Flov over hvor vi bor

Jeg er selv et rigtig rodehoved. Jeg kæmper med at finde overskud til både børn, min skole/lektier og alle praktiske gøremål. Derfor er vores lejlighed aldrig shinet og lækker, der er altid lidt rod i krogene. Men min datter på knap 7 ELSKER at have venner på besøg, og det begrænser jeg hende ikke. Børnene plejer ikke at sige noget til rodet, og jeg tænker ikke at de andre forældre rynker på næsen når de henter deres børn igen. Det vigtigste er jo at børnene hygger sig og dét er vi gode til herhjemme. 

Det er ærgerligt at du har den følelse. Jeg kender godt følelsen af at ville have noget større, nogle pænere møbler, nogle flere design osv osv. 

Men jeg har ikke været flov over vores hjem. Mange af vores børns legekammarater bor i både større og nyere huse, nogle bor i lejlighed og nogle har dyre biler og andre kun cykler. Men det er jo ikke det det kommer an på. Jeg dømmer ingen af børnenes venners forældre på baggrund af boligforhold m.m. Det vigtigste er og må være at alle i husstanden har det godt, kan få en hverdag til at hænge sammen og har hus og bil, så det passer til økonomien. 

Vi bor ikke stort og heller ikke småt. Men vi mangler fx et værelse, til vores 3. barn. Men vi indretter os efter det. 
Vi kunne måske godt købe noget større, men det vil så også betyde at vi vil komme til at sidde mere stramt. 

Jeg er ikke flov over at vi bor i en lejlighed der ikke er optimal, men når det er sagt husker jeg fra min barndom at mine forældre tænke skidt om min bedste venindes hjem, de brød sig ikke om at jeg var der, men jeg fik lov alligevel, dette var både inde og ude den var gal. Men jeg så det ikke da jeg var barn og har de bedste barndomsminder derfra, husker ikke det var slemt, vil ikke gå for meget i detaljer udover der var rodet og beskidt, og ting fra gulv til loft, det er alt sammen noget jeg har fået fortalt, for jeg husker ikke andet end en fantastisk familie hvor vi kunne få lov at være børn der bare legede og havde det super sjovt sammen altid, jeg elskede at være der og ville være blevet rigtig ked af hvis jeg ikke kunne få lov til at komme der.

Som jeg forstår det er jeres hjem ikke grimt indvendigt men du bryder dig ikke om det udvendige, så synes ikke du behøver at være flov for det er en lejebolig, og der er man ikke altid herre over hvordan det ser ud. Men jeg forstår dig godt.

Pyt med hvordan det ser ud. Både din datter, hendes venner og deres forældre vil da hellere at der er hjerterum og overskud til flere legeaftaler. Som forælder bliver jeg altid glad, når andre vil mine børn og giver dem den oplevelse at invitere dem hjem. (Så slipper man også selv for at hente tidligt ) 

Jeg bliver altid trist over de forældre der ikke holder børnefødselsdage for deres børn fordi de ikke synes de har plads. Jeg har i min barndom været til masser af fantastiske børnefødselsdage i små rækkehuse og lejligheder. Det er kaos og fest, men altid noget særligt  

Vi bor i et stort nyt hus. Min søns kammerat bor ret rodet og ikke i det sidste nye. Men de er en super cool familie med overskud til alt muligt kreativt med børnene. Så det synes jeg da betyder langt mere end hvordan de bor. 

Det er da også rart når andre forældre inviterer hjem (han er 5, så det er jo stadig mest os forældre der arrangerer legeaftaler) Så man får lidt 'fri'. Så jeg er sikker på at din datters venners forældre vil synes om at de leger hos jer. 

VI bor i et stort hus, men jeg er da pænt ligeglad med om nogen bor i lejlighed, hvis ellers de er flinke og børnene leger godt sammen. 

Hvis jeg endelig skal sige noget jeg er fordømmende overfor, er det slet ikke noget med de fysiske rammer, men derimod mere hvis de på en almindelig onsdags-legeaftale efter skole får slik & cola, som i mine øjne er meget unødvendigt (og kun billige point, der får mig til at fremstå som en streng tante). 

Tak for jeres input

Det er ikke rart at have det sådan som jeg har. Jeg tænker meget over hvordan andre tænker om mig osv. Og det ved jeg godt bunder i et meget lavt selvværd  

Og nej, det skal selvfølgelig ikke gå ud over min datter og min søn for den sags skyld når han starter i skole lige om lidt. Det er bare svært at slippe den der flovheds følelse  

Lomm skriver:

VI bor i et stort hus, men jeg er da pænt ligeglad med om nogen bor i lejlighed, hvis ellers de er flinke og børnene leger godt sammen. 

Hvis jeg endelig skal sige noget jeg er fordømmende overfor, er det slet ikke noget med de fysiske rammer, men derimod mere hvis de på en almindelig onsdags-legeaftale efter skole får slik & cola, som i mine øjne er meget unødvendigt (og kun billige point, der får mig til at fremstå som en streng tante). 

Vi kan godt finde på at give slik på en almindelig legeaftale. 

Ikke for at scorer billige point eller gøre andre til stramme tanter, men fordi vi har lyst? 

Lomm skriver:

VI bor i et stort hus, men jeg er da pænt ligeglad med om nogen bor i lejlighed, hvis ellers de er flinke og børnene leger godt sammen. 

Hvis jeg endelig skal sige noget jeg er fordømmende overfor, er det slet ikke noget med de fysiske rammer, men derimod mere hvis de på en almindelig onsdags-legeaftale efter skole får slik & cola, som i mine øjne er meget unødvendigt (og kun billige point, der får mig til at fremstå som en streng tante). 

Jeg serverer altid noget lækkert...  jeg tager alle de billige points, jeg kan få!

Hvis du hellere vil være en streng tante (eller Fridas mor fra Villads fra Valby), så må du da gerne være det. Jeg vil bare hellere være hende, der giver en is.

Vedr. det oprindelige spørgsmål er det svært: Vi bor selv i hus (med rigeligt rod!), hvor mange af klassekammeraterne bor i lejlighed. Det er da ligegyldig. Men der er også en pige i klassen, hvor moderen generelt ikke er en stor fan af hårvask, og hjemmet lugter af en blanding af jordslået vasketøj og gammel gokkesok... Det har jeg det lidt stramt med. 

Hvis man ellers bor nogenlunde rent (eller bare ikke decideret uhumsk), er folk nok ret ligeglade. 

Anonym skriver:

Tak for jeres input

Det er ikke rart at have det sådan som jeg har. Jeg tænker meget over hvordan andre tænker om mig osv. Og det ved jeg godt bunder i et meget lavt selvværd  

Og nej, det skal selvfølgelig ikke gå ud over min datter og min søn for den sags skyld når han starter i skole lige om lidt. Det er bare svært at slippe den der flovheds følelse  

Du har intet at være flov over. Punktum. 
Jeg blev derimod flov, da min søn i 4. klasse besøgte en klassekammerat, der boede i lejlighed, og det gik op for os, at han ikke anede, hvad en lejlighed var, fordi han aldrig havde været i én før, og vi åbenbart aldrig havde forklaret ham det. Han anede ikke, at man kan bo uden at have sin egen have, og det virkede ærligt talt lidt indskrænket, at han kun kendte til villaejere. 

Som mor har jeg aldrig fokuseret på, om mine børns kammerater boede i fancy hjem eller i rodede eller lidt misligholdte boliger. Muligvis er jeg endda lidt skeptisk, når jeg kommer i Bo Bedre-hjem, hvor man knap kan se, der bor mennesker - jeg slapper meget bedre af i hjem, der ikke oser af perfektion, og hvor der er tegn på liv. Jeg tror, børn har det på samme måde. 

Jeg kan blive noget så frustreret over, at så meget handler om det ydre - om at vise frem - om at “alle har råd til et fedt køkken” - vel har de ej, og det er ikke det fede køkken, man tænker tilbage på, når man mindes hjem, det har været rart at være i som barn. Gode mennesker, hygge, venlig atmosfære er det, der virkelig betyder noget. Og lur mig, om ikke nogle af forældrene til dine børns kammerater vil sænke skuldrene og tænke, at “pyha, så er det ikke kun os, der roder/trænger til nyt tag/ikke har dyre designermøbler” osv.