Flov over hvor vi bor

Abracadabra skriver:

Jeg serverer altid noget lækkert...  jeg tager alle de billige points, jeg kan få!

Hvis du hellere vil være en streng tante (eller Fridas mor fra Villads fra Valby), så må du da gerne være det. Jeg vil bare hellere være hende, der giver en is.

Vedr. det oprindelige spørgsmål er det svært: Vi bor selv i hus (med rigeligt rod!), hvor mange af klassekammeraterne bor i lejlighed. Det er da ligegyldig. Men der er også en pige i klassen, hvor moderen generelt ikke er en stor fan af hårvask, og hjemmet lugter af en blanding af jordslået vasketøj og gammel gokkesok... Det har jeg det lidt stramt med. 

Hvis man ellers bor nogenlunde rent (eller bare ikke decideret uhumsk), er folk nok ret ligeglade. 

Fuldstændig enig. Så længe der er nogenlunde rent, så er det sgu fint.

Vi bor selv i lejlighed hvor det godt kan rode en del en gang imellem. Det kan da godt af og til genere mig hvis gæster skal se på det, men på den anden side er det jo sådan vi bor.

Samtidig er vores hjem indrettet praktisk og hyggeligt, men bestemt ikke stilet eller moderne. Det er jeg til gengæld totalt ligeglad med for igen - det er sådan vi har det bedst.

Man må prøve at hvile i de omstændigheder man nu har - selvom det da absolut kan være svært.

Hvis der er rent så skal du ikke tænke mere over det. 
Vi bor i et pænt hus, men jeg tænker da bestemt ikke dårligt om andre der bor på mindre plads. 
Hvis der roder vildt tænker jeg over det..: men ikke negativt - folk må jo selv om det.

Vi bor i lejet lejlighed, en stor gammel en af slagsen med dårlige gulve og det er noget tid siden væggene blev malet over. 

Vi kom til at bruge de penge vi skulle have sparet op til, at jeg var lang tid om specialet , ture ud i verden, teaterforestillinger og meget mere. Økonomisk dumt, så absolut. 

Og udover det så bor vi endda maksimalistisk og efter devisen om at rod skaber glæde hos gæsterne, for så kan de sidde med følelsen: så har jeg det da ikke så rodet igen, og kan slappe af i morgen. 

Jeg kan da godt en gang imellem blive flov over køkkengulvet, hvor vi har lavet et mislykket forsøg med at male det, eller sofaen hvor kattene har revet halvdelen op og børnene da de var små lige fik tørret fingrene af. Jeg drømmer ar finde overskuddet til at få det hele fixet, og når jeg bliver helt vild kan jeg endda drømme om minimalisme.

Men aller aller mest så drømmer jeg om et hjem, hvor mine børns venner har lyst til at komme, hvor der altid er plads til en mere til aftensmaden, hvor vi altid kan finde en plads til at overnatte. 

Nå ja og så er så i gang med at bygge nyt kolonihavehus, så kan det være minimalistisl i 5 minutter til jeg får sat en legomand, en smølf eller andet kitsch ind midt i alt det stilrene.

Som medforælder så tænker jeg ikke over hvordan andres menneskers hjem ser ud (altså jo jeg bliver altid inspireret til noget jeg kunne finde på). Hvad jeg derimod ligger mærke til er om mine børn har haft en god stund.

Alle ved jo godt at det ikke er jeres ansvar at holde bygningen udendørs, så jeg tror bestemt ikke der er en eneste der vil tænke dårligt om jer, på baggrund af huset udefra. Hvis de endelig tænker noget, så er det da at det er brandærgeligt at udlejer ikke holder det bedre. 

I lejeboliger forholder jeg mig først til de folk jeg besøger, når  jeg når deres lejlighed og så er det derfra indtrykket starter alt det andet er jo ikke deres. Så hvis i bor nogenlunde rent og almindeligt inden i jeres bolig, så er der da intet at skamme sig over  

Jeg synes i øvrigt i det hele taget intet dårligt om folk der bor i lejligheder. Vi bor selv i en lejet bolig pt, dog et lejet hus. Men det er jo forskelligt hvad man er til. Gider man holde en have, gider man vedligeholde, er man overhovedet et sted i livet hvor man kan låne til et hus, vil man hellere prioritere rejser og oplevelser fremfor kvm. Det er altsammen helt okay og slet slet ikke tegn på hverken lav eller høj "status" i min optik