Svært ved at finde

Du skriver, du har svært ved at finde glæden. Var jeg i dine sko, ville jeg give medicinen en chance? Hvad er det værste, der kan ske ved at prøve? Måske får du det bedre. Og hvis ikke, kan du altid stoppe med medicinen igen.

Jeg håber, du snart får det bedre 

Jeg er generelt bare ikke meget for at fylde min krop med medicin , piller osv . Jeg er lige startet ved psykolog og inden evt medicin skal det have lidt længere tid . Tak det skal jeg helt sikkert nok , lige nu er det svært.

Anonym skriver:

Jeg er generelt bare ikke meget for at fylde min krop med medicin , piller osv . Jeg er lige startet ved psykolog og inden evt medicin skal det have lidt længere tid . Tak det skal jeg helt sikkert nok , lige nu er det svært.

Jeg tror de fleste har det som dig, at de som udgangspunkt helt ikke vil fylde deres krop med medicin mm. Men man må også anerkende at det i nogen situationer er nødvendigt. 
Hvis du var blevet opereret og dermed havde store smerter ville du formodentlig tage imod smertestillende for dette, hvorfor så ikke gøre det samme når det er psyken der har ondt?!

Det kan være en stor hjælpe for dig, for at komme mere på fode igen og måske få endnu mere gavn af terapien. Især når du ikke har mulighed for at ændre på det der belaster dig.

Det er heller ikke sundt for dig, hele tiden at være i alarmberedskab. Du skal tænke på, at det måske kan skade dig endnu mere på den længe bane. Fordi selvom du måske kommer ud på den anden side engang, så kan hele din krop/psyke godt være noget mærket af det og have bivirkninger derfra.

Har du talt med din læge om det? Hun kan eventuelt henvise dig til psykiater i forhold til behandling. I nogen tilfælde er medicin relevant for at kunne indgå i effektiv behandling. 

Jeg fik medicin i en periode, selvom det var en mild depression. Jeg var også meget afvisende først, da jeg heller ikke er en der rigtig tager piller medmindre det er højest nødvendigt. Men det hjalp mig virkelig. Det gjorde at jeg pludselig kunne se verden lidt mere normalt og ikke forvrænget gennem et gennem et depressionsfilter (lidt svært at forklare). Det gjorde jeg kunne arbejde med nogle ting hos psykologen. Tror jeg tog dem et år, så trappede jeg ud af dem med lægens hjælp. Jeg var så heldig ikke at have de store bivirkninger, men fik også en ret lav dosis og et lidt "mildt" præparat. Men det hjalp og gav lidt mere mentalt overskud der gjorde terapien virkede bedre. 

Jixy skriver:

Jeg tror de fleste har det som dig, at de som udgangspunkt helt ikke vil fylde deres krop med medicin mm. Men man må også anerkende at det i nogen situationer er nødvendigt. 
Hvis du var blevet opereret og dermed havde store smerter ville du formodentlig tage imod smertestillende for dette, hvorfor så ikke gøre det samme når det er psyken der har ondt?!

Det kan være en stor hjælpe for dig, for at komme mere på fode igen og måske få endnu mere gavn af terapien. Især når du ikke har mulighed for at ændre på det der belaster dig.

Det er heller ikke sundt for dig, hele tiden at være i alarmberedskab. Du skal tænke på, at det måske kan skade dig endnu mere på den længe bane. Fordi selvom du måske kommer ud på den anden side engang, så kan hele din krop/psyke godt være noget mærket af det og have bivirkninger derfra.

Tak for dit svar . Det med medicin er jo altid svært , jeg har kroniske smerter på 12 år og burde også tage mere smertestillende bl.a mod nervesmerter . Men det har jeg fravalg da jeg syntes bivirkningerne er for store . Netop den type medicin kan også bruges til depression og derfor vil jeg helst undgå dette . Bryder mig ikke om hvad det gør ved mig .

Kir skriver:

Jeg fik medicin i en periode, selvom det var en mild depression. Jeg var også meget afvisende først, da jeg heller ikke er en der rigtig tager piller medmindre det er højest nødvendigt. Men det hjalp mig virkelig. Det gjorde at jeg pludselig kunne se verden lidt mere normalt og ikke forvrænget gennem et gennem et depressionsfilter (lidt svært at forklare). Det gjorde jeg kunne arbejde med nogle ting hos psykologen. Tror jeg tog dem et år, så trappede jeg ud af dem med lægens hjælp. Jeg var så heldig ikke at have de store bivirkninger, men fik også en ret lav dosis og et lidt "mildt" præparat. Men det hjalp og gav lidt mere mentalt overskud der gjorde terapien virkede bedre. 

Tak for svar . Jeg er ikke der hvor jeg syntes medicin er vejen frem . Så mange gange har jeg ikke været ved psykolog . Jeg har fået noget medicin imod nervesmerter som også kan bruges til depression , de bivirkning har jeg på ingen måde lyst til. 

Katrines89 skriver:

Har du talt med din læge om det? Hun kan eventuelt henvise dig til psykiater i forhold til behandling. I nogen tilfælde er medicin relevant for at kunne indgå i effektiv behandling. 

Ikke min nuværende men min tidligere som jo har henvist mig til psykolog .

Anonym skriver:

Tak for svar . Jeg er ikke der hvor jeg syntes medicin er vejen frem . Så mange gange har jeg ikke været ved psykolog . Jeg har fået noget medicin imod nervesmerter som også kan bruges til depression , de bivirkning har jeg på ingen måde lyst til. 

Det er jo heller ikke sikkert det er det rigtig for dig, ville bare sige at selvom det virker afskrækkende så kan det måske vise sig at det er det rigtige - hvem ved. 

Men jeg undrer mig lidt, for du skriver først at du ikke synes psykologen virker, så skriver du at du er glad for ham/hende og nu skriver du at du ikke har gået der så lang tid. Det synes jeg er en smule selvmodsigende... Hvis du er glad for psykologen så synes jeg egentlig at jeg vil holde fast i at du fortæller psykologen de ting du skriver i dit første opslag, så han/hun ved du har de tanker. Og så han/hun kan hjælpe dig bedre til at arbejde med dig selv. 

Man behøver i øvrigt ikke en henvisning til psykiater for at få den "mildeste" form for antidepressiv, det kan egen læge udskrive. 

Anonym skriver:

Tak for dit svar . Det med medicin er jo altid svært , jeg har kroniske smerter på 12 år og burde også tage mere smertestillende bl.a mod nervesmerter . Men det har jeg fravalg da jeg syntes bivirkningerne er for store . Netop den type medicin kan også bruges til depression og derfor vil jeg helst undgå dette . Bryder mig ikke om hvad det gør ved mig .

Der findes flere forskellige slags medicin, og du behøver jo ikke tage den slags medicin, som du har prøvet mod nervesmerter, selv om den også kan bruges til depression. Du kunne prøve en anden slags medicin. Det er meget forskelligt, hvilke og hvor mange bivirkninger, man oplever.

Men det er ok at fravælge medicin.

Du skriver, at du ikke har gået særlig længe hos psykologen, så måske skal du finde tålmodigheden frem og give det noget mere tid. Man vil jo så gerne have det bedre NU, men det tager tid.