Hård tone herinde...

Anonym skriver:

Men vores grænser er ikke ens og det nager mig meget, at det (og det kan fx være, at jeg misforstår dig her), at det virker som om, at ansvaret ligger mere hos modtageren, end det ligger hos afsenderen.

Det nager mig, at det altid er dem, der anses for svage, som skal lave om på sig selv, at det altid kun er "de stærke" - altså dem som er spydige, som gerne vil have lov til at være spydige og "de svage" som bare må finde sig i det, som de spydige siger. Ellers er man sart og mærkelig. Som om man kun kan være på én måde.

I mine øjne svarer det lidt til, at en person der bliver fx mobbet, selv er skyld i mobningen. At når den mobbede giver udtryk for at føle sig mobbet og mobberen så bare ignorerer signalerne og fortsætter. At den mobbede ikke får lov til at sige fra. At den mobbede bare må finde sig i at få nogle grimme kommentarer med på vejen. Den mobbede må bare sige pyt, for den der mobber har lov til at have en mening og det vil mobberen ikke have, at nogen skal lave om på - uagtet at den mobbede bliver ked af det. 

En ting er, at man kan komme til at sige/skrive noget spydigt. Sådan er vi jo så forskellige og nogle gange går det lidt stærkt. Så længe man er åben over for, hvis nogle føler sig stødt over det. Så er det, at man lige siger, det må du søreme undskylde, det var ikke ment sådan eller hvad ved jeg. 

Når vi skriver med hinanden, så har vi netop ikke mulighed for at aflæse kropssprog og ansigtsmimik, som i virkeligheden er det, som fylder aller mest i kommunikation, hvilket gør det endnu vigtigere at tænke over, hvordan man skriver. Derudover er det jo også nemt at skrive en hel masse, som man sikkert ikke havde sagt ansigt til ansigt.

Jeg synes begge har et ansvar. Og modtageren må da gerne sige fra hvis man føler et behov for det. Det står en frit for. Problemet er bare, at man ikke kan kontrollere hvad andre skriver og tænker på nettet. Det eneste man kan kontrollere er hvad man selv stiller op med det. På den måde må man forsøge at tage ansvar for, hvordan man tolker det skrevne.

Jeg synes ikke sammenligningen med mobberen holder. Det er for mig bare en hel anden situation, når det er et anonymt online-forum der er tale om.

IenFart skriver:

Jeg synes begge har et ansvar. Og modtageren må da gerne sige fra hvis man føler et behov for det. Det står en frit for. Problemet er bare, at man ikke kan kontrollere hvad andre skriver og tænker på nettet. Det eneste man kan kontrollere er hvad man selv stiller op med det. På den måde må man forsøge at tage ansvar for, hvordan man tolker det skrevne.

Jeg synes ikke sammenligningen med mobberen holder. Det er for mig bare en hel anden situation, når det er et anonymt online-forum der er tale om.

Jeg synes stadig den holder, da det tit virker som om, at det kun er dem, der er "smart i en fart", der må have lov til at bestå.

Som om, at dem der råber højest, får ret.

Du har ret i, at man mentalt kan vælge at tolke anderledes på afsenderens svar således, at man "bedre kan overleve". Men måske jeg synes, at ordet "ansvar" hos modtageren er et knap så godt ordvalg. Det kommer til at virke som om, at afsender slet ikke behøver at tænke over, hvad han/hun skriver og så er det modtagers ansvar, hvordan han/hun tolker det.

Man må gerne indimellem tænke over, hvordan man udtrykker sig. Det er ikke alle, har den samme bagage med sig som afsender. Mit indtryk er, at i dag (og sådan har det nok egentlig altid været), så er det ikke velanset at være følsom. Hvis jeg fx græder over noget, som du synes er piece of cake, så vil du højest sandsynligt synes, at jeg er sart. Hvis nu den følelse hos mig er helt oprigtig, så er det ikke rart at blive mødt med, at man er sart. Det giver en følelsen af, at man ikke bliver forstået, faktisk helt misforstået, det giver en følelsen af at være forkert. Hvis man har rigtig lavt selvværd, så føler man måske, at man hellere må lave om på sig selv, fordi man ikke føler sig god nok, som man er og så man føler sig mere "normal" (men hov, hvad er normal?). Man gør det helt instinktivt for "at overleve". Det er rene instinkter helt tilbage fra urtiden. Vi lever bare ikke i urtiden men i nutiden.

Anonym skriver:

Jeg synes stadig den holder, da det tit virker som om, at det kun er dem, der er "smart i en fart", der må have lov til at bestå.

Som om, at dem der råber højest, får ret.

Du har ret i, at man mentalt kan vælge at tolke anderledes på afsenderens svar således, at man "bedre kan overleve". Men måske jeg synes, at ordet "ansvar" hos modtageren er et knap så godt ordvalg. Det kommer til at virke som om, at afsender slet ikke behøver at tænke over, hvad han/hun skriver og så er det modtagers ansvar, hvordan han/hun tolker det.

Man må gerne indimellem tænke over, hvordan man udtrykker sig. Det er ikke alle, har den samme bagage med sig som afsender. Mit indtryk er, at i dag (og sådan har det nok egentlig altid været), så er det ikke velanset at være følsom. Hvis jeg fx græder over noget, som du synes er piece of cake, så vil du højest sandsynligt synes, at jeg er sart. Hvis nu den følelse hos mig er helt oprigtig, så er det ikke rart at blive mødt med, at man er sart. Det giver en følelsen af, at man ikke bliver forstået, faktisk helt misforstået, det giver en følelsen af at være forkert. Hvis man har rigtig lavt selvværd, så føler man måske, at man hellere må lave om på sig selv, fordi man ikke føler sig god nok, som man er og så man føler sig mere "normal" (men hov, hvad er normal?). Man gør det helt instinktivt for "at overleve". Det er rene instinkter helt tilbage fra urtiden. Vi lever bare ikke i urtiden men i nutiden.

Det er rigtig flot skrevet og er enig. I starten af min graviditet var jeg ret følsom de første 3 måneder, fordi denne baby har været længe ventet, så jeg søgte støtte herinde.. Da jeg så lavede et opslag om Hcg niveau og om mit andet IUI forsøg som gik i vasken, fik jeg "slap dog af, der er folk der har prøvet i 10 år uden held, der er andre, der har det værre end dig". Da var jeg meget følsom, fordi jeg brændende ønskede en graviditet, men blevet hakket sådan på, når jeg egentlig bare søgte støtte, viden og erfaring fra andre.. Synes ikke det er okay. Folk må gerne selv tænke sig om og tror ikke på folk er så dumme, at de ikke kan fornemme om det er et følsomt opslag eller ej.

Kan ikke lide hvad hende den anden skriver om at det er modtageren, der skal tænke sig om, når det er afsenderen som er den tarvelig. Hvis afsender ikke kan fornemme, hvad det er for opslag i forhold til emne og følelser, så kan vedkommende bare lade vær med at kommentere på det og spare trådstarteren for at blive såret/håne. Afsender får alligevel ikke en gave eller point for at blive ved med at kommentere på alle mulige forskellige opslag.

IenFart skriver:

Jeg synes begge har et ansvar. Og modtageren må da gerne sige fra hvis man føler et behov for det. Det står en frit for. Problemet er bare, at man ikke kan kontrollere hvad andre skriver og tænker på nettet. Det eneste man kan kontrollere er hvad man selv stiller op med det. På den måde må man forsøge at tage ansvar for, hvordan man tolker det skrevne.

Jeg synes ikke sammenligningen med mobberen holder. Det er for mig bare en hel anden situation, når det er et anonymt online-forum der er tale om.

Ikke enig. Jeg forstår ikke, hvorfor du bliver ved med at nævne at modtageren har et ansvar? Jeg kan uskyldigt lave en tråd omkring et emne, måske et følsomt emne, men har ingen kontrol over, hvad en anden skriver. Det er afsenderen, der har magten og vælger at bruge den ved at hakke på modtageren. Hvordan kan modtageren så have ansvar for, hvordan det bliver tolket?

På skrift kan man godt mærke på ordene om en anden er nedgørende eller ej og nogle ting kan ikke misforstås. Man kan fornemme den hårde tone om der er en smiley eller ej. Det er ikke særlig mange, der er empatisk herinde eller medfølende og prøver at sætte sig ind i, hvordan den anden må føle, når man kommentere noget.

Ikke enig. Jeg forstår ikke, hvorfor du bliver ved med at nævne at modtageren har et ansvar? Jeg kan uskyldigt lave en tråd omkring et emne, måske et følsomt emne, men har ingen kontrol over, hvad en anden skriver. Det er afsenderen, der har magten og vælger at bruge den ved at hakke på modtageren. Hvordan kan modtageren så have ansvar for, hvordan det bliver tolket?

På skrift kan man godt mærke på ordene om en anden er nedgørende eller ej og nogle ting kan ikke misforstås. Man kan fornemme den hårde tone om der er en smiley eller ej. Det er ikke særlig mange, der er empatisk herinde eller medfølende og prøver at sætte sig ind i, hvordan den anden må føle, når man kommentere noget.

Det sidste afsnit synes jeg egentlig var unødvendigt, for der fik du lige skåret alle over en karm og glemte egentlig selv, st være den empatiske, rummelige, forstående og reflekterende over egne ord. 

Men det var egentlig jeres skriv frem og tilbage om ansvar  jeg ville svare på:

Selvsagt har den modtagende part ikke et ansvar, hvis ansvar betyder; mand dig op og gro hård hud. Men selvsagt har de et ansvar for at sige fra. 

Man må som udgangspunkt tro på, at alle mennesker vil det gode, ergo deres svar er ment godt. Men deres svar overtræder min grænse, og da de ikke som udgangspunkt vil mig noget ondt, så nå jeg på en måde få formidlet: du overskred min grænse. 

Menneskers grænser er forskellige fx overskred du min med din meget generaliserede tilgang til de fleste brugere her inde, og så har jeg et ansvar, og tager det ved at sige fra - det kunne jeg måske have gjort pænere i din optik, og så kan du tage ansvaret på dig og fortælle mig det- eller bare lade den ligge (det gør jeg selv rigtig tur, fordi jeg netop starter med en tro på  at alle vil mig det gode og vi kommunikerer forskelligt).

Så jo jeg mener faktisk alle har er ansvar, ikke til at mande sig op og gro hård hud. Men alle har et ansvar som tager udgangspunkt i, at vi skal gå ud fra, at alle vil hinanden det bedste, og vi derfor, hvis vi har overskuddet og muligheden,  siger vi fra, når vores grænser bliver overskredet.

Ja man kan blive krænket, noget er åbenlyst skriver jeg din store ko, så ved jeg godt jeg krænker. Men skriver jeg; jeg er uenig fordi...... Så har jeg ingen jordisk chance for at vide, at lige præcis det krænkede dig, for der er ingen universel regel om, at uenighed er lig med at krænke. 

Anonym skriver:

Jeg synes stadig den holder, da det tit virker som om, at det kun er dem, der er "smart i en fart", der må have lov til at bestå.

Som om, at dem der råber højest, får ret.

Du har ret i, at man mentalt kan vælge at tolke anderledes på afsenderens svar således, at man "bedre kan overleve". Men måske jeg synes, at ordet "ansvar" hos modtageren er et knap så godt ordvalg. Det kommer til at virke som om, at afsender slet ikke behøver at tænke over, hvad han/hun skriver og så er det modtagers ansvar, hvordan han/hun tolker det.

Man må gerne indimellem tænke over, hvordan man udtrykker sig. Det er ikke alle, har den samme bagage med sig som afsender. Mit indtryk er, at i dag (og sådan har det nok egentlig altid været), så er det ikke velanset at være følsom. Hvis jeg fx græder over noget, som du synes er piece of cake, så vil du højest sandsynligt synes, at jeg er sart. Hvis nu den følelse hos mig er helt oprigtig, så er det ikke rart at blive mødt med, at man er sart. Det giver en følelsen af, at man ikke bliver forstået, faktisk helt misforstået, det giver en følelsen af at være forkert. Hvis man har rigtig lavt selvværd, så føler man måske, at man hellere må lave om på sig selv, fordi man ikke føler sig god nok, som man er og så man føler sig mere "normal" (men hov, hvad er normal?). Man gør det helt instinktivt for "at overleve". Det er rene instinkter helt tilbage fra urtiden. Vi lever bare ikke i urtiden men i nutiden.

Så lad os kalde det noget andet end ansvar. Man tager hånd om sine følelser på den måde som passer én bedst.

Dit lange sidste afsnit understreger fuldstændig min pointe. Din følelse er helt oprigtig, men det kan afsender til at begynde med ikke vide. Vi ved jo ikke hvor hinandens grænser er og som du selv siger så har vi ikke krops- og ansigtudtryk tilgængeligt til at hjælpe. Hvis afsender bliver gjort opmærksom på at det er sårende og vælger at være ligeglad, jamen så er vedkommende måske bare uempatisk. Og det kan modtageren jo ikke ændre på.

Men jeg synes på ingen måde, at de smarte eller dem der råber højest skal have ret. Men sådan er det desværre både i den virkelige verden og på nettet. Og på nettet er det bare ekstremiseret. Og bare for at få det på det rene - jeg er ingen af delene hverken i virkeligheden eller på nettet så det er ikke fordi jeg forsvarer min ret til at sige hvad jeg vil. Men jeg prøver at forholde mig til debatten her på nettet på en konstruktiv måde. Jeg forholder mig ikke til mobning her fordi jeg synes det er noget helt andet.

Anonym skriver:

Ikke enig. Jeg forstår ikke, hvorfor du bliver ved med at nævne at modtageren har et ansvar? Jeg kan uskyldigt lave en tråd omkring et emne, måske et følsomt emne, men har ingen kontrol over, hvad en anden skriver. Det er afsenderen, der har magten og vælger at bruge den ved at hakke på modtageren. Hvordan kan modtageren så have ansvar for, hvordan det bliver tolket?

På skrift kan man godt mærke på ordene om en anden er nedgørende eller ej og nogle ting kan ikke misforstås. Man kan fornemme den hårde tone om der er en smiley eller ej. Det er ikke særlig mange, der er empatisk herinde eller medfølende og prøver at sætte sig ind i, hvordan den anden må føle, når man kommentere noget.

Som jeg skriver til en anden - så kald det noget andet end ansvar hvis det hjælper - tag hånd om situationen for dig selv eller hvad det nu måtte være.

Du skriver at afsenderen vælger at hakke. Det er ikke sikkert afsenderen har haft den intention eller synes at man hakker. Som jeg har skrevet flere gange så er der helt sikkert nogen som går over grænsen fordi de sidder anonymt på nettet. Men jeg synes lige så tit at trådstarter misforstår de svar som bliver givet - muligvis fordi det er et følsomt emne.

Det sidste afsnit synes jeg egentlig var unødvendigt, for der fik du lige skåret alle over en karm og glemte egentlig selv, st være den empatiske, rummelige, forstående og reflekterende over egne ord. 

Men det var egentlig jeres skriv frem og tilbage om ansvar  jeg ville svare på:

Selvsagt har den modtagende part ikke et ansvar, hvis ansvar betyder; mand dig op og gro hård hud. Men selvsagt har de et ansvar for at sige fra. 

Man må som udgangspunkt tro på, at alle mennesker vil det gode, ergo deres svar er ment godt. Men deres svar overtræder min grænse, og da de ikke som udgangspunkt vil mig noget ondt, så nå jeg på en måde få formidlet: du overskred min grænse. 

Menneskers grænser er forskellige fx overskred du min med din meget generaliserede tilgang til de fleste brugere her inde, og så har jeg et ansvar, og tager det ved at sige fra - det kunne jeg måske have gjort pænere i din optik, og så kan du tage ansvaret på dig og fortælle mig det- eller bare lade den ligge (det gør jeg selv rigtig tur, fordi jeg netop starter med en tro på  at alle vil mig det gode og vi kommunikerer forskelligt).

Så jo jeg mener faktisk alle har er ansvar, ikke til at mande sig op og gro hård hud. Men alle har et ansvar som tager udgangspunkt i, at vi skal gå ud fra, at alle vil hinanden det bedste, og vi derfor, hvis vi har overskuddet og muligheden,  siger vi fra, når vores grænser bliver overskredet.

Ja man kan blive krænket, noget er åbenlyst skriver jeg din store ko, så ved jeg godt jeg krænker. Men skriver jeg; jeg er uenig fordi...... Så har jeg ingen jordisk chance for at vide, at lige præcis det krænkede dig, for der er ingen universel regel om, at uenighed er lig med at krænke. 

Godt skrevet - det kan være din forklaring virker bedre end min  For jeg er enig.

Jeg skrev ikke at det var alle og generaliserede, skrev der er mange, som kan virke til at mangle empati  men igen.... Man kan også lade vær med at kommentere på alt og alle opslag herinde, hvis man har en bestemt holdning eller ikke er enig om noget bestemt. Der ingen som et tvunget til at kommentere på alt og alle, så hvorfor blive ved med at gøre det? 

Og som sagt i forhold til fortolkning. Man kan godt fornemme en stemning i hvordan modparten skriver i forhold til de ord der bliver brugt. 

Hvis jeg skriver jeg har prøvet at blive gravid i 3 år og modpart skriver "Ej, slap af, der er andre, der har prøvet i 10 år, de har det værre end dig" - hvordan skal det tolkes? Jeg tolker det negativt. Og det LYDER negativt, når jeg læser det. Der ville jeg som modtager, når jeg ikke har snakket med andre om det og betror mig på nettet, så ville jeg hellere have en til at skrive "sender dig virtuel kram" eller noget i den stil, når man er sårbar.

Hvorfor skal jeg gro hård hud som trådstarter?