Men er det så ikke bare at sige det til ham? Altså kærligt sige "hør skat, jeg vil enormt gerne have de her spændende snakke med dig, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om hverken dit eller mit svar, når børnene render rundt omkring os og larmer/laver ulykker.. Så jeg ville sætte stor pris på, at vi ventede med de mere alvorlige og spændende snakke, til der enten er ro på børnene eller de sover"..
For mig lyder det nu mere til, at det ikke kun er snakke, det handler om.. Eller at du så alligevel ikke har overskud til de snakke, når børnene sover.. Altså han føler sig jo åbenbart forsømt, og så må han jo fortælle i hvilke situationer, han føler sig forsømt
Jo, det siger jeg til ham og så klager han sig over, at så får vi aldrig snakket, for som du så rigtigt siger, så orker jeg det ikke, når de så endelig sover og det gør han ofte heller ikke.
Men i det store hele tror jeg bare vi er enige om, at det hele er lidt på standby i de her år, hvor de er helt små og vi kan da mærke, at vi får små bidder af "friheden" tilbage, f.eks. er børnene begyndt at lege mere sammen og der kan vi jo så snakke rigtigt.
Anmeld
Citér
