Hvad havde din mand/kæreste gjort?

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Ja! Du lever helt klart i en drømmeverden. Ingen mænd ville reagere sådan, men på den anden side er det heller ikke i orden, det han rent faktisk sagde og gjorde. Selvfølgelig ligger der mere bag hans reaktion end det, der skete, det er I nødt til at få snakket om, ellers kan det eskalere og måske ende med, at jeres forhold ikke overlever.

Herhjemme har vi reglen at alt sagt mellem 2 og 6. Det tæller ikke  

men den opførsel der. Den tæller heller ikke. Hvordan taler han normalt? Er han hjælpsom, er han på den ældste eller

Det lyder vildt - er I ok som sådsn ellers? Eller opfører han sig altid sådsn? 

Min mand reagerer ikke sådan, men var nok heller aldrig kommet i situationen, for har jeg hundesultem og træt, så havde jeg nok fået vækket ham med min surhed og snak med mig selv, og så havde han fået baby.

Hos os er det nok mere mig, der kunne reagere som din mand - og som en anden skriver, så synes jeg ikke det er fair at dømme et menneske på, hvad der siges i halvvågen tilstand med en lille baby midt om natten. 

Hvordan er din mand når han er frisk og har overskud? Min mand og jeg har nu kendt hinanden i gisp 28 år, vi har fået 4 børn, stået sammen i kæmpe kriser og heldigvis dømmer min mand aldrig mig på min store uretfærdighed når mit overskud er helt i bund, men på mit væsen i de 95% tiden hvor jeg har overskud til at være retfærdig  glad, rummelig og holder af vore samarbejde. Skulle han dømme mig på de sidste 5% så var han smuttet for mange mange mange år siden - han i stedet lært at få væk fra mig, og giver mig tid til lige at tænke hver min egen barnlighed og helt urimelige opførsel (og nej det er IKKE hans ord, men min egen beskrivelse af mig selv). 

Og en lille side bemærkning synes et eller andet sted det er fantastisk, at der er nogle der stadig bruger ordet usling - det har jeg hørt ikke længe. Altså det er jo absolut ikke fantastisk, at nogle kalder hinanden det, men lidt fantastisk det stadig er i brug.

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Har han før kommet med grimme kommentarer?

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Min mand vil slet ikke vågne

Og han ville aldrig finde på at kommentere om hbornår og hvor meget jeg vil spise.

Respektløs attitude, ikke mere at kommentere.

Jeg er ked af læse at man kan være så grov mod en kvinde som føder ham et barn.

SØS skriver:

Øhh - er I 12 år?

1: Nej min mand ville aldrig kalde mig en “usling” vi taler pænt til hinanden - og hvem f... bruger det ord længere? 
2: Jeg er en voksen kvinde og jeg sørger for at få spist i løbet af dagen, så jeg ikke har ondt i maven af sult om natten - hvad pokker sker der? 
3: Jeg vil til hver en tid tilsidesætte (men ikke glemme) mine egne behov for mit barn/baby - jeg ville derfor have ammet, skiftet ble og puttet min baby inden jeg gik i køkkenet, hvor jeg så til gengæld havde lavet noget mere lækkert til mig selv end et tørt stykke rugbrød?

I lyder da temmelig umodne? Jeg håber, I har nogen mennesker omkring jer som I er trygge ved og kan søge hjælp hos? 

 

Øh... Da min yngste var 10 uger, sov hun ovenpå mig. Det der med at putte dit barn for så at gå ud at lave en lækker mad.... Du er godt nok heldig som har kunnet det! Og jeg er desværre efterhånden langt fra 12 år...

kamikaze skriver:

Øh... Da min yngste var 10 uger, sov hun ovenpå mig. Det der med at putte dit barn for så at gå ud at lave en lækker mad.... Du er godt nok heldig som har kunnet det! Og jeg er desværre efterhånden langt fra 12 år...

Det var også min tanke. Min søn sov på min mave til han var 4 måneder gammel. Han kunne ikke finde ud af at sove selv. 

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Den forestilling du har, ville ikke sker her hjemme

Men han ville ej hellere regere som din mand gjorde. 

Min mand, er bare sådan "jamen okay, det er vigtigt du spiser" også ville han med stor sandsynlighed dagen efter forsøge at huske mig på at få mad hvis han selv husker det  

SØS skriver:

Øhh - er I 12 år?

1: Nej min mand ville aldrig kalde mig en “usling” vi taler pænt til hinanden - og hvem f... bruger det ord længere? 
2: Jeg er en voksen kvinde og jeg sørger for at få spist i løbet af dagen, så jeg ikke har ondt i maven af sult om natten - hvad pokker sker der? 
3: Jeg vil til hver en tid tilsidesætte (men ikke glemme) mine egne behov for mit barn/baby - jeg ville derfor have ammet, skiftet ble og puttet min baby inden jeg gik i køkkenet, hvor jeg så til gengæld havde lavet noget mere lækkert til mig selv end et tørt stykke rugbrød?

I lyder da temmelig umodne? Jeg håber, I har nogen mennesker omkring jer som I er trygge ved og kan søge hjælp hos? 

 

En baby på 10 uger, lider altså ingen nød, ved at ligge på et tæppe i stuen. Ej, det mener jeg virkelig ikke er, at udskyde babys behov. Den fatter da ikke et klap af, hvor den ligger når den er så lille. 
det synes jeg var et groft svar. 
men enig, der må være lidt større problemer, når man kan blive så vred midt om natten. Men er man sulten er man jo sulten