Anonym skriver:
Jeg oplever faktisk slet ikke, at ts virker uempatisk med det afsnit, du omtaler. Hun har netop lavet opslaget, fordi hun tit føler, at tonen er hård herinde. Det er en subjektiv følelse, hun har. Og den er helt legitim. Hun nævner heller ikke navne eller noget.
Jeg vil lige påpege, at jeg synes, at du er nok en af de eneste herinde, som VIRKEKIG forstår at formulere dig på en rigtig god, sober og medfølende måde. Jeg oplever oftest, at du formår at se tingene fra flere forskellige vinkler. Du plejer ikke at være dømmende over for ts. Du plejer at komme med gode råd. Ja du virker god til at være reflekterende og det synes jeg er en virkelig god måde at formulere sig på, på skrift.
Så falder jeg så lige over, at du synes, at ts skære alle over en kam. Men det gør hun helt faktuelt ikke. For det første giver hun udtryk for, at det er noget, hun synes, dvs. det er hendes oplevelse. Hvad hun oplever, er der ikke nogen, der kan tage fra hende. Det er dermed ikke en direkte konstatering. Hvis hun skrev, at alle herinde var uempatiske, så ville det være både at skære alle over en kam og en konstatering. Men hun skriver, at hun synes, at mange herinde er hårde i tonen. Det er et godt eksempel på, at man skal huske at prøve at læse, hvad der står og ikke konstatere noget ud fra noget, som der ikke står. Med andre ord kan det måske siges som at man får læst opslaget. Så var der nogle ord ud af hele opslaget, som får en til at se rødt. Og vi mennesker har det jo med at fokusere på det negative. Jeg oplever indimellem, at ts bliver pålagt nogle meninger og holdninger, fordi dem der svarer ikke sådan "rigtigt" får læst, hvad det var der egentlig stod.
Eksemplet, hun gav, med at en skrev, at der er andre, der havde det værre end hende, det er at negligere hendes følelser og det er faktisk ret uempatisk at give hende følelsen af, at hun ikke har ret til at have de følelser, fordi der er andre, der har det værre end hende. Og de følelser stod hun med lige der i nuet på det tidspunkt. Så kan det føles som at blive sparket til, imens man ligger ned. Hendes følelser blev gjort forkerte - bare fordi en anden ikke ville have taget det så tungt. Eller måske havde hun ikke selv prøvet det og ved derfor ikke, hvordan det føles. Man skal helt generelt heller ikke bede en deprimeret person om at tage sig sammen. Jeg oplever, at mange mennesker godt kan have en tendens til at være gode til at kloge sig på, hvad der er godt eller skidt for alle andre end dem selv og det synes jeg er ærgeligt. Jeg taler her ikke om dig, for som beskrevet, synes jeg du virker rigtig god til at være reflekterende. Men det er sådan helt generelt, for det er helt klart min opfattelse.
Tak for roserne.
Og du sætter egentlig til streg under min pointe, nemlig at man også selv har et ansvar for at sige fra, for vi tillægger nemlig det skrevne ord mening i og med det fortolkes gennem vores øjne, vores erfaringer, vores rygsæk.
Vi har IKKE et ansvar i forhold til at mande os op.og ikke være så følsomme, men er snæver i forhold til at sige: der skrev du noget som sårede mig, som stødte mig eller hvad det kan være af følelser det tændte. Og så kommer næste skridt, så har den anden part absolut en ansvar for at sige: fundet må du undskylde, det var absolut ikke sådan ment, men sådan og sådan og sådan....
Vi har alle ret til at være følsomme og i nogle situationer mere end andre, men vi har også alle ret til at få at vide: der overskred du min grænse især når det handler om ord, for som sagt ved jeg jo godt at jeg skrev jeg dumme ko, så har det en særlig effekt på modtageren, og så var det nok også.mib intention at vække følelser hos modtageren. Men der er så mange andre ting våde på skrift og IRL som kan støde bogen og være helt normalt for andre. En lille anekdote: da jeg var ung og smuk, så kaldte vi vores drenge venners kæreste for kælling: har du fået kælling på. Det var absolut ikke fint nedsættende (må ryste på hovedet af mig selv nu), men tænker du kun en have stødt mange.
Jeg har selv en gang stået i det sorteste af livet og ting jeg lærte var, at der er nogle gange os, der er svage, der bliver nød til at "opdrage" de som er stærke. Det kan virke dybt uretfærdigt, men det er svært som menneske at begribe en situation en anden står i. Ja så kan man arbejde på at spørge mere undrende og nysgerrig frem for kategorisk, men igen der er vi forskellige.
Jeg kan godt se den hårde tone som da skriver om, dog synes jeg ikke den er så slem, men blot en anden tilgang og tone end den jeg normalt er vant til i mit eget hjem - er dog vant til den i andre sammenhænge fx når jeg sidder til skole/hjem samtaler 
Men igen du understregede min pointe og jeg vil håbe, at de som oplever den hårde tone siger til ikke nødvendigvis som en anmeldelse, men som et indlæg: nu synes jeg faktisk det bliver svært for mig st være i fordi..... Og så håber jeg den der modtager den besked tag et den til efterretning og ikke straks hopper i offensiven eller defensiven.
