Hvad havde din mand/kæreste gjort?

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Jeg synes det lyder vildt, hvis det “kun” omhandler denne ene episode. For mig kunne det godt lyde som om der ligger mere bag. Hvordan har I det ellers som par? 

Er I presset pga. baby? Hvordan har din kæreste det efter I har fået barn nummer to, synes han det er hårdt? Og hvordan har du det? 

Brugte han ordret ordet “usling?” Jeg synes det er meget nedladende at tale sådan til sin partner, de ville aldrig ske herhjemme. 

Hvordan foregår det i løbet af dagen med hjælp og støtte fra din kæreste? Du skriver du ikke når at spise pga. baby... Det forstår jeg slet ikke. Måske har mine 3 børn bare været nemme. Jeg synes du skal prioritere at få spist i løbet af dagen, så du holder kroppen ordentligt igang, du kan godt spise lidt frugt eller en klapper mens du ammer fx. 
Selvfølgelig kan man godt vågne og være frygtelig sulten. Jeg har været ekstremt tørstig når jeg har ammet, så skulle altid op og have noget at drikke. 

Jeg tænker det er irrelevant hvad andres mænd gør, fordi der er en verden til forskel på hvordan vi mennesker er. Jeg synes det er mere vigtigt at I fokuserer på at komme på rette kurs. 
Du må tale med ham når I er stået op og fortælle ham at den behandling du fik i nat gjorde dig ked af det og skuffet, fordi du har brug for ham og brug for støtte og omsorg. 

Synes det lyder som en overraktion, forstår dog godt at han er uenig i at du har taget baby med, jeg ville nok have puttet baby og så have taget noget og spise (nu spiser jeg heller ikke om natten, men i din situation). Man han skal da selvfølgelig ikke blande sig i om du spiser 

Dog kunne min kæreste aldrig drømme om at give mig et kys på panden og sige godt klaret, specielt ikke om natten, han er mere typen der siger "I larmer" og vender sig om på den anden side 

En usling fordi du ikke lige får spist i løbet af dagen? Sådan en kommentar fortjener en flad! Hvor er han bare led! Og hvis nogen er en usling er det da ham. 
Herhjemme spiser jeg også om natten. Og hvad så? Han kunne fx starte med at hjælpe mere til, så der måske var mulighed for at du også kunne få lidt mad i løbet af dagen.

I øvrigt synes jeg det er fint du tog baby med i stuen. Baby var jo alligevel vågen. 

Mit eneste spørgsmål lige nu er: er han generelt/nogle gange sådan der, eller var det et enkeltstående tilfælde? 

Nej det havde min man ikke gjort. 

Men jeg havde så nok, efter jeg havde ammet, givet barnet til far så han kunne skifte bleen mens jeg hurtigt hoppede ned og fik en mad. Min mand tog ca 90% af alle bleer om natten, så det ville være helt naturligt for ham at gøre. 

Men hvis jeg alligevel var gået ned i køkkenet og havde taget baby med, jamen så havde jeg altså ikke fået skæld ud - nok nærmere fået af vide at jeg da bare skulle vække ham næste gang så han kunne tage baby, for selvfølglig er det vigtigt at få mad hvis jeg er sulten, min krop laver jo mad til baby så den har brug for brændstof. 

Øhm... nej. Det havde min mand ikke. Hvis han havde sagt eller gjort noget i den dur, så ville tro, at der var noget helt galt med ham. 

Min mand havde nok taget baby, mens jeg havde fundet mad. Eller sagt noget a la “ej, lad mig lave maden. Gå ind igen” 

Han ville i hvertfald have forsøgt at hjælpe - og hvis ikke, så havde han sendt et luftkys og spurgt om ha. Skulle hjælpe. Så havde jeg sagt “nej tak skat, sov hellere.  “ og så havde han helt sikkert sagt “Tak skat! Du er sej” 

Hvordan er din man generelt i det her? 
Min man er vitterligt 50% på vores børn. Og deltager 100% på lige fod. Han har også taget sambarsel med mig. 

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Nej sådan ville mand aldrig reagerer! 
Jeg ved godt at lunten kan være kort om natten med en lille baby, men min mand ville aldrig sige ting som kun har til formål at såre mig. På samme måde ville jeg heller aldrig tale sådan til ham. At kalde dig grimme ting og gå fra sengen og sige at han ikke vil sove ved siden af dig er så lidt konstruktivt og tydeligvis kun for at gøre dig ked af det. 

Jeg er sikker på at hvis min mand havde synes det var uhensigtsmæssigt at jeg tog baby med med, ville han enten have tilbudt at putte baby mens jeg spiste, eller tilbudt at hente noget mad til mig. 
Hvis det her var en enlig svale og han normalt er sød og rar ved dig, tror jeg jeg ville sætte mog sammen med ham og spørge hvad det lige handlede om og være lyttende og interesseret. 
Hvis det generelt er hans måde at kommunikerer ville jeg da klart overveje om du ikke skal til at sætte nogle klare grænser for hvordan du ønsker at blive behandlet.

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Øhh - er I 12 år?

1: Nej min mand ville aldrig kalde mig en “usling” vi taler pænt til hinanden - og hvem f... bruger det ord længere? 
2: Jeg er en voksen kvinde og jeg sørger for at få spist i løbet af dagen, så jeg ikke har ondt i maven af sult om natten - hvad pokker sker der? 
3: Jeg vil til hver en tid tilsidesætte (men ikke glemme) mine egne behov for mit barn/baby - jeg ville derfor have ammet, skiftet ble og puttet min baby inden jeg gik i køkkenet, hvor jeg så til gengæld havde lavet noget mere lækkert til mig selv end et tørt stykke rugbrød?

I lyder da temmelig umodne? Jeg håber, I har nogen mennesker omkring jer som I er trygge ved og kan søge hjælp hos? 

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg har brug for at høre hvordan andre bedre halvdele er. Jeg er nemlig i tvivl om min egen er “normal” eller han faktisk overskrider nogen grænser. 

Kort ridset op: 

Vi har to børn, den ene på 10 uger. 
Han vågner kl. 4 for at amme + laver stort, det vågner han ret meget op af. Normalt ville jeg lige mig ind i sengen med ham igen. Men jeg havde ondt i maven af sult, så tog ham med ind i stuen mens jeg spise et styk hurtig rugbrød (uden noget på, bare hurtig haps), mens han lå i et tæppe på sofaen. Min mand vågner og bliver så sur - han siger det er for mærket at jeg spiser på det her tidspunkt, han synes det er synd for barnet. Jeg forklare at jeg ikke har spist så meget gennem dagen og derfor var rigtig sulten. Han siger jeg en usling, når jeg ikke engang kan formå at få spist. (Det har jeg ikke pga baby). Jeg bliver ret ked. Han tager baby med ind i seng. Da jeg kommer ind i sengen, tager han sin dyne og siger han i hvertfald ikke gider dele seng med mig og sover herefter i stuen. 

jeg er virkelig ked af det. Synes det er en tarvelig behandling. Jeg er helt klar over man kan være kort for hovedet om natten, men stadig. 

kunne jeres bedre halvdel have gjort det samme? Eller hvordan havde de reageret? 

i min drømme verden forstillede jeg mig et kys på panden og et “du er sej nok skat, godt klaret”. 
det forestiller jeg mig andre mænd ville gøre i den situation - men måske lever jeg bare i en drømme verden. 

Min mand ville nok være stået op og sagt nogen ligende som: er du okay skat? det dur ikke du ikke får spist nok i løbet af dagen, hvad kan jeg gører for dig. Såville han evt. tage baby med ind i seng og kunne baby ikke sove ville han tilbyde at blive oppe og jeg kunne hoppe i seng.

Og ja min mand er typen der ville kysse mig og sige jeg er mega sej..