerrig efter at høre så mange forskellige meninger som muligt i forhold til det at tage stoffer. Her tænker jeg alt fra at ryge hash en gang i mellem, til det mere regelmæssige forbrug,  og til at tage hårde stoffer som kokain, ecstasy og hvad der nu ellers er. 
Er det noget i gør selv, har gjort? 
Er det noget jeres partner gør eller har gjort? 
Har i børn? 
Er det noget der foregår i jeres omgangskreds? 
og hvad er ellers jeres generelle holdning til det - og gerne i forbindelse med at have børn/ikke have. 

Jeg skulle gerne have gjort sådan at det er muligt at svare anonymt, hvis man nu har det bedst med det  

Håber så mange som muligt vil deltage, så vi kan få gang i en lidt anderledes debat (men spændende synes jeg), og lad os lige huske den gode tone

Ingen i vores omgangskreds tager eller har taget hårde stoffer. Men da vi gik i gymnasiet røg vi en del hash - jeg har også røget en del gange med min mand (vi gik i klasse sammen) 

Det er absolut ikke noget jeg/vi har lyst til den dag i dag. Det høre fortiden til. Men for Søren hvor havde vi det sjovt. Vi var en del af en mere alternativ gruppe med langt hår, lange skjorter, store støvler, hashpibe og den slag

Hvad med dig selv?

Her har hverken manden eller jeg rørt nogen form for narkotika, faktisk ikke engang en cigaret. Det siger os intet. Blandt mine veninder er der et par få der har røget lidt hash da var yngre, men de fleste har aldrig rørt det. Blandt mandens venner har nogle rørt lidt hash, men igen, det er mange år siden.

Men vi har nu altid haft det sjovt alligevel

Jeg kunne aldrig drømme om at tage stoffer eller ryge hash - og SLET ikke nu da jeg har børn. 
Helt ærligt, så synes jeg ikke man burde have børn hvis man tager stoffer - jeg vil faktisk gå så vidt som at sige at ens børn burde blive fjernet hvis man har en form for misbrug

Bare nej! Det er alt jeg har at sige til alle de spørgsmål du stiller

Anonym skriver:

Hej med jer piger  

Er virkelig nysgerrig efter at høre så mange forskellige meninger som muligt i forhold til det at tage stoffer. Her tænker jeg alt fra at ryge hash en gang i mellem, til det mere regelmæssige forbrug,  og til at tage hårde stoffer som kokain, ecstasy og hvad der nu ellers er. 
Er det noget i gør selv, har gjort? 
Er det noget jeres partner gør eller har gjort? 
Har i børn? 
Er det noget der foregår i jeres omgangskreds? 
og hvad er ellers jeres generelle holdning til det - og gerne i forbindelse med at have børn/ikke have. 

Jeg skulle gerne have gjort sådan at det er muligt at svare anonymt, hvis man nu har det bedst med det  

Håber så mange som muligt vil deltage, så vi kan få gang i en lidt anderledes debat (men spændende synes jeg), og lad os lige huske den gode tone

Jeg rører ikke selv nogen former for stoffer. Det siger mig ingenting. Men har folk i min omgangskreds der tager kokain når de fester. Det har jeg ingen problemer med. Så længe de kan styre det og ikke begynder at te sig dumt og utilregneligt. 
De må også gerne tage det hjemme hos mig hvis jeg holder fest i mine friweekender. Der er kravet bare at det foregår på en tallerken og ikke direkte på et bord da jeg ikke vil risikerer der ligger nogen rester nogen som helst steder når min søn kommer hjem. 

Hvad folk gør blander jeg mig ikke i. Jeg er dog modstander af stoffer når der er børn i hjemmet eller kommer hjem så man er påvirket. 

Jeg synes godt, at det kan være foreneligt med et familieliv og forælderansvar at ryge hash engang imellem. Selvfølgelig ikke hvor børnene er til stede eller lignende. Jeg gør det dog ikke selv, men har røget hash som yngre og har i øvrigt fint kunne passe både job, universitet, træning, mm. Også selvom jeg til tider røg dagligt. Synes man bør skelne mellem forbrug og misbrug - ligesom ved alkohol.

Hårde stoffer - nej tak. 

Har prøvet at ryge hash ved festlige lejligheder, men det er også det. Jeg havde en flirt/ven tilbage i gymnasiet som kom ud i et hashmisbrug, og at opleve ham glemme hvad man han havde talt om, på en helt almindelig tirsdag formiddag, gjorde at jeg klart fik et omend endnu dårligere syn på stoffer. Ikke at det stoppede mig 100% fra at ryge en gang imellem, men jeg fik ret meget respekt for det. 
Nu er jeg højgravid med nr. 2, og har ikke rørt det i flere år. Kunne ikke drømme om at gøre det, efter at være blevet forælder. Stoffer og børn er KÆMPE no go i min verden. Ville slet ikke kunne være sammen med en partner der fortsat stadig gjorde det.

Men min partyside ebbede også ud nogle år inden vi fik vores første, så har heller ingen trang til nogen form for rush, hverken hash eller alkohol. Been there, done that - og bevares, det var skideskægt. Masser af gode minder, som hører fortiden til. Historier vi kan grine over i dag.

Stortset hele min kærestes/min vennegruppe ryger og tager kokain. Det gør han også selv en gang i mellem og det har jeg også gjort, selvfølgelig uden børn til stede.

Har det ret afslappet med folk der ryger, og tager en gang i mellem. Men nu når jeg venter nr 2, bryder jeg mig ikke om at min kæreste gør det mere! 

Jeg tror, at mine forældres skræmmekampagner har afskrækket mig fra at tage stoffer eller have lyst til kærester/venner, der tager stoffer. Selv om jeg egentlig så udmærket forstår behovet for at blive påvirket. Jeg har da røget hash ved sjældne lejligheder, men det interesserer mig ikke rigtigt.

Engang fandt jeg alligevel en kæreste, der gik fra at have et casual forbrug til at blive misbruger (ryge hver dag, tage piller og bruge mange penge på det). Det blev enden på vores forhold og tror egentlig også, at det var med til at afskrække mig yderligere.