Stort dilemma

AnoMor skriver:

Du behøver nu heller ikk fortælle hvordan du kender til hende.  

jeg mener stadig bare at hvis du ikke selv har børn i pasning der og dermed ikke selv er første hånds vidne til det da du ikk selv har børn der. Så synes jeg ikk du skal gøre noget som helst da det så ikk vedrører dig. 

Det er netop deri mit dilemma ligger. Jeg har ikke børn der nu. Og føler derfor ikke at jeg er direkte personligt involveret. Og alligevel bliver jeg frustreret når jeg ser de opslag på facebook fordi jeg ved at en del af de forældre kommer i klemme. Efterfølgende henvender flere af forældrene sig til mig. Nogle forældre har også spurgt mig om hende inden de aftaler pasning. jeg ved aldrig hvordan jeg skal svare dem, for jeg vil ikke spolere hendes forretning. Og ville selv være ked af det hvis nogen spolerede noget for mit erhverv. 

Så ufrivilligt kommer hun til at fylde hos mig.

Jeg synes fx også Legoland kører over grænsen ved, at man kan købe billetter til at komme foran  i køen - men det er jo deres egen sag?! Jeg støtter det bare ikke. 
det samme må jo gælde her? Folk kan jo flytte deres børn fra pasningen, hvis ikke de er tilfredse? Men det er jo ikke din opgave? 
Ja, undskyld jeg er lidt direkte - men forstår ikke helt dit behov, for at skulle være den frelsende engel i denne sag? Det må jo være op til forældrene selv? 

Anonym skriver:

Jeg kan af forskellige årsager ikke uddybe hvordan jeg kender til dette. Og så er jeg helt med på at det kan være svært herinde at vide hvad jeg ved og om jeg bare er en emsig gimpe  :-)

Tilsynet vil ikke handle, da striden ikke handler om børnene. Er du sikker på at de skal det ?

Jeg ved, fra vores den yngstes private pasningsordning at der var et forældrepar der var  utilfredse med nogle ting. De fik hver især fyret nogle lidt uheldige gloser af til hinanden, hvilket jo kan være svært at løse selv. Der havde de tilsynsføreren ind over for at optimere samarbejdet og kommunikationen.

I forhold til fravær, havde vores private passer også noget mere fravær, end jeg havde forestillet mig og også mere end den kommunale dagplejer vi havde til vores to ældste. 
Vi synes også ofte vi blev ringet lidt for hurtigt hjem. Fx ringede hun vores yngste hjem fordi han var lidt pylret. Ingen snot, ingen feber eller noget andet. Der virkede det mere som manglende overskud. 
Vi har været glade for vores passer, men vi har priset os lykkelige for at vi begge har rimelige fleksible jobs, for ellers havde vi ikke kunne klare de uforudsete fraværsdage/hjemsendelser, da vi ikke har nogen som helst pasningsmuligheder udover os selv. 

Anonym skriver:

Det er netop deri mit dilemma ligger. Jeg har ikke børn der nu. Og føler derfor ikke at jeg er direkte personligt involveret. Og alligevel bliver jeg frustreret når jeg ser de opslag på facebook fordi jeg ved at en del af de forældre kommer i klemme. Efterfølgende henvender flere af forældrene sig til mig. Nogle forældre har også spurgt mig om hende inden de aftaler pasning. jeg ved aldrig hvordan jeg skal svare dem, for jeg vil ikke spolere hendes forretning. Og ville selv være ked af det hvis nogen spolerede noget for mit erhverv. 

Så ufrivilligt kommer hun til at fylde hos mig.

Hvis nogen spurgte om vores gamle private dagplejer, så svarede jeg åbent og ærligt omkring vores erfaring. 

Private dagplejere lever af deres ry og rygte, det ved de jo godt selv, folk snakker.

Det er rart at høre jeres tanker. Jeg ønsker heller ikke at spolere noget for hende. Men

Måske kan det sammenlignes lidt med hvis min bror/fætter/nabo/veninde/gammel skolekammerat  osv var blikkenslager og snød sine kunder. Det ville jeg jo heller trives med selv om han ikke byggede mit hus. Når så blikkenslagerens fusk kommer frem er det ikke unormalt at andre spørger dem der forventes at kende ham, eller folk spørger de bekendte til råds inden de bruger blikkenslageren. 

Så jeg er i konstant berøring med dette. Det er frustrerende at lægge øre og hjerte til. Og et dilemma når jeg helst ville advare evt nye forældre. Men i stedet må svare neutralt.

Anonym skriver:

Jeg kender til en privat dagplejer. Hun annoncerer jævnligt på lokale facebookgrupper efter børn.  

Mit dilemma er at jeg kender til så mange utilfredse forældre der har været der og jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget.

Jeg kan ikke underrette nogen steder, for børnene har det fint. Det er forældrene hun konstant bliver uvenner med. Hun lover en masse til samtalerne, som hun ikke holder, hun er syg konstant uden mulighed for vikar, det kan også være kreative datoer, så forældrene skal bindes uheldigt (Den vil jeg ikke uddybe af hensyn til anonymiteten), ferie med meget kort varsel og meget andet.

I facebook grupper har hun et par venner der anbefaler hende tit. Så det ser fint ud udefra og mange forældre står med håret i postkassen når samarbejdet kører af sporet og de er røget ud af ventelisten til de kommunale pladser. 

 

Tænker umiddelbart godt man kan klage til kommunen - det er dem der har godkendt hende i første omgang og dem der fører tilsyn med hende

Anonym skriver:

Det er rart at høre jeres tanker. Jeg ønsker heller ikke at spolere noget for hende. Men

Måske kan det sammenlignes lidt med hvis min bror/fætter/nabo/veninde/gammel skolekammerat  osv var blikkenslager og snød sine kunder. Det ville jeg jo heller trives med selv om han ikke byggede mit hus. Når så blikkenslagerens fusk kommer frem er det ikke unormalt at andre spørger dem der forventes at kende ham, eller folk spørger de bekendte til råds inden de bruger blikkenslageren. 

Så jeg er i konstant berøring med dette. Det er frustrerende at lægge øre og hjerte til. Og et dilemma når jeg helst ville advare evt nye forældre. Men i stedet må svare neutralt.

Hvis nogen spørger dig direkte skal du selvfølgelig svare ærligt og ud fra det du har hørt. Men du behøver jo ikke blande dig i debatter i en facebook gruppe. Der er stor forskel på, om man bliver spurgt direkte af nogen man kender, eller om det er “fremmede” på FB.

Anonym skriver:

Det er netop deri mit dilemma ligger. Jeg har ikke børn der nu. Og føler derfor ikke at jeg er direkte personligt involveret. Og alligevel bliver jeg frustreret når jeg ser de opslag på facebook fordi jeg ved at en del af de forældre kommer i klemme. Efterfølgende henvender flere af forældrene sig til mig. Nogle forældre har også spurgt mig om hende inden de aftaler pasning. jeg ved aldrig hvordan jeg skal svare dem, for jeg vil ikke spolere hendes forretning. Og ville selv være ked af det hvis nogen spolerede noget for mit erhverv. 

Så ufrivilligt kommer hun til at fylde hos mig.

Altså hvis forældrene direkte spørger dig. Så synes jeg faktisk du kan svare direkte at du ikk vil anbefale hende. Men udover det så lad være at gør noget. Men det er selvfølgelig bare min mening 

Det er netop deri mit dilemma ligger. Jeg har ikke børn der nu. Og føler derfor ikke at jeg er direkte personligt involveret. Og alligevel bliver jeg frustreret når jeg ser de opslag på facebook fordi jeg ved at en del af de forældre kommer i klemme. Efterfølgende henvender flere af forældrene sig til mig. Nogle forældre har også spurgt mig om hende inden de aftaler pasning. jeg ved aldrig hvordan jeg skal svare dem, for jeg vil ikke spolere hendes forretning. Og ville selv være ked af det hvis nogen spolerede noget for mit erhverv. 

Så ufrivilligt kommer hun til at fylde hos mig.

Du må jo bare sige: jeg vil ikke anbefale hende. Og lade vær med at bland dig i fbgrupper.

Men hvorfor kommer de til dig om spørg?

Enig med de andre.. Hvis folk spørger dig, så svarer du selvfølgelig ærligt om dine bekymringer og hvad du har hørt.. Men du bør ikke blande dig direkte fx på fb